Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jernmænd på mission: Team Tvilling vil forene spastikere og sport

Tvillingerne Peder og Steen Mondrup trodsede i 2014 Peders spastiske lammelse og gennemførte en Ironman sammen. Med deres særlige form for humor kæmper de nu for at aktivere handicappede i sport og sikre dem anerkendelse som ligeværdige mennesker. Parret, der har dannet foreningen Team Tvilling, er nomineret til Kulturministerens Handicappris, der uddeles i aften under Sport2015-showet i Herning.

Tvillingebrødrene Peder og Steen Mondrup arbejder i foreningen Team Tvilling for at aktivere handicappede i sport og nedbryde tabuer og forvrængede forestillinger om spastikere. Ironi er ifølge parret et af de bedste værktøjer til det. Team Tvilling er for deres arbejde nomineret til Kulturministeriets Handicappris 2015.
Tvillingebrødrene Peder og Steen Mondrup arbejder i foreningen Team Tvilling for at aktivere handicappede i sport og nedbryde tabuer og forvrængede forestillinger om spastikere. Ironi er ifølge parret et af de bedste værktøjer til det. Team Tvilling er for deres arbejde nomineret til Kulturministeriets Handicappris 2015.

Peder Mondrup sidder i sin kørestol, da døren til hans lejlighed går op. Tvillingebroderen Steen træder ind. Han giver Peder et klap på skulderen, inden han sætter sig ved spisebordet, og spørger så:

»Hva’ så? Hvad har du lavet i dag? Bare været handicappet?«

Sekundet efter svarer Peder igen. Ikke forurettet, fordi han føler sig trådt på som spastiker, men med højlydt latter og et »ja« mellem grinene.

Luften i Peder Mondrups hybel på bostedet Koglerne i Jyllinge er tyk af den ironi, der på én gang svøber sig om søskendekærligheden mellem de to 35-årige brødre og er hovedvægten i deres fælles slag mod den mur, der ifølge Peder og Steen Mondrup adskiller handicappede fra sport og i det hele taget fra anerkendelse som ligeværdige mennesker. Som frarøver dem et aktivt liv og får fodgængere til at vælge det modsatte fortov. Som får folk til at tale til Steen, når de i virkeligheden vil snakke med Peder.

»De ser på mig og tror ikke, at jeg vil kunne forstå, hvad de siger. Så henvender de sig til Steen eller en anden, selv om det er mig, de vil spørge om noget eller sige noget til,« siger Peder Mondrup.

For han kan både tale og forstå. Spænder ganske vist i kroppen, når han snakker med sin nasale stemme, og former ordene med lidt lavere hastighed end de fleste. Men han er til at føre en samtale med og holder et snit på 10,4 på den HF-uddannelse, han en dag håber at kunne veksle til et psykologistudie, selv om udseendet ifølge Peder Mondrup selv har snydt en del personer i tidens løb.

Dem bebrejder han dog ikke. Ikke længere. Forsvarer dem tværtimod med, at »de jo ikke ved bedre«. Og i stedet for at sidde i sin kørestol og surmule over alverdens uretfærdigheder, har han og Steen Mondrup gjort det til deres fælles opgave at rokke ved folks forestillinger om ham, de kalder »manden i stolen«.

»Jeg har været sindssygt træt af den måde, jeg og andre handicappede er blevet set på, men nu er jeg nået dertil, at sådan er det. Jeg har lært at tænke, at det er synd for dem, at de er så uvidende, og så vil jeg sammen med Steen arbejde for at lave om på det og forklare folk, at vi handicappede er mennesker som alle andre. Det er vores mission,« siger Peder.

Jernmænd på trods

Missionen hedder Team Tvilling. Et navn, kun få kendte til før 24. august 2014, men som for mange i dag fremkalder billeder af makkerparret Mondrup, der krydser målstregen som jernmænd på Christiansborg Slotsplads efter at have gennemført KMD Ironman Copenhagen. Med Peder forrest i løbevogn og vinterjakke. Steen bagefter som duoens motor. For sådan er den naturlige arbejdsfordeling.

»Jeg er hjernen, og han er benene,« siger Peder Mondrup, og hans bror trækker på skuldrene og smiler.

