Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Disse problemer tør unge ikke tale med andre om

Ungdommens Røde Kors’ samtaletilbud UngPåLinje fejrer 25 års jubilæum. Tilbuddet er stadig populært, og det er især tanker om selvmord, kærlighed, sex og ensomhed, der i dag fylder hos de unge.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Kærestesorger, en følelse af ensomhed i hverdagen eller prekære spørgsmål om sex.

I 25 år har unge kunnet ringe og få anonym rådgivning af andre unge via Ungdommens Røde Kors’ (URK) tilbud UngPåLinje, og tilbuddet er stadig aktuelt. I 2014 fik UngPåLinje 3.105 henvendelser fra unge, og i første halvår af 2015 er tallet oppe på 2.200.

En opgørelse fra URK viser, at de unge især ringer for at snakke om kærlighed, om deres familie og om ensomhed. Et nyere tilbud, hvor unge kan chatte med frivillige i stedet for at ringe op, bruges i høj grad til at vende tanker om selvmord, kærlighed og selvskade.

»Helt grundlæggende handler det om at have et andet menneske i røret, som også er ungt, og som lytter uden at få penge for det. Det giver alle unge en mulighed for at få en fortrolig. For mange af dem, der ringer ind, er det første gang, de sætter ord på nogle af de svære ting, de oplever i hverdagen. Det viser, at de mangler nogen, de kan gå til,« siger formand for URK, Amalie Utzon.

UngPåLinje var Danmarks første tilbud af sin slags. I dag findes der over 70 professionelt understøttede rådgivningslinjer.

»Det er godt, at vi har UngPåLinje, men det ville være bedre, hvis vi havde nogle fællesskaber både i skolen, i fritiden og i de unges egne sociale omgangskredse, der kunne rumme de svære følelser. Det håber jeg, vi bliver bedre til at udvikle,« siger Amalie Utzon.

Ifølge formanden er det en opgave, som vi alle sammen skal være med til at løse.

»Vi skal blive bedre til at tale om det, der er svært, og invitere ind bag om præstations-Facebook-glansbilledet,« siger hun.

URK fejrer lørdag jubilæet med et arrangement, hvor blandt andre tidligere folketingsmedlem Manu Sareen, og tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig deler ud af deres erfaringer med unges problemer i 1990 og 2015.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.