»Narcissister har ikke særlig mange nære bekendte, for de vil helst skabe deres egen virkelighed«

Er du faldet for en narcissist? Selvoptagethed ligger i tiden, men nogle mennesker er mere end normalt fokuseret på egne behov, og når charmerunden og den første forelskelse har lagt sig, er det op ad bakke, hvis man er sammen med en, der altid har sig selv i centrum. Nu kommer der en bog med hjælp til dem, der er forelsket i en, som er mest forelsket i sig selv.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mange har vel prøvet at have kærester, som mistede koncentrationen i en samtale, hvis de fik øje på deres spejlbillede i en blank genstand, følte deres genialitet misforstået af chefen, eller bare ikke syntes deres unikke evner blev hyldet nok på en daglig basis. Det er ikke nødvendigvis narcissisme. Den ægte fullblown narcissist har nemlig siden barnsben tunet sine tricks, så man i hvert fald i starten af bekendtskabet ikke opdager, hvad der er på færde.

»Han er hurtig i optrækket, og det kan føles som en svimlende forelskelse, fordi han vil det hele så meget. Han har tunnelsyn, og ser kun dig og føler, at han har mødt sin soulmate, og alt det er jo meget besnærende. Men advarselslamperne bør begynde at lyse, hvis du opdager, at han har en ekstrem sort/hvid måde at anskue verden på, for eksempel hvis han taler meget grimt om sin eks-kone eller chef. Idealisering og devaluering er hans måde at gebærde sig på,« fortæller psykoterapeut Christina Copty, som har skrevet en bog om emnet.

Ikke for at få hævn over en kæreste (for ja, hun har selv prøvet at have en partner, som viste sig at være narcissist), men for at advare og hjælpe andre. For man skal efter hendes mening være på dupperne, hvis man havner i fedtefadet hos en ægte »narc«, som det hedder i behandler-kredse. Ifølge hende har mellem en og tre procent af danskerne en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. For hver kvindelig narcissist er der tre mænd.

»De fleste af os kan falde for den type, for narcissister kan være ekstremt forførende. Men når forelskelsen efter fire-fem måneder damper af, så er det, at man må overveje, om man kan fortsætte. For man skal indse, at forholdet ikke kan blive dybere, end det er nu. Så snart du ikke kun ser på ham eller hende med tilbedende øjne, bliver han eller hun usikker. Narcissister har et skrøbeligt ego, som er forbundet med en hemmelig skam, fordi de paradoksalt nok ikke føler sig værd at elske, samtidig med at de ofte føler, at de er helt fantastiske på mange punkter.«

»En narcissist kan kun rigtigt mærke sig selv i begejstringsfasen, og hvis forholdet bliver mere stabilt, uden så mange udsving, så bliver han eller hun følelsesløs. Og bliver sensitiv over for kærestens ønsker, fordi det kun høres som kritik. En ægte narcissist vender ikke følelserne indad, men angriber personen, der kommer med egne krav og behov. En narcissist mener, at andres krav er urimelige, og siger ting som »men det, jeg gjorde, gjorde jeg på grund af det, du gjorde« – startpunktet er altid andres fejl.«

Illustration: Rasmus Meisler.
Illustration: Rasmus Meisler.

Det er ikke smigrende ord. Og når man kigger på testen i Christina Coptys bog, »Den svære kærlighed«, bliver man hurtigt bange for, om man måske selv er faldet i Narcissus-gryden som spæd, for de fleste af os har vel en flig af noget selvoptaget ... Heldigvis skal man have fem ud af ni »rigtige« for at være gyldigt medlem af Selskabet for folk, der er særligt optaget af sig selv. Så hvad kendetegner en ægte narcissist?

»Narcissister har ikke særlig mange nære bekendte, for de vil helst skabe deres egen virkelighed. Så de kan godt lide at have en masse mennesker omkring sig, der kan beundre, men kun få må komme tæt på, for så kan man ikke nær så nemt manipulere. Nogle er ekstremt optaget af deres udseende, andre vil gerne blive set som den bedste på jobbet, og hvis de ikke bliver det, så er det helt sikkert, fordi kollegerne bare ikke har evnerne til at se, hvor fantastisk man er. Når man til tops, er det helt sikkert fortjent, og gør man ikke, er det de andres skyld. Narcissister er ekstremt dårlige tabere. For der er mere på spil, end spillet – der er hele deres selvværd.«

Hvad gør det ved en, at man er i et forhold til en narcissist? Og kan man hjælpe dem til at ændre adfærd?

»Som kæreste bliver man en form for med-afhængig, fordi man hele tiden tilpasser sig i forsøget på at spole tilbage til forelskelsesfasen, hvor man følte sig set og tilbedt, og hvor det hele var fantastisk. Men det vil aldrig blive så intenst igen, for nu har man jo sine egne ønsker om, hvordan livet skal leves, og det opfatter en narcissist som kritik. I normale parforhold sliber man kanter og kan skændes, men i de her forhold skal man vide, at man ikke er oppe imod et mønster, men et personlighedstræk.«

»Følelser og mønstre kan vi arbejde med, men personlighedstræk er meget svære at ændre. Det ville kræve års terapi, men det er i det hele taget svært at trække en narcissist til psykolog, for hvorfor skulle man det, hvis det er resten af verden, den er gal med? De fleste med-afhængige, jeg har i terapi, siger sætningen »inderst inde elsker han mig – han har bare svært ved at vise det«. De forholder sig ikke længere til hans faktiske opførsel, men til drømmen om, at det kan blive lige så dejligt som i starten, hvor han ville gøre alt, fordi han så kunne spejle sig i nogle beundrende øjne.«

Men hvad hvis man først opdager de her ting, når man har fået børn og ikke bare kan stikke af?