»Ja, det er godt gjort, at jeg skal lave alt arbejdet, og så er det altid dig, der kommer først,« siger Steen Mondrup, der i dag arbejder fuld tid med Team Tvilling, som dækker over både firma og forening.

Team Tvilling var jaget vildt i pressen i de efterfølgende dage, og de kunne længe have solet sig i anerkendelsen fra deres mange nye fans. Men de nybagte jernmænd ville mere.

Strabadserne den sommerdag var ifølge Steen Mondrup kun et »her kommer vi«. De ville vise verden, at handicappede kan deltage i sport som alle andre, og lade det være reklame for projektet Team Tvilling, der knokler for samme sag.

Et projekt, der siden forvandlede sig til et firma og en forening med brødrene Mondrup i spidsen, og som nu er nomineret til Kulturministerens Handicappris 2015, der uddeles ved Sport2015-showet i Messecenter Herning i aften.

»Sidste år sad vi i Herning som tilskuere, og da den der pris kom op, lænede jeg mig over til Peder. Kan du huske det, Peder?« siger Steen Mondrup.

»Ja. Du sagde: »Næste år er vi nomineret til den her.« Jeg ved ikke, hvor han fik det fra, men det ville virkelig være kronen på værket at vinde den,« siger Peder.

Steen Mondrup mener, at nomineringen er en sejr i sig selv, og understreger, at sejren skal tilskrives foreningen, ikke »Peder og Steen«. Sommetider tager han sig selv i at smile over, hvad det, der engang var en skør idé, egentlig er blevet til. En skør idé, som slog rødder i hans hoved op gennem ungdomsårene, da brødrenes medfødte forskellige fysiske forudsætninger for alvor stod klart for ham.

Født med forskellige forudsætninger

De blev født 22. januar 1980 på Rigshospitalet – tre måneder for tidligt og vejede kun 1.200 gram hver. Steen kom først til verden, og fem minutter efter fulgte Peder til stor overraskelse for alle. Han fik for lidt ilt under fødslen.

»Så jeg blev spastiker,« forklarer Peder Mondrup nøgternt.

Spastisk lammet og afhængig af sin kørestol og hjælp fra andre mennesker døgnet rundt, men fra barnsben har han lært at affinde sig med sin situation og få det bedste ud af den. Det var moderens mantra, da tvillingebrødrene var små og voksede op i Havdrup på Midtsjælland.

»Hun sagde altid: »Det kan godt være, du er handicappet, men det nytter ikke noget at pibe over det, for du kan ikke lave det om. Du må fokusere på alle de ting, du kan, i stedet for alle de ting, du ikke kan.« Og det gør jeg så,« siger Peder Mondrup.

Tvillingebrødrene Peder (tv.) og Steen Mondrup (th.) dannede i 2014 foreningen Team Tvilling efter at have gennemført en Ironman sammen. Parret høster stor anerkendelse på de sociale medier, og deres Facebook-side har over 30.000 likes.
Tvillingebrødrene Peder (tv.) og Steen Mondrup (th.) dannede i 2014 foreningen Team Tvilling efter at have gennemført en Ironman sammen. Parret høster stor anerkendelse på de sociale medier, og deres Facebook-side har over 30.000 likes.

Derfor ville han da heller ikke høre tale om, at Steen Mondrup skulle have dårlig samvittighed, da de to var i midt 20erne.

»Peder kunne jo ikke være med, når jeg kørte på knallert med drengene eller tog en tur af sted på rulleskøjter, og det begyndte jeg at få det skidt med. Da vi fyldte 25, kan jeg huske, at jeg tænkte: så, nu kan vi godt bytte. Nu har jeg fjollet rundt længe nok, og nu må det være Peders tur,« siger Steen Mondrup.

Han luftede sine bekymringer for sin tvillingebror, som straks lukkede snakken om held og gæld og retfærdighed.

»Peder var helt uforstående. Han sagde bare: »Hvorfor render du dog rundt og bruger energi på det? Jeg har det jo godt.« Det var en lettelse for mig, at han havde det sådan med det,« siger Steen Mondrup.

