Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg havde lyst til at begå selvmord«

23-årige Cecilie Sommer blev i 2013 rystet af sin lillebrors død og har måttet lære at leve med sorgen. I dag vakler hun sommetider stadig, men har en øget tiltro til fremtiden.

Feature om sorg. Interview med Cecilie Sommer, der mistede sin lillebror Christoffer. Cecilie sidder med den bog hun har lavet med en masse billeder og historier i om hendes afdøde bror Christoffer.
Feature om sorg. Interview med Cecilie Sommer, der mistede sin lillebror Christoffer. Cecilie sidder med den bog hun har lavet med en masse billeder og historier i om hendes afdøde bror Christoffer.

Blikket er fastlåst på et billede af en ung mand, der står i den nymalede vindueskarm. Ord er overflødige og enhver bevægelse skærer i den sorgfulde luft.
Men ordene skal ud – også selv om de klumper sig sammen i hendes hals.

»Jeg havde lyst til at begå selvmord, fordi jeg ikke kunne forestille mig en verden uden ham. Det gav bare ikke mening. Da politiet kom, tænkte jeg straks, at det måtte være en fejl – de snakkede ikke om min lillebror,« siger den 23-årige Cecilie Sommer med en rolig stemme.

Det var en kold lørdag morgen i september 2013, da den dengang kun 18-årige Christoffer Sommer, der var i lære som automekaniker, besluttede sig for at gøre en ende på sit liv efter en fest om fredagen. Det skete på en bakketop et par hundrede meter fra hans hjem, hvor moderen, stedfaren og Cecilie lå og sov, mens Christoffer hængte sig.

Næste morgen fandt en fremmed kvinde, der var ude at gå tur med sin hund, ham hænge i et træ med et reb om halsen. Det var enden på en ung mands liv og starten på en altopslugende sorg for Cecilie.

»Af alle de mennesker, jeg kender i den her verden, troede jeg bare, at Christoffer var den eneste person, der altid ville være der. Jeg havde regnet med, at mine forældre ville dø før mig. Venner og kæreste kan man ikke rigtig vide, hvad der kan ske med. Men Christoffer ville altid være der, troede jeg. Også er han bare lige den person, der pludselig ikke er der mere – for evig og altid.«

Cecilie kunne ikke forstå det, fordi hun havde talt med sin bror fredag aften, mens han var til fest, og de havde aftalt, at han dagen efter skulle fikse billygten på Cecilies bil, som han forresten selv havde ødelagt, forklarer Cecilie.

»Der havde ikke været noget som helst. Han havde bare været fuldstændig sig selv og var bare utrolig glad på livet i det hele taget,« siger hun med et træt, lille suk.

Cecilies verden vender på hovedet

Christoffer havde taget euforiserende stoffer weekenden inden, og det har måske udløst en psykose, som førte til selvmord, fortæller storesøsteren. Men det kan ingen vide med sikkerhed, for der var ikke efterladt et afskedsbrev. Politiet havde ellers gennemrodet hans værelse for at finde et, men uden held.
De næste mange måneder efter brorens død kunne Cecilie ikke løfte en arm. Hun kunne hverken få tøj på, spise eller gå udenfor. Hun gik fra at være en frisk og travl studerende til en vredet karklud.

»Hele mit verdensbillede og forestillinger om min fremtid blev bare kastet op i luften, også skulle jeg selv prøve at finde en ny måde at få det til at hænge sammen på,« siger Cecilie og fortæller, at familien brugte mange timer på at tale om brorens død. Men det var ikke nok, for Cecilie havde brug for at snakke med nogen, der havde prøvet det samme. Derfor gik hun i en sorggruppe med otte ligesindede unge, der alle havde en ting til fælles – de havde nemlig alle mistet en bror eller søster.

»Selv om jeg egentlig har utrolig mange gode mennesker omkring mig, føler jeg mig alligevel alene i sorgen, for der er ikke nogen, der kan forstå, hvordan det føles, uden man selv har prøvet det. Derfor synes jeg, det hjalp at dele min sorg med andre, der stod i samme situation.«
Sorgen er der stadig, og det vil den altid være, men Cecilie prøver at vende situationen til noget positivt.

»Jeg prøver rigtig meget at være taknemmelig for, at han har været her, og vi har haft ham i næsten 19 år. Vi kunne have skændtes hele vores liv, eller han kunne dø som to-årig, men vi havde et rigtig godt forhold til hinanden, og det er trods alt 19 år, vi har haft sammen. Det skal jeg være glad for,« fortæller hun roligt.

Tænder lys for Christoffer

Cecilies kæreste har lavet en lysestage til minde for Christoffer, som Cecilie tænder, når hun er hjemme. Det er blevet en slags ritual at have lysestagen tændt hver dag. Derudover har hun et billede af ham i næsten alle rum i sin lejlighed, og når savnet bliver for stort, tager hun noget af Christoffers tøj på.
Cecilie har også en »huskekasse« med ting, Christoffer har efterladt sig, og breve, som hun har skrevet til ham, efter hans død. Det er vigtigt for hende at bevare hans minder.

»Lige efter hans død lavede jeg også en stor fotobog med alle hans billeder, som jeg printede ud og klistrede i bogen. Det er blevet til en bog fyldt med billeder, glimmer og sjove ting, som han har sagt,« siger hun og fortsætter: »Der kommer jo ikke nogle nye minder, så jeg prøver virkelig at holde fast i dem, jeg har.«

I dag er den 23-årige kvinde vendt tilbage til studielivet på Roskilde Universitet, hvor hun læser pædagogik og psykologi, men det kan stadig være svært nogle gange.

»Det er et helt nyt liv, man skal finde igen. Der var ikke rigtig noget, jeg troede på mere, efter han døde. Man skal finde alting på ny, og alt er op til revurdering. Det hele skal bare overvejes, tages stilling til, og det tager enorm lang tid.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.