»Så har du sikkert allerede fundet ud af, at det sjovt nok altid er dig, der skal undskylde. Måske er din virkelighedsfornemmelse blevet vendt på hovedet, og du kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Men du må øve dig på at holde fast i dine grænser og mærke efter, hvad du inderst inde føler. Jeg har haft mange i terapi, som vælger at blive på grund af børnene. Simpelthen fordi de er bange for, hvordan det ville være for dem hver anden uge at skulle være sammen med et menneske, der ikke ser sine børn som mennesker i deres egen ret. Børn er for narcissisten enten små trofæer, eller konkurrenter – de er altid noget ud fra, hvordan narcissisten har det. Hvis du vælger at blive sammen med en narcissist, så må du vænne dig til at tage til takke med krummer.«

Illustration: Rasmus Meisler.
Illustration: Rasmus Meisler.

Christina Copty opdagede selv en dag, at hun tog til takke med krummer og i virkeligheden var havnet i favnen/kløerne på en mand med stræke narcissistiske træk.

»Jeg ville ikke have været de seks år foruden, for jeg har efterfølgende lært mig selv meget bedre at kende. Men jeg var så udmattet, da forholdet sluttede, at jeg nærmest sov hele tiden i to år efter. Man er jo i konstant alarmberedskab, fordi man hele tiden skal fornemme, hvordan den anden har det, og om det derfor bliver en god eller dårlig dag. Til sidst ved man ikke længere, om man har ret til at have de følelser, man har. En narcissistisk person udser sig ofte partnere, der er isoleret, eller også får de dem isoleret. Dels fordi de ikke vil have, at partneren har andre interesser end de selv, dels fordi det er lettest – og dette sker sikkert helt ubevidst fra narcissistens side – at manipulere med et menneske, som ikke har et netværk, der kan sige, at det her er helt forkert.«

»Hvis du har for mange venner, kan han ikke forsyne sig med det, han har brug for – en narcissist vil være centrum for dit univers. Derfor er det også meget svært at skabe en sammenbragt familie med de her mennesker, for de vil altid se dine børn som konkurrenter. Og de vil forsøge at skabe splid ved at sige, at du er for blødsøden i din opdragelse, at dine børn er forkælede, den slags. For de kan ikke tåle, at du har et bånd til dine børn, som er tættere end jeres. Narcissister ser kærlighed som en kage – hvis andre får et stykke, bliver der mindre til dem. De forstår ikke, at kærlighed kan eksistere til overflod. De tror, de mister, hvis andre får.«

Det er i tidens term, at vi konstant vil ses og sender ud til omverdenen, at vi har fået et nyt barn, en ny bil eller en ny avocadomad. Så ægte narcissister kan vel være svære at spore, når alle omkring en har travlt med at blære sig på samtlige platforme ...?

»Føler du dig vigtigere, fordi du har fortalt andre, at du har løbet maraton? Bliver dit nyfødte barn dejligere af, at du får mange likes for dit billede? Nej, vel? Men en ægte narcissist ville nok svare ja, for han lever af andres beundring, også selv om den nærmest skal tvinges ud af dem.«

Man kender godt fornemmelsen af at få ros og forsøge at bevare et neutralt ansigtsudtryk for ikke at virke for glad, mens man får syrligt mundvand af selvfedme, som om man har en håndfuld Piratos i kindposerne ... Alle elsker vel at få ros. Men hvis ikke det ligefrem gør én til narcissist, hvad gør så?

»Der er flere teoretiske veje, der fører til narcissisme. Den ene er, når børn er forældrenes projekter og aldrig må opleve modstand. De lærer ikke ting som anstændighed og moral, og når de aldrig får grænser, fordi de er SÅ specielle, bliver de mennesker, som har meget svært ved at dele spotlyset med andre.«

»Ud fra en anden teori er narcissisme arveligt, forstået på den måde, at de er opdraget af forældre, der selv har narcissistiske træk, og som er optaget af deres egne behov på bekostning af barnets. I sådan en familie lærer barnet, at det kun er værdifuldt i kraft af det, det kan give sine forældre. Og barnet skammer sig over ikke at være god nok til at blive elsket, som det er, og lærer i stedet at tage en personlighed på, som ikke er dets eget.«

»Det lærer heller ikke empati, fordi det ikke selv har oplevet det, og hvis et barn ikke lærer det, er det svært at opføre sig empatisk som voksen. For du kan ikke lære det på et kursus – du har simpelthen ikke evnen til at mærke eller respektere andres følelser. Det betyder ikke, at narcissisten ikke har følelser, eller at han ikke længes efter kærlighed som alle andre – det betyder bare, at han kun har øje for, hvordan han opnår de følelser for sig selv.«

Er det i virkeligheden synd for de her mennesker, som ikke kan finde ud af at opføre sig omsorgsfuldt?

»Narcissisten vil selv føle, at det er virkelig synd for ham, at alle andre er nogle idioter. Men at du har haft en utilstrækkelig barndom, er altså ikke en undskyldning for at have en rådden adfærd som voksen. Voksne mennesker har et ansvar for at behandle dem, de elsker, ordentligt. Og hvis du som partner ikke synes, at du bliver det af den, du elsker, så har du også et ansvar over for dig selv til at gøre noget ved det ...«

»Den svære kærlighed – om narcissisme og parforhold« udkommer 27. december.

Christina Copty.
Christina Copty.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.