Mænd er dårlige til at blive gamle

Mænd dør tidligere end kvinder. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Til gengæld bilder de sig ind, at de er sundere. Fri’s journalist Thomas Conradsen undersøger, hvad han kan vente sig om fire årtier.

»Skriv lige en artikel om, hvorfor mænd er så dårlige til at blive gamle,« hører jeg min kvindelige redaktør sige.

Småfornærmet afviser jeg på mit køns vegne, at vi er dårlige til at blive gamle. Sikke noget pjat.

»Alle ved da, at mænd bliver smukkere og bedre med alderen,« siger jeg til hende og forsøger samtidig at overbevise mig selv om, at det er sandt.

Men jeg ved, at der findes en fordom om, at mange gamle mænd er nogle gnavne idioter. At de ustandseligt brokker sig over ungdommen og derudover ikke orker snakke med nogen om noget som helst, fordi de selv er blevet så rasende kloge med årene. Der er vist også noget med, at de nægter at gå til lægen i tide og utide. Hvorfor skulle de dog det? De »fejler jo ikke noget. Ikke noget alvorligt i hvert fald.«

Jeg kigger på de bøger, der er landet her på redaktionen de seneste måneder. »Kunsten at blive gammel«, hedder den ene. »Håndbog for glade gubber«, står der på en anden. Men inden jeg åbner dem, beslutter jeg mig for at interviewe nogle af dem, der mest indgående kender til ældre mænds fortræffeligheder og problemstillinger.

Det er et paradoks

Den første i røret er professor Kaare Christensen. Han er leder af Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet (SDU). Vi taler om, at mænd gennemsnitligt dør tidligere end kvinder, da han for en stund slipper jordforbindelsen:

»Hvis jeg kom fra en anden planet og så menneskeracen for første gang, ville jeg tro, at kvinder gennemsnitlig dør før mænd. De skal så meget mere igennem rent biologisk i løbet af hele deres liv. Føde børn og gå i overgangsalder for eksempel. Mænd er sådan set færdige pakker omkring det tidspunkt, de fylder 18 år. Det er også derfor, jeg personligt aldrig har forstået mænds panikalder. Hvis nogen burde gå i panik, når de fylder 50, er det da kvinderne,« siger Kaare Christensen.

Interviewet foregår over en tvivlsom telefon-forbindelse, fordi professoren står i en forhal i Leipzig. Her har han netop holdt et foredrag til en forskerkonference kaldet »The Male-Female Health-Survival Paradox«. Og mænds underlegne evne til at overleve kvinder er netop et paradoks, forklarer han.

»I samtlige lande verden over har kvinder en bedre »overlevelse« end mænd. Alligevel har mænd – også ældre mænd – et bedre helbred, når det måles i tests. De er stærkere, går mindre til læge, har færre sygdomme, og når de kommer godt op i alderen, kan de mere rent fysisk,« siger Kaare Christensen.

Når han siger, at det ser ens ud over hele verden, mener han det. For både han og kolleger har gennemtrevlet kloden for at finde et sted, hvor mænd lever længere end kvinder.

»Først kiggede vi i nogle af de lande, hvor man diskriminerer groft mod kvinder. Der lever kvinder længst. Så kiggede vi i staten Utah, hvor der findes mange mormoner. Ingen af kønnene må drikke eller ryge, og kvinder føder ofte op til ti børn. Men blandt de religiøse lever kvinderne tre år længere,« forklarer Kaare Christensen.

Der findes to del-elementer i paradokset:

1: Kvinder lever altid længst.

2: Mænd siger, de har det bedst.

Med del 1 ude af verden rykker vi hastigt videre til del 2. Men heller ikke her er det lykkedes hverken den danske professor eller øvrige forskere at finde en undtagelse.

»Rusland var vores bedste bud. Her bliver mænd gennemsnitlig 63 år, mens det modsatte køn runder de 75. Men alle tal viser, at mænd mener, at de har det bedre. Det er altså ikke bare en dansk tendens. Dette paradoks er hardwired i hele menneskeracen,« siger forskningslederen fra SDU.

»Måske er det bare mænds lod at dø tidligere. Vi har ingen klare svar på hvorfor, men vi undersøger blandt andet, om mænds tilstedeværelse af to kønskromosomer kontra kvinders ene kromosom, kan være en del af forklaringen,« siger Kaare Christensen.

Fortiden former os

Næste mand i røret er Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet med speciale i aldrende danskeres fysiske og ikke mindst mentale helbred. Han starter med at slå fast, at sygdomstallene ikke er i mænds favør. De har en 10 procent højere forekomst af kræft end kvinder og oplever 40 procent større dødelighed, når de rammes af cancer. Og det gælder i øvrigt stort set alle andre sygdomme, siger han. Desuden vokser overdødeligheden med alderen, hvilket understreger, at mænd ikke just er eksperter i at blive gamle. I 70- og 80-års-alderen dør der 160 mænd af en given sygdom for hver 100 kvinder.

»Det tolker nogle af os på følgende måde: Mænd passer for dårligt på deres helbred, modtager nødvendig behandling for sent og er ikke gode nok til at passe deres behandling. Desuden er rehabilitering vigtigt. Også dette er mænd langt ringere til at deltage i end kvinder,« siger han.

