Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frem med håndarbejdet

Det er ikke længere et sjældent syn, at unge storbykvinder bruger deres fritid på at lave bordskånere af perler, støbe deres egne lysestager eller folde en uro af origami-papir. I travle krisetider er kreative sysler et udtryk for overskud; det er moderne at være en haj til håndarbejde.

Når Gabriella Hansen på 26 ikke passer sit arkitektstudie, sysler hun bl.a. med at lave perleplader og andre gør-det-selv-projekter.
Når Gabriella Hansen på 26 ikke passer sit arkitektstudie, sysler hun bl.a. med at lave perleplader og andre gør-det-selv-projekter.

Spisebordet af teaktræ er et næsten uoverskueligt sammensurium af håndarbejdssager: Der er dåser med Hama-perler og perleplader. Ruller af farvet snor og en kasse med broderigarn. Fluorescerende maling og pensler. Sakse, tuscher, mønstret tape, en lineal, nåle og tråd. Og midt mellem det hele sidder ikke et børnehavebarn, men derimod en ung kvinde med en håndfuld perler, som hun pertentligt placerer på perlepladen foran sig.

Gabriella Hansen er 26 år gammel og mangler et år, før hun kan kalde sig arkitekt. Hun bor med sin kæreste i en Aarhus-lejlighed på omkring 60 kvadratmeter. Det er ikke første gang, hun sidder ved spisebordet og pusler med perler.

For Gabriella Hansen laver mange ting selv. Både til sig selv og sit hjem, og som gaver til venner og veninder. Hun deler også sine gør-det-selv-projekter på sin egen blog med billeder og guides, så hendes godt 1.300 faste læsere og knap 2.500 følgere på Instagram selv kan udfolde deres kreative side.

Det seneste indlæg er en guide til en organizer af pap, papmaché og pastelfarver til at holde orden på blyanter, kuglepenne og lignende.

»Jeg var nok omkring to år, da jeg lavede noget selv første gang. Min familie består af en del arkitekter og kunstnere, hvor det altid har været naturligt at være kreativ. Min mor syr meget, så hun stak også altid et eller andet i hånden på mig,« siger Gabriella Hansen.

DIY-projekter hitter

Gabriella Hansen har været kreativ det meste af sit liv, men det er først for nylig, at det er blevet almindeligt og ligefrem moderne, at yngre storbykvinder kaster sig ud i at lave deres egne ting.

DIY er en amerikansk forkortelse, som står for »Do It Yourself« (Gør-det-selv), som lige nu går sin sejrsgang – især på internettet, hvor utallige blogs som Gabriella Hansens byder på tips og guides til, hvordan man nemt og hurtigt laver sin helt egen lysestage af perler eller beton, bygger en unik reol eller skaber en smart opslagstavle.

Strik og hækling er der også, men det skal være nemt at lave – gerne til boligen, hvis det skal ramme helt rent ind i DIY-tendensen.

Det er ikke kun bloggere, der har taget trenden til sig. Etablerede medier som eksempelvis Boligmagasinet, Femina og Alt for Damerne byder på guides til hjemmelavede projekter under kategorien »DIY«- primært på magasinernes websider.

DIY-trenden er ganske vist født på internettet, men efterspørgslen på gør-det-selv-guides er blevet så stor, at den kan bære de trykte udgivelser også.

I 2011 lancerede det britiske forlag magasinet »Mollie Makes«, som fokuserer på moderne gør-det-selv-projekter. Den første måned af magasinets levetid slog forlagets rekord for nye abonnenter med over 3.000 abonnenter.

I 2013 blev det så danskernes tur til DIY på print. Forlaget Egmont lancerede midt på året håndarbejdsmagasinet »Sallys – ideer vi elsker«. I første omgang udkom magasinet sammen med det eksisterende Hendes Verden. »Sallys« blev dog hurtigt lavet om til en selvstændig udgivelse, da det konkurrerende forlag Aller lancerede håndarbejdsmagasinet »Maries ideer«.

»Vi har på Hendes Verden kunnet se, at interessen for at være kreativ er steget, men vi har også kunnet se, at den yngre del af målgruppen ikke går så meget op i det helt solide håndarbejdsmæssige, som den ældre del af målgruppen. De vil gerne have ting, der er nemme at gå til og rigtig gerne noget, der kan bruges i boligindretning eller er helt moderigtigt.

»Sally’s – ideer vi elsker« er udsprunget af ønsket om at nå disse kvinder bedre,« siger Iben Nielsen, chefredaktør på både Hendes Verden og »Sallys«.

»Maries Ideer« fra Aller er også født som svar på den store efterspørgsel på håndarbejde. Selv om de to magasiner på papiret ligner hinanden, er der alligevel nogle væsentlige forskelle. Det fortæller chefredaktør på Allers håndarbejdsmagasin, »Maries Ideer«, Anette Kokholm:

»Sallys fra Egmont henvender sig lidt mere til storbykvinderne – det er nemt at gå til, hurtigt og lækkert. Det er ikke fordi, vores magasin ikke er lækkert – vi har bare væsentlig flere opskrifter på beklædning.

Vi vil selvfølgelig rigtig gerne have de unge storbykvinder med, men jeg tror, at vi henvender os mere til kvinder, som altid har strikket foran fjernsynet, og hvor det at være kreativ ikke er et modefænomen eller en trend. Det er en gruppe, der er rigtig stor, men som bare ikke råber ligeså højt, som storby-trendsetterne gør.«

Ikke kun strik og sytøj

Stiller man sig midt i Gabriella Hansens stue og drejer 360 grader rundt om sig selv, kan man godt fornemme, at stuens ejermand nyder at sætte sit eget aftryk på sit indbo – i visse tilfælde i bogstaveligste forstand. Starter man ved stuens sofa, har Gabriella nemlig selv lavet puder med stoftryk. På hylderne ved siden af sofaen står den førnævnte organizer sammen med hjemmemalede klodser.