Tvillingebroderens livsindstilling har da også smittet af på Steen Mondrup, som ikke kan hidse sig op over småting efter at have været vidne til, hvordan Peder Mondrup har tacklet sine udfordringer.

»Du får ikke mig til at sidde og pibe over, at jeg skal ned med skraldet, eller at det ikke blev hvid jul. De der åndssvage, ligegyldige ting. På den måde er mit liv klart blevet bedre, fordi jeg har levet op og ned ad Peder, der tager tingene, som han gør,« siger Steen Mondrup og nævner et eksempel fra lige efter Ironman-triumfen, hvor Team Tvilling skulle have været til Tyskland, på scenen til et ZDF-show om store begivenheder i 2014.

»Tyskland blev verdensmestre i fodbold det år, og pludselig var der ikke plads til os i programmet, så de ringede til mig en uge før showet og aflyste. Det var pisseærgerligt, for vi havde begge glædet os helt vildt til den tur,« fortæller Steen Mondrup.

Selv var han skuffet og turde slet ikke tænke på, hvordan Peder ville tage det.

»Men da jeg ringede ham op og fortalte det, var han bare sådan: »Nå, nå. Det har de nok haft en god grund til at gøre.« Der tænkte jeg, at nogle gange bliver det næsten for positivt altså. Men han havde jo ret, og der var ikke noget at gøre ved det andet end at løfte hovedet og komme videre,« siger Steen Mondrup.

En drøm bliver til

På trods af Peder Mondrups overbevisende livsglæde og accept af tingenes tilstand, ville Steen Mondrups ønske om at »betale tilbage« til sin tvillingebror ikke helt forlade hans tanker. Derfor var det oplagt, hvad der nu skulle ske, da Steen Mondrup i 2008 faldt over en video på YouTube med Team Hoyt fra USA. En far og hans voksne, spastiske søn, som har deltaget i over 1.100 løb sammen og gennemført seks Ironman-konkurrencer.

Billederne viste, hvordan faderen trak sønnen i en båd, kørte med ham på ladcykel og skubbede ham i en særlig løbekørestol. Det ramte Steen Mondrup og efterlod ham med blanke øjne.

»Det mindede mig jo om Peder. Sønnen krummede fingrene på samme måde, som Peder gør. Og så gjorde det et kæmpe indtryk at se, hvor glad sønnen blev, når de drønede derudaf. Så der blev drømmen født,« siger Steen Mondrup.

Han forsøgte at træne op til Ironman i 2011 og 2012, men begge gange satte skader en stopper for hans ambitioner. En halvmaraton vidste han dog, at han kunne klare, så i 2013 ringede han til Peder og spurgte, om det var noget, han kunne tænke sig at prøve.

»Du er syg i hovedet,« lød svaret fra Peder i den anden ende af røret.

Men de lånte sig frem til en løbevogn og stillede alligevel til start 20. april til BT Halvmaraton i Lyngby. De gennemførte og det tilmed i en fin tid, men det var noget helt andet, Steen Mondrup hæftede sig ved, da løbet var slut.

»I en løs samtale får Peder sagt, at han under løbet havde glemt sit handicap og glemt, at han sad i kørestol,« siger Steen Mondrup.

»Lige pludselig skete der noget andet omkring mig. Jeg blev klappet af og hujet af og set på med andre øjne end normalt. Ikke som handicappet, men som en ganske almindelig person. Det var det, der gjorde, at jeg glemte mit handicap,« forklarer Peder Mondrup.

Det mirakel kunne Steen Mondrup ikke slå ud af hovedet, og 15. januar 2014 udsendte Team Tvilling en pressemeddelelse, hvori de første linjer lød:

»Vi vil være de første tvillinger i verden, der gennemfører en Ironman sammen i KMD Ironman Copenhagen 24. august.«

Pludselig på alles læber

På løbsdagen vågnede Steen Mondrup klokken 03.00. Han tændte lyset i sit soveværelse og fik et chok. Puden og dynen var indsmurt i blod, som var løbet fra næsen i løbet af natten. Men det lod han sig ikke slå ud af. Han var klar. Det var morgenen, han havde ventet på i over et år.

