Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dilemmaet

Hvad gør man, hvis man er træt af at være den, der altid rydder op?

Hassan Preisler og Maise Njor skriver hver uge om takt og tone i en selvoptaget tid.

Hassan Preisler:

Jeg fik tidligt i mit liv en tvangstanke. Den advarede om, at der ville ske noget slemt, hvis ikke jeg skabte orden omkring mig. Sådan har jeg tænkt lige siden: »Hvis du ikke rydder op, Hassan, så går Jorden under!«

Og derfor er der altid noget omkring mig, som MÅ sættes på plads, tørres af, rettes op, lægges sammen, smides ud. Så jeg bevæbner mig med håndstøvsuger og støvekost, og med dem i bæltet rejser jeg mig beredt til kamp. For jeg er bolværket mod det nært forestående armageddon, der vil ramme, hvis man lader mørkets uordentlighed tage over. Alt, hvad jeg kan gøre for at undgå det store endeligt, som lurer lige om hjørnet, er jeg villig til at gøre!

Men det er ikke kun pligt, det her. Det er også nydelse. For der er ikke nogen større tilfredsstillelse end at mærke en helt renskuret, gennemdesinficeret og spejlblank overflade. Tænk bare på en nypoleret elkedel i rustrit stål eller et gennemstivet bomuldslagen.

Og sådan kunne mit liv egentlig så fint gå op! Jeg bærer min byrde og får min belønning – så længe der er mikrofiberklude i kosteskabet.

Men så kommer de og trænger sig på – dette folkefærd uden anelse om ryddelighedens bydende (!) nødvendighed. De danser med lallende frigjorthed ind og ud af mit hjem med jord under sålerne. Du kender dem! De trykker midt på tandpastatuben og udhuler osten. Deres hårstrå blokerer risten, og deres makeup misfarver pudevåret. De bruger frakkekrogen til jakker og stiller mælken på juicens plads.

De er svære at genkende, fordi de ligner os andre. De både vasker sig og børster tænder. Men de er rodets femte kolonne, har jeg opdaget. De findes nemlig alene for at kaste grus i den velsmurte maskine, som rengøringsneuroserne har passet og plejet til perfektion.

Så her er et råd: Hvis en af dem ringer på din dør, så sluk dit lys, mute dit TV og stå så stille som en statue. Hvis du er heldig, går de igen.

Maise Njor:

Der er tandpastatuberne, der bliver klemt på midten, der er fodspor hele vejen rundt i stuen, og der er yoghurtskåle i vasken, så man føler, at det er en ordentlig sviner af en besked om, at man er familiens butler/kogekone/rengøringsdame. Der er sokker på gulvet. Der er nullermænd, som ligner den sorte Barbapapa.

Men jeg er bange for skriggul, efter jeg boede med min veninde. Jeg så hende aldrig i andet end de gule gummihandsker, og straks jeg kom ind ad døren, blev jeg ramt af dårlig samvittighed. Det var MIN lejlighed, da hun flyttede ind, men kort tid efter føltes det som hendes. Smed jeg skoene i gangen, stod de på række et øjeblik efter. Tandpastasprøjt på spejlet om aftenen var væk om morgenen. Hun kom og tog min opvask og min fornemmelse af, at jeg var et ordentligt menneske. Jeg elsker hende, men vores rengøringscyklusser passede bare ikke sammen.

Vi har ikke alle samme tærskel for, hvornår der er rent og ryddeligt, og sådan er det bare. Jeg rydder op, når jeg bor på hotel, jeg får kriblen i fingrene, når andre har rod på toilethylden, og jeg afkalker min vandkoger hver anden uge. Neuroserne står i blomst. Men: Når man så ikke bor med andre end sig selv hver anden uge, opdager man, hvor meget man selv roder, og hvor meget man savner de andres rod.

Hver anden uge bander jeg over, at mine børn står ud af deres tøj i gangen, som om de er slanger, der skifter ham. Men hver anden uge ligner hjemmet en operationsstue umiddelbart før en kompliceret hjertetransplantation, og jeg savner andres rod og uorden. Jeg ønsker mig tilbage til tolv par mudrede sneakers, jeg drømmer om en mands dovne skægstubbe i håndvasken og eventuelt et par Calvin Kleinere på en stoleryg, umiddelbart inden man får gæster.

Jeg er altid den, der rydder op, og jeg ville ønske, at jeg skulle rydde op efter flere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.