Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Har du nihilisme-problemer? Så gå til filosof

Det er ikke hver dag, man sådan lige har styr på sit liv. Når noget knager, går mange til psykolog. Men måske er det i virkeligheden en filosof, man har brug for? For selv om man selvfølgelig er HELT unik, er der muligvis folk før en selv, der har haft samme problem ... Og ovenikøbet har tænkt noget klogt om det.

Filosof Anders Fogh Jensen har bl.a. klienter, der gerne vil vide, hvad livet egentlig går ud på.
Filosof Anders Fogh Jensen har bl.a. klienter, der gerne vil vide, hvad livet egentlig går ud på.

Filosof Anders Fogh Jensen tager imod os på Strandvejen i Klampenborg i sin konsultation med havudsigt. Man kan skue vidt, og det samme gælder, når man først går i gang med at tale om sit dilemma. For det viser sig, at en filosof måske er lige det, der skal til, når der kommer ridser i livets lak, og man gerne vil vide, hvad man nu skal gøre.

»Folk kommer f.eks., hvis de føler sorg eller angst, men der er også en del, som lider af det, jeg vil kalde nihilismeproblemer. Hvorfor lever vi egentlig? Hvad er meningen? Og der sker jo det, når man lever i en del af verden, hvor der er så mange muligheder, at det til sidst kan synes umuligt at træffe et valg,« siger Anders Fogh Jensen.

»Man kan måske sige, at forskellen mellem en psykolog og en filosof er, at hvis du går til psykolog, så handler det om dit liv og din barndom, men hos mig tager man den personlige fortælling og sætter den i relation til større sammenhænge, og det kan også være myter som f.eks. bibelske eller græske fortællinger. Der kan være noget forløsende i at opdage, at ens problem er noget, menneskeheden har bøvlet med i hvert fald, siden filosofien blev opfundet for 2500 år siden.«

Det er faktisk ret betryggende at vide, at man er i samme båd som nogle af de store filosoffer ...
Det er faktisk ret betryggende at vide, at man er i samme båd som nogle af de store filosoffer ...

 

Man kan godt komme en time (og sådan en koster 850 kr.), sådan som man ofte gør hos psykologen, men egentlig er det bedre med to-tre timer ad gangen, for så stresser man ikke over at tage nogle afstikkere, siger Anders Fogh Jensen. Nogle sender ham lidt om sig selv på forhånd, andre møder bare op og går i gang. Han fortæller, at han er begyndt at få henvendelser fra en del yngre mænd, men ellers er klienterne typisk i 40erne og lidt opefter.

»Det er folk i den alder, hvor det levede liv begynder at rumstere, og alt ikke længere føles muligt. At have mange valg kan være et problem, men når tiden lukker mulighedsrum, kan det også føles svært. Og livet ER svært i perioder – det er det for alle. Jeg ved ikke, om man kan tale om en fyrreårs-krise i en tid, hvor folk opfører sig som unge i mange år og desuden lever længere, men der sker da oftest noget, når man begynder at tænke over, at man nok er over halvvejs i livet. Det er ikke nødvendigvis et dårligere sted at være, for man står oven på mere erfaring, men det kan kræve nogle livtag med forventninger og skæbne,« siger Anders Fogh Jensen.

 

Er kærlighed det samme?

Vi har på forhånd aftalt, at temaet skal være kærlighed, for der kan de fleste være med. Om ikke andet har man i det mindste haft et kæledyr ... Journalisten har lidt højstemt bedt om, at dagens filosofiske tema er, om kærlighed er det samme livet igennem. Eller har man brug for forskellige former for kærlighed afhængigt af, hvor i livet man er? Og er venner i virkeligheden den nye form for evig kærlighed i en tid, hvor så mange skifter partnere mange gange?

»Det er måske rigtigt. Når man f.eks. ser »Sex and the City«, så drømmer alle fire kvinder om stor kærlighed, men så snart der sker noget vigtigt, er det ned på cafeen og tale om det sammen med veninderne,« siger Anders Fogh Jensen.

OK. Rimelig alsidigt pensum, han har læst.

Journalisten siger: »Man kan elske nogen »fordi«, og man kan elske nogen »på trods«, men måske er »på trods«-kærligheden noget, der kommer med alderen, hvor man som yngre måske ikke er så stærk i at tilgive og overse fejl og mangler ... Men måske var der i virkeligheden flere kærester, man ikke var rigtigt forelsket i, når man sådan ser tilbage ...«

 

»Måske er din opfattelse af kærlighed ikke den samme livet igennem?« spørger filosoffen.

Han rejser sig og skriver på tavlen: Eros, Philia og Agape og forklarer de forskellige begreber for kærlighed.

