Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinders sexlyst stiger med alderen

Kvinder, der nærmer sig de 40, er de mest seksuelt aktive. Det biologiske ur tikker, og selvtilliden er blevet større.

Det er ikke de helt unge kvinder der er mest seksuelt aktive. Kvinder i alderen 27-45 år har det mest aktive sexliv, viser en ny undersøgelse.
Det er ikke de helt unge kvinder der er mest seksuelt aktive. Kvinder i alderen 27-45 år har det mest aktive sexliv, viser en ny undersøgelse.

Efterhånden som det biologiske urs tikken bliver højere, så bliver kvindernes sexlyst det også. Det er den umiddelbare konklusion i en ny amerikansk undersøgelse, der viser, at kvinder i alderen 27-45 år har det mest aktive sexliv med seksuelle fantasier og intimt samvær.

Forskere fra University of Texas udspurgte næsten 900 kvinder delt op i tre aldersgrupper. Fra 19 til 26, 27 til 45 og den sidste gruppe havde nået overgangsalderen. Og det var den midterste gruppe, der var mest lidenskabelige.

Det passer ifølge formand for foreningen Sex & Samfund og læge, ph.d., Christian Graugaard, udmærket med de danske erfaringer.

- I den slags undersøgelser ser man typisk en såkaldt klokkekurve med en midtergruppe omkring de 25-45-årige, der er mest seksuelt aktive. Det er dem, der har det sjovest, og det er også dem, der har de fleste problemer. Der er mindre aktivitet hos de helt unge og de meget ældre.

Større selvtillid og mod
Han forklarer, at der er mange årsager til dette. Det er en kombination af biologi og nok så meget af sociale og kulturelle omstændigheder.

- Det er i de år, hvor man typisk får etableret sig i mere varige parforhold, og man får større og større selvtillid og mod til at kaste sig ud i ting, som man tidligere ikke turde. Det er en trend, som man har set i mange undersøgelser, også herhjemme.

Læs også:

Få mere gang i sexlivet
Quiz - har du styr på sexlivet?
Hver fjerde er utilfreds med sit sexliv
10 ting mænd tænder på hos modne kvinder

De amerikanske forskere peger på, at undersøgelsen understøtter opfattelsen af, at det biologiske ur har en indflydelse på kvindernes seksuelle aktivitet. Men det er ifølge Christian Graugaard ikke den fulde sandhed.

- Det biologiske ur tror jeg nu ikke så meget på. Det er selvfølgelig i den periode, at langt de fleste kvinder får børn, så på den måde er det rigtigt nok. Men der er som bekendt mange andre motiver til at have sex end at få børn, så det er langt fra den eneste forklaring. Det biologiske ur tikker jo heller ikke mere, end at ældre mennesker også har både brug for og lyst til sex. Vi ser da heldigvis, at det i stigende grad er acceptabelt for ældre mennesker at dyrke sex.

Pæn-pige-syndromet
Han mener, at det handler nok så meget om, hvilken sexkultur der dominerer i tiden.

- Der er stadigvæk i vores kultur nogle stereotypier omkring den ”pæne pige”, som holder sig i baggrunden og ikke tør sætte seksuelle dagsordner. Det ser man i mindre og mindre grad hos de yngre generationer, men der er dog stadig en trist tendens til, at mænd, der har meget sex, bliver regnet for seje, og kvinder, der har meget sex, bliver regnet for billige.

- Det er den kulturelle stereotypi. Men jo ældre kvinder bliver, jo mere kaster de den af sig, og jo mere går det op for dem, at det er noget kulturskabt, som de ikke nødvendigvis behøver at identificere sig med. I stedet kan de kaste sig ud i det, de synes, er skægt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.