Han mødte Peder Mondrup ved Amager Strandpark, og klokken 06.50, et kvarter før startskuddet, lagde han kajakken i vandet. Den skulle han fragte Peder Mondrup rundt i på vandet gennem den 3,8 kilometer lange svømmetur, hvorefter der ventede 180 kilometer på cykel og til slut et maratonløb. Alt sammen skulle de nå inden for tidsgrænsen på 16 timer.

Turen var hård, fortæller Mondrup-brødrene. Selvfølgelig for Steen, der agerede rugbrødsmotor, men også for Peder, som på grund af sit handicap spænder enormt i kroppen under sådanne prøvelser.

»Et godt billede på det er, at jeg sov i to døgn bagefter,« siger Peder Mondrup.

Men turen var også et bevis på, at Team Tvilling kunne røre ved noget i folk.

»Anerkendelse er ikke ordet for den opbakning, vi fik. Folk stod med Team Tvilling-T-shirts, bannere og sprittusch-tatoveringer på armene, og de andre deltagere klappede os på skuldrene under løbet, så vognen konstant slingrede,« siger Steen Mondrup.

»Og på cykelturen var der en af de andre ryttere, der overhalede os og råbte: »Gid, jeg var halvt så sej som jer«,« supplerer Peder Mondrup.

Knap 16 timer efter første svømmetag i Amager Strandpark nåede de opløbsstrækningen på Christiansborg Slotsplads og stoppede med at løbe. Sådan havde de aftalt at gøre.

»Det lykkedes sgu,« sagde de til hinanden, inden de badet i blitzlys løb over målstregen i tiden 15 timer, 42 minutter og 38 sekunder.

I de ord lå mere end forløsningen over at have overvundet smerten og tidsgrænsen. De rummede samtidig glæden ved, at deres fælles mission og projekt havde fået en platform at stå på, en grobund at vokse fra.

»Efter løbet var der folk, der stoppede os på gaden og sagde: »I har virkelig gjort en forskel for os.« Så da gik det op for os, at vi kunne hjælpe nogle mennesker og være mere end bare »Peder og Steen«,« siger Steen Mondrup.

»Det kan altså lade sig gøre«

En måned efter Ironman’en startede de foreningen Team Tvilling. Begyndelsen var svær, men i dag har foreningen to afdelinger i København og Aalborg, og en tredje åbner i Odense til februar. De er i fuld gang med charmeoffensiven blandt de danske kommuner og er for længst blevet internationale med samarbejder i Norge, Sverige og Dubai.

Team Tvilling går i al sin enkelhed ud på at aktivere handicappede i sport, forklarer Steen Mondrup. Foreningen køber løbevogne ind og sørger så for at matche handicappede med frivillige løbere, som vil skubbe på. En tjans, der er så eftertragtet, at der nu er oprettet en venteliste.

»Ja, der er opstået en hel Team Tvilling-feber,« siger Steen Mondrup.

Han vil forklare succesen og griber to kaffekopper, der står i hver sin ende af spisebordet, vi sidder ved.

»Før i tiden var det sådan, at hér var de handicappede, og hér var sport,« siger Steen Mondrup og hæver først den ene og så den anden kop for at markere afstanden.

»Vi har vist, at sådan behøver det ikke at være. Det kan godt være, at det kræver noget udstyr, men det kan altså lade sig gøre at forene de to ting,« fortsætter Steen Mondrup, mens han samler kopperne midt på bordet.

Han påpeger dog, at det ikke kun handler om at aktivere personer med handicap i sport.

»Det handler ligeså meget om at ændre ved folks opfattelse af, hvem handicappede er, og hvad de rent faktisk kan,« siger han og fortsætter:

»Kan den tænke? Kan den tale? Kan den gi’ hånd? Sådan er der nogle, der tænker, når de ser en som Peder. Eller det vil sige, at det gjorde de ofte før i tiden. Nu er det noget andet.«

Sidste sommer var Peder Mondrup på tur med sin mor ved Amager Strandpark. De passerede en flok svømmere, som trænede til Ironman, og to af dem gik hen til Peder. Sagde spøgefuldt til ham og ikke til hans mor:

»Hva’ så, Ironman. Skal du med i vandet?«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.