»Men hvis man ikke var forelsket, så føles det som spild af tid og hjerte at have været kærester med nogen, man ikke længere husker for noget godt ...« forsøger journalisten.

 

Nietzsche, den gamle grinebider

»Fortrydelsen er forbrydelsen,« siger Anders Fogh Jensen. Eller det er faktisk Nietzsche (tysk filosof, som levede fra 1844-1900), der sagde det. Altså: Det nytter ikke noget at ønske sig at gøre livet om. Sket er sket. Han sætter trumf på ved at sige, at han da også godt kan huske en alder, hvor han var meget interesseret i piger med store bryster, men herregud, det er ikke noget at piske sig selv med. Desuden var han ikke den eneste ... Ligesom journalisten ikke er den eneste, der undrer sig over, hvad kærlighed er.

filosof
filosof

 

Forskellen på at gå til psykolog og ham her filosoffen med tavlen er, at vi ikke skal finde nogle »værktøjer« til at klare hverdagen – vi skal blive mindet om, at vi ikke er de første og heller ikke de sidste, der har samme problem, som en anden også havde for et par tusind år siden. Og det, lige det, er faktisk det, der gør det så fredfyldt at gå til filosof. Hold da op! Tænk, at Aristoteles, Platon, Sokrates, Nietzsche eller Kierkegaard havde samme dilemma! Det er faktisk ret betryggende. For så er man bare et menneske, og måske er man ikke så unik, men bare helt almindelig og en del af en række af mennesker, som ser ud på havet og tænker tanker, og når man dør, så er det ikke så slemt, for verden fortsætter nok i fineste form uden én. Hvilken befrielse!

Men tilbage til kærligheden som en konstant størrelse. Vi ved ikke rigtig, mig og filosoffen. Vi læner os tilbage i de sorte læderstole og er stille lidt tid. Journalisten nævner magien i, at når man får barn nummer to, opdager man, at ens kærlighed kan fordobles på et sekund, han nævner smerten ved først om lidt – som 43-årig – at skulle have første barn. Så sidder vi lidt og er idioter i verden, og det føles rart.

 

Skæbnen er dum!

»Men det ville være godt at vide, præcis hvad kærlighed er, for der er jo både den til ens børn, forældre, søskende, kæreste og venner, og nogle gange elsker man forskellige mennesker på forskellige måder ...« siger journalisten.

»Jeg tror ikke, at man kan holde sine første oplevelser af kærlighed fast, for også disse modnes med én ... Det er en rejse, som kan tage nogle sære veje livet igennem. Vi tror, at vi skal kontrollere alt, men måske undervurderer vi skæbnen? Det er slet ikke meningen, at alt skal gå som planlagt,« siger filosoffen.

»Men skæbnen er ikke rar, når den bestemmer, at ens børn en dag flytter hjemmefra! Hvad skal man så gøre af al den kærlighed, man har brug for at give? Man kunne selvfølgelig anskaffe sig nye kattekillinger konstant og få dem aflivet, når de bliver store ...« foreslår journalisten.

»Det er nok en lidt drastisk løsning på problemet,« mener filosoffen. »Måske skal man se på, hvem man så kan give sin kærlighed? Selv om også kærlighed kan være svær at komme af med.«

»Er vi måske nået frem til, at kærligheden ændrer sig ikke gennem livet, men hvem man giver den til, ændrer sig? Når ens børn er små, har de brug for kærlighed og omsorg, og når de flyver fra reden og ikke længere har brug for en, så har ens forældre brug for det. Så summen er den samme, men det er forskelligt, hvem man giver kærligheden til,« siger journalisten.

 

Ord-tennis

»Jeg tror ikke, at summen er den samme, men der er noget om snakken. Er det ikke noget med, at kærlighed ændrer sig med den, man er sammen med – og med den, man bliver til?« spørger filosoffen.

»Så måske var man virkelig forelsket i dem, man ikke længere kan huske, man var forelsket i?« siger journalisten.

»Ja, måske var man så ung, at kærlighed var noget andet, end det er for én i dag ...«

Vi spiller ord-tennis nu som i filmen »Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde«, og det er svært og sjovt på samme tid. Der er hverken bolde eller ketsjere. Der er ikke engang en vinder, for hvornår vinder man, når man taler om livet? Og dog. For til slut server filosoffen lige denne sætning:

»Så hvad er vigtigst: Hvem man giver kærlighed til, eller hvem man får kærlighed fra?«

Det kan man så tænke over på vejen hjem. Beriget med nye tanker og en smule beroliget af at vide, at alt nok skal gå. For det gjorde det også for de andre.

Se mere på filosoffen.dk.

 

manj@berlingske.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.