Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Snaps, utroskab og cykelspritkørsel

Alkohol og udskejelser kendetegner stadig mange danskeres oplevelser til julefrokost, viser en Gallup-undersøgelse. Men de festlige traditioner er også under pres fra en stadig mere pæn og sundhedspræget kultur.

Illustration: Lars Andersen
Illustration: Lars Andersen

Den opstod under Besættelsen som et glas sherry og et stykke kransekage på arbejdspladsen eller en lun frokost og sammenkomst i familiens skød. Nu er den mest kendt for berusede optrin og eskapader på kopimaskinen. Og hvis julen er kendt som børnenes og hjerternes fest, er julefrokosten snarere de voksnes og promillernes gilde.

I en undersøgelse foretaget for Berlingske af TNS Gallup blandt 1.080 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år svarer næsten hver anden dansker over 18 år, at de har prøvet at drikke for meget alkohol til en julefrokost. Og når de tre hyppigste tørstslukkere til festen er snaps, almindelig øl og juleøl er det måske ikke overraskende.

Selv om ti procent af de adspurgte frokostgæster helt afholder sig fra alkohol, drikker mere end hver tredje over de fem genstande, som Sundhedsstyrelsen anbefaler på en enkelt aften. Hver tredje person fortsætter da også på værtshus eller diskotek og har derfor rigeligt tid til at nå at være blandt den femtedel, som kaster op eller flirter med en kollega.

Ifølge livsstilsekspert Mads Christensen er det dog ikke nødvendigvis dårligt. For sådan fungerer firmajulefrokosten som en slags ventil i en samtid, hvor alt bliver stadigt stadig mere pænt og poleret.

I orden at skeje ud

»Julefrokosten har en helt særlig status. Det er et af de sidste steder, vi har, hvor det er i orden at skeje ud. At drikke sig fra sans og samling, måske have en affære eller sige noget dumt til chefen. Hvor vi har carte blanche til at dumme os, og hvor alle vil se på det med milde øjne dagen efter. På den måde er julefrokosten mytisk. Der er skrevet sange og lavet film om den, og vi snakker festen op, længe inden den går i gang. Selv hvis man er pæn og ordentlig, har den så stort momentum for at være arena for skørlevned, at man nærmest drives ind i det. Sat på spidsen er vi nærmest kedelige, hvis vi ikke knalder uden om.«

I forhold til utroskab svarer seks procent af de adspurgte personer i undersøgelsen, at de har haft samleje med en person uden for deres forhold i forbindelse med en julefrokost. Ni procent har kysset med en kollega eller en anden. Dog sjældent cheferne, som må nøjes med en enkelt procent af de adspurgte.

Netop utroskab har været en af de ting, julefrokosterne på arbejdspladserne har været forbundet med – udover alkoholen. Da julefrokosten i løbet af 1950erne udviklede sig fra en hyggestund på arbejdet til en sammenkomst med masser af våde varer, kunne man i damebladenes brevkasser læse ængstelige beretninger fra husmødre, der lå søvnløse, mens de ventede på, at manden kom hjem fra firmafesten. Arbejdende kvinder var nemlig oftest ugifte, og kontorlandskabet derfor en fristelse for mændene, fortæller overarkivar og leder af Dansk Folkemindesamling, Else Marie Kofod. Og med filmen »Julefrokosten« i 1976 fik de løsslupne traditioner endnu et skub.

Vil ikke udtale sig

Mændene er da også stadig dem, der oftest træder ved siden af dydens smalle sti ifølge Gallups undersøgelse. Fra spritkørsel på cyklen til utroskab i sengen. En tredjedel af de adspurgte kvinder har dog ikke ønsket at udtale sig i undersøgelsen, mod hver femte af mændene, og Mads Christensen påpeger derfor, at virkeligheden måske ser anderledes ud. Forskellen kan forstørres af både en modvilje hos kvinderne til at fortælle om deres sidespring og en tendens hos mændene til at lyve for at virke som nogle »fandens karle«. Og uanset hvad, forudser Mads Christensen færre udskejelser fra begge køn i fremtiden.

»Julefrokosten, som vi kender den, er under beskydning og truet. Det er helt sikkert. Ligesom at det ikke længere er comme il faut at drikke øl i frokosten eller at sige noget frækt til sekretæren, kommer der flere og flere begrænsninger på julefrokosten. Det forventes, at chefen går hjem klokken 21, og hvor det før var jovialt, sjovt eller fandenivoldsk at rende fuld rundt med bukserne om anklerne, opfatter vi det i stigende grad som pinligt at give den los og fyre den af. Vi skal hele tiden være i kontrol og opføre os ordentligt. Men på den måde frygter jeg også, at man putter mennesker ned i trykkogere, hvor der hele tiden skrues op for krav og forventninger. Nogle gange er det godt at kunne kalde en spade for en spade og fyre den af, så jeg vil beklage, hvis julefrokostens funktion på arbejdspladsen på den måde forsvinder,« siger Mads Christensen.

Det bakkes delvis op af Berlingskes Gallup-undersøgelse. Her svarer 13 procent, at de har fortrudt deres egen opførsel under en julefrokost, både mænd og kvinder. Til gengæld lader vi til at være mindre tolerante, når det ikke er os selv, men andre, der har ladet sig rive med af stemningen. Halvdelen af de adspurgte danskere svarer nemlig, at de har skammet sig over andres opførsel. En udvikling der også kan hænge sammen med, at stadigt flere danskere generelt lever en sundere livsstil, og som hilses velkommen hos Statens Institut for Folkesundhed.

Livskvalitet

»Det er en fornuftig udvikling. Der er jo ingen, der har det særlig sjovt, når de har drukket 20 genstande. Man kan nøjes med færre og have det sjovere, og selv om det ligger i traditionerne, at vi skal have en nærmest teenagepræget kæp i øret, kan vi selv være med til at lave det om. Før i tiden blev der også serveret Gammel Dansk om morgenen, når nogen havde fødselsdag, men det er jo uhørt efterhånden,« siger Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

Han mener dog ikke, at vi nødvendigvis bør undlade at drikke alkohol til julefrokosten af frygt for at skeje ud.

»Jeg er stor fortaler for, at man også nyder livet. Den anden yderlighed – ren askese og at tælle hver kalorie – er heller ikke sundt. Det er der ikke livskvalitet i. Lever vi normalt med måde og moderation, gør det ud fra et folkesundhedsmæssigt perspektiv ikke noget at drikke mere end fem genstande et par gange om året. Der er det mere de akutte skadevirkninger som uheld og vold, man bør være bekymret for. Man får jo ikke skrumpelever på en aften, uanset hvor meget man drikker. De langsigtede konsekvenser kommer først, hvis det bliver en vane.«

Læs meget mere om jul i Berlingskes julemagasin Juletid, der udkommer med avisen i dag den 27. november.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.