Ifølge Svend Aage Madsen er der en klar psykologisk forklaring på det.

»Mænd er utroligt gode til at skubbe tingene væk. Når vi kigger på mænds funktioner gennem tiderne, har det aldrig været en fordel for dem at kigge indad. At de bruger tid på at se på »hvem de er«, »hvad de laver« og »hvordan de har det«. Når manden skal gå i marken, på fabrikken, køre lastbil eller i krig gælder det til gengæld om at holde fokus og »kunne gå til bøffen«,« forklarer han.

Mandebarsel giver håb

Omvendt har det altid været en fordel for kvinder at være opmærksomme både på dem selv og deres omgivelser. Empati og omtanke er en naturlig del af det børnearbejde, de altid har taget hovedansvaret for, siger chefpsykologen, som ikke afviser, at yngre generationer vil blive bedre til at monitorere deres helbred end de mænd, der er gamle i dag.

»Yngre mænd er mere optaget af både krop og psyke. Og vi ved, at de er gode til at få helbredstjek gennem deres arbejdspladser. I dag er yngre mænd også kommet bedre med på børneområdet. De har barsel og bruger generelt mere fritid på at være sammen med deres børn end tidligere generationer. Det betyder, at de opbygger et forhold til familiens læge, når de er til sundhedstjek og vacciner med børnene. Måske kan det få dem til at gå tidligere og mere til læge.«

Både Kaare Christensen og Svend Aage Madsen understreger, at der blandt mænd er en tæt sammenhæng mellem økonomi og uddannelsens længde, når det gælder den generelle trivsel og levetid. Og særligt de 25 procent dårligst stillede mænd trækker hele mandegruppen ned, siger chefpsykologen.

Mænd, der er singler, lever gennemsnitligt syv år kortere end mænd i parforhold, mens det »kun« koster kvinder tre år. Og de, der har psykiske lidelser, dør 20 år tidligere end mænd uden. Her er regningen ti år for kvinder. Problemet er blandt andet mænds uheldige reaktionsmønstre ved ensomhed og depression.

»De isolerer sig ofte og bringer dermed sig selv længere væk fra at blive opdaget og få hjælp. Og så har de en meget stor tendens til at blive misbrugere, når de får det psykisk dårligt,« siger Svend Aage Madsen.

Chefpsykologen er leder af et projekt, der undersøger muligheden for en ny type mødesteder for mænd, der ikke er tilknyttet en arbejdsplads, er efterlønnere eller generelt savner netværk. Her vil trivsel – fysisk som mental – være i fokus.

»Idéen er inspireret af såkaldte »Mens Sheds« i Irland og Australien. De første undersøgelser fra Australien viser, at »mandeskurene« gør en kæmpe forskel både med hensyn til den mentale sundhed og for at få nedbragt røg- og alkoholforbruget for de udsatte grupper,« siger Svend Aage Madsen.

Influenza føles som døden

Ikke just opmuntret af snakken med de to eksperter på aldersområdet vælger jeg at give Bjarne Schilling et kald. Han er journalist som jeg, men han er med sine 55 år et par årtier tættere på at være rigtig gammel. Sammen med sin kollega på Politiken, Gorm Vølver, er han medforfatter til de to bøger i serien »Halvgamle mænd«, hvor forfatterne øser ud af al den ekspertise, de har med hensyn til at blive ældre.

»Det er blevet i orden at snakke lidt om alderen. Og vi er så småt ved at blive bedre til at passe på os selv. Men vi har altså også lært det på den hårde måde. Efter en lang periode, hvor de fleste hjertetilfælde har ramt os, har vi lært lidt om, hvor skrøbelige, vi er,« siger Bjarne Schilling.

»Men vi skal stadig arbejde hårdt på ikke at blive nogle brokrøve. Og vi skal blive lige så gode som vores kvinder til at gå til læge. Måske skal vi også have lidt mindre ondt af os selv, når det rent faktisk går op for os, at vi er syge. Sidst jeg havde influenza, havde jeg en fornemmelse af at svæve mellem liv og død. Den opfattelse delte min kone ikke,« siger Schilling.

Humøret skal redde dig

Den danske forfatters optimisme ansporer mig til endelig at åbne bøgerne foran mig. Heldigvis er »Håndbog for Glade Gubber« – skrevet af den svenske forfatter og tidligere ambassadør Dag Sebastian Ahlander – fuld af gode råd til det at blive ældre. 109 i alt. Råd nummer 100 handler om sygdom og lyder således:

»Det gælder virkelig om at være så glad, man kan, når man bliver syg, for så er der for alvor behov for det. Godt humør er en særdeles virksom medicin. Jeg ved det, for jeg har haft både cancer og problemer med hjertet, og nu har jeg senest fået indopereret en ny hofteprotese. Men det kræver en del af os, for både cancer og hjerteproblemer er jo et frontalangreb på livet selv. Alt afhænger af, hvordan man tager det, ikke hvordan man har det. Det gælder om at leve med sin skæbne, ikke mod den, og glæde sig alligevel.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.