En teakskænk ved endevæggen er blevet malet sort, mens skydelågerne har fået hver sin pastelfarve – det samme har pindestolene omkring spisebordet. På væggen hænger nogle af Gabriellas egne illustrationer, mens grene i en vase er blevet pyntet med hjemmelavede påskeæg af selvhærdende ler.

Rundturen slutter i vindueskarmen, hvor der står to hjemmeskårne huse i træ, en lysestage af perler og en krukke, hvor låget også har været en tur gennem Gabriellas DIY-fabrik.

»Da jeg gik i skole, var jeg ikke specielt dygtig til de traditionelle fag som dansk og matematik. Jeg var til gengæld enormt kreativ, men det blev ikke tillagt særlig stor værdi, fordi mange har en idé om, at alle børn er kreative,« siger Gabriella Hansen.

»Det er enormt fedt, at det er blevet cool at være kreativ. At voksne også kan få afløb for deres kreativitet, og at det bliver opfattet som en reel kompetence at kunne skabe noget. Da jeg gik i skole, blev billedkunst og håndarbejde opfattet som et lidt lallet fag, som alle var gode til.«

Kæden Panduro er den ledende spiller på hobbymarkedet i Europa med cirka 80 butikker i det meste af Skandinavien og Tyskland. Administrerende direktør Thomas Panduro fortæller, at de i virksomheden godt kan mærke, at interessen for kreative gør-det-selv-projekter er steget.

»Stort set alle dame- og pigemagasiner har en eller anden form for hobby sider eller DIY, som de foretrækker at kalde det. Vi kan også se, at flere andre butikker/kæder er begyndt at føre produkter, som normalt kun findes i hobbyforretninger som vores,« siger han.

Panduro har ikke gennemført en decideret kundeundersøgelse, men Thomas Panduro vurderer alligevel, at kædens forretninger bliver besøgt af nye kundegrupper, der især går efter hobbyprodukter til kreative boligprojekter samt tilbehør til bagning.

»Det gode og hjemlige liv«

Birthe Linddal er sociolog og fremtidsforsker. Ifølge hende er DIY en lille del af den overordnede tendens, som hun kalder for »det gode og hjemlige liv«, der også indeholder madlavning, bagning og fænomenet »urban gardening« (storby-haven, red.)

»Den her tendens startede i det små i midten af ’00erne, hvor det begyndte at være smart at gå i genbrugstøj og købe genbrugsmøbler – som et modsvar til ’90ernes og de tidlige 00’ers forbrugskultur,« siger hun.

»Jeg synes, man skal være forsigtig med at pege på finanskrisen som hovedansvarlig for alle tendenser i tiden, men krisen har formentlig forstærket vores higen efter hjemmet og det hjemlige.«

Birthe Linddal forklarer mekanismen bag DIY-trenden med, at det er blevet hipt og moderne at have tid og overskud til sysler, som de fleste andre ikke orker.

I forbindelse med kriser som den, vi er igennem netop nu, arbejder de fleste hårdt for at passe og beholde deres jobs og har derfor ikke tid eller overskud til at værne og pleje familielivet og hjemmet.

»Det er en tendens, som jeg tror, vil blive ved med at vokse. De generationer, som kommer nu, forholder sig meget eksistentielt til tilværelsen. En mikro-tendens lige nu er også, at yngre kvinder med uddannelser og ressourcer aktivt vælger at gå hjemme hos deres børn og være mor og husmor frem for at tage direkte tilbage på arbejdspladsen, når barslen er overstået,« forklarer Birthe Linddal og uddyber:

»Dér tror jeg krisen har spillet en rolle i, at mange har stået og står i en situation, hvor de enten ikke har haft et arbejde eller har været tvunget til at tage et job, hvor de ikke har kunnet leve særligt meget af deres identitet ud og har været nødt til at spørge sig selv: »Hvis det ikke er mit arbejde, der gør mig lykkelig, hvad gør så?« Og så tager de hjem, og udlever deres drømme med kagebagning og andre kreative projekter.«

Gabriella Hansen har aldrig rigtig fået noget ud af at dyrke motion. Mens andre føler sig som nye mennesker efter en løbetur, får Gabriella den samme følelse af velvære, når hun er kreativ. Og bliver irritabel, hvis hun ikke får afløb for sine ideer.

»Jeg er meget utålmodig, og det går altid stærkt, når jeg går i gang med et projekt. Til gengæld bruger jeg lang tid på at udtænke mine planer. Jeg kan gå i flere dage og tænke over, hvad jeg skal bruge nogle nyindkøbte perler til. Den proces giver mig enormt meget energi og er meget inspirerende, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at være selvstændig, når jeg er færdiguddannet,« siger hun.

»Jeg giver altid hjemmelavede gaver – i hvert fald som en del af en større gave. Det kan ikke undgås, at de bliver mere personlige, fordi jeg jo altid har personen i tankerne, mens jeg laver gaven. Folk bliver også lidt ekstra glade for en gave lavet præcist til dem, fordi de kan genkende sig selv i gaven på én eller anden måde – hvis en af mine veninder engang har sagt, at hun for eksempel er vild med lilla, laver jeg et eller andet med en lilla detalje. Jeg bruger jo både tid på at finde ud af, hvad jeg skal lave til vedkommende og så på at lave den. Hele processen omkring at give gaver er endnu bedre, når gaven er hjemmelavet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.