Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hemmeligt bryllup på Samsøs rockhotel

Musiker Marie Frank, der er på turne i denne måned, tog fusen på familien, da hun blev gift. Der var ingen vielsesringe, sønnen var i undertøj og svigermor måtte improvisere sin tale - men hyggeligt var det.

Sangeren Marie Frank og hendes mand Anders Pedersen.
Sangeren Marie Frank og hendes mand Anders Pedersen.

Frieriet

»Jeg mødte Anders for 11 år siden, og vi aftalte stort set med det samme, at vi ville giftes. Vi skulle bare lige finde en dato, men vi har haft travlt og er blevet ved med at udskyde planlægningen. Måske fordi vi fra starten slog et stort brød op. Vi ville have en kæmpe fest, der skulle vare en hel weekend. For to år siden fik vi en søn, Viggo, og i foråret købte vi hus. Vores boligadvokat sagde flere gange til os, at vi altså burde se at blive gift, og så måtte vi jo gøre det.«

Polterabend

»Vores bryllup endte med at være en overraskelse for familie og venner, så vi måtte undvære en polterabend.«

Årets mest hippe og cool bryllup

Vejrmandens bryllup: Det øsregnede

Mit bryllup - Erann DD

Blærerøvens blærede bryllup

Bryllup med sjofle sange udenfor kirken

Et picture-perfect bryllup – næsten da

Ceremonien

»Sidste sommer skulle Anders og jeg optræde på Samsø, og vores familier tog med for at tilbringe weekenden sammen med os. Ingen af dem vidste, at de også skulle deltage i et bryllup. Dagen inden koncerten indlogerede vi os på Brunby Hotel, også kendt som Rockhotellet. Jeg havde på forhånd truffet aftale med hotellet og øens borgmester. 

Vi bildte familien ind, at Guf, som ejeren af Rockhotellet hedder, ville holde et vigtigt informationsmøde med kaffe og kage i haven kl. 14. Det var svært at holde styr på flokken, for nogle ville til Ballen og have is, andre ville bade. Men det lykkedes at få alle tyve til at blive i haven. Guf havde sørget for en fin æresport, vi kunne stå under, og borgmesteren havde en brudebuket med. Vi går ikke med ringe, måske fordi vi begge er lidt paranoide ved tanken om at hænge fast et sted og komme til skade, så vi ikke ville kunne spille guitar. Efter vielsen var der champagne og bryllupskage til store og små.«

Festen

»Bryllupsmiddagen bestod af fisk, dyreryg og hjemmelavet is, men det vidste vi ikke på forhånd. Vi havde bare sagt til hotellet, at de skulle gøre, som de plejede til bryllupper. Min svigermor holdt en fin tale til os. Hun var ellers lige ved at blive sur over vores surprise, for hun havde samlet noter sammen til talen gennem længere tid, og de lå jo derhjemme. Gæsterne havde lånt tøj af hinanden, og så faktisk rigtig godt ud, da vi gik til bords. Det mest traditionelle under festen var, at gæsterne slog bestikket i tallerknen for at få os op på stolene og kysse. Det var en varm sommeraften, og jeg kunne tage min guitar med ud i haven og afprøve nogle af de numre, jeg skulle optræde med dagen efter, for familien. Selvom brylluppet var nedtonet, var det meget romantisk og festligt.«

Bryllupsrejsen

»Fem dage efter brylluppet tog vi til Benicassim i Spanien, hvor Anders skulle spille med sit band til en festival. Inden koncerten havde vi et par dage alene sammen. Vi var på stranden, slentrede rundt i byen og spiste kirsebær på hotelværelset. Vi var også ude på festivalpladsen og høre musik. Her oplevede vi en meget voldsom orkan, der fik telte, borde og stole til flyve rundt i luften, og vi blev evakueret tilbage til vores hotel af festivalarrangørerne. Jeg nåede at tænke, om vi ville komme til at gøre Viggo forældreløs. Men så galt gik det ikke. Måske var stormen et varsel om, at vi får et stormfuldt ægteskab?!«

Årets mest hippe og cool bryllup

Vejrmandens bryllup: Det øsregnede

Mit bryllup - Erann DD

Blærerøvens blærede bryllup

Bryllup med sjofle sange udenfor kirken

Et picture-perfect bryllup – næsten da

Mindet

»Det var sjovt at se familiens himmelfaldne ansigter, da det gik op for dem, at de var til bryllup. Min far brød ud i tårer, mens andre stod og måbede. Børnene var langt hurtigere i opfattelsen. Samsøs borgmester var i sit stiveste puds og han havde en gave med til os fra øen. En lysestage i ler, der er mere sjælden end køn. Nu står den i vores nye stue og minder os om vores bryllupsdag.«

Anekdoten

»Da jeg fik Viggo på armen til bryllupsfotoet, gik det op for mig, at han var i bodystocking og havde lort i bleen. Det hele gik så stærkt, og han havde bare fået lov til at lege.«

Bryllupsdagen

»Vi har endnu ikke oplevet vores første bryllupsdag, men den 29. juni går vi sikkert ud og spiser en god middag sammen. Sådan plejer vi at fejre den dag, vi blev kærester. Når vi er færdige med at bygge vores terrasse, holder vi nok den kæmpestore fest, vi drømmer om.«
 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.