Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi ser solen hver dag«

Rejseliv er taget en tur med piloten Søren Hofgaard Møller i cockpittet. Læs med, og bliv klogere på, hvad der sker, når man flyver et fly.

Kort inden landing fortæller Søren passagererne om ankomsttidspunkt og vejret på destinationen.
Kort inden landing fortæller Søren passagererne om ankomsttidspunkt og vejret på destinationen.

Klokken er kun kvart i seks om morgenen, da Søren Hofgaard Møller møder ind i Norwegians crew-rum, hvor dagens hold samles til briefing.

»Dagens første punkt er altid kaffen,« siger Søren, mens vi går mod kaffeautomaten i det lille køkken.

Således tanket op går vi hen til computerne, hvor vi møder dagens anden pilot, svenske David Frank. Sammen gennemgår de to piloter dagens flyvninger, der går til Stockholm og tilbage til København og dernæst til Dublin og retur.

De ser bl.a. på en plantegning over lufthavnen, på vejrforholdene, udregner flyvehøjden og gennemser en rapport over flyets tilstand. I dag rapporter den om, at der ikke er varmt vand i hanen på det ene kabinetoilet. Småfejl, som ifølge flyfabrikantens manual ikke har betydning for, om de kan flyve eller ej. Flyet kommer til teknisk eftersyn hver tredje dag, så der står sjældent særlig meget i de rapporter, fortæller Søren.

»Det er flot vejr i Stockholm. Skyfrit og næsten vindstille. Det bliver en stille og rolig flyvning i dag,« konstaterer han.

Derfor skal de kun lave én ’plan b’. Det betyder, at de skal vælge og gennemtjekke en enkelt alternativ lufthavn, fortæller Søren. Hvis vejret er mere oprørsk, skal man have to alternative lufthavne.

Efter at have kontrolleret, at landingslufthavnen såvel som den alternative lufthavn ser ud som de skal, beslutter piloterne, at der skal tankes fem ton brændstof, og de aftaler, at Søren flyver turen op til Stockholm, og David flyver hjemturen.

Derefter samles de med stewardesserne til en kort briefing, inden alle går samlet mod gaten.

Men der er mange ting, der skal tjekkes endnu. David går en runde om flyet for at kontrollere, at alt ser rigtigt ud, mens Søren indstiller instrumenterne.

»Hvis man godt kan lide gadgets, er det et godt job at have. Jeg elsker tekniske ting. Der er nok en grund til, at jeg er blevet det, jeg er blevet,« siger Søren glad, blandt de hundredevis af knapper og andet gear.

Det ligner en ipad, men det er det langt fra. Den koster 45.000 kr. og bruges til at sætte flyet op.
Det ligner en ipad, men det er det langt fra. Den koster 45.000 kr. og bruges til at sætte flyet op.

Han taster en masse tal ind på en skærm, der ligner en iPad. Men det er det langt fra.

»Sådan en her koster 45.000 kr. Den må ikke kunne bryde ned,« fortæller han og indtaster flyets vertikale og horisontale rute.

»Nærmest ligesom i en almindelig GPS, bortset fra, at der jo er en ekstra, vertikal dimension,« fortæller Søren.

Læs også: http://www.b.dk/rejseliv/blandt-oernejaegere-og-hestenomader-i-kirgisistan

Klar til afgang

Da David er tilbage efter sin runde, slår piloterne over i engelsk for at gennemgå sikkerhedsproceduren. Kaptajnen identificerer potentielle farer og briefer den anden pilot om, hvad han vil gøre i tilfælde af, at f.eks. den ene motor skulle gå ud. Der bliver skrevet logbog og gennemgået et hav af tjeklister, mens stewardesserne boarder flyet. Da alle er om bord, er der kun tilbage at vente på de endelige passagertal, for vægten om bord på flyet skal beregnes, så piloterne kan sørge for ligevægt på flyet.

»Vi beregner ud fra gennemsnitsvægt på 70 kg for kvinder og 88 kg for mænd eller en total gennemsnitsvægt på 84 kg,« fortæller Søren.

Selv antallet af spædbørn om bord skal tastes ind, så vægtbalancen bliver korrekt.

Der er en summende stemning af koncentration og punktlig arbejdsomhed, der får alt til at spille, og på minuttet for afgang triller vi væk fra gaten.

Både Søren og David har fire striber på skuldrene. Det betyder, at de begge er kaptajner. Normalt er man én kaptajn og én styrmand på vagt sammen. Styrmanden har kun to eller tre striber og flyver kun fra den højre side. Kaptajnen sidder altid i venstre side, fortæller Søren, mens vi bliver skubbet baglæns af en traktor under flyet.

Flyet kan i teorien godt bakke, men man starter altid først motorerne op, når man er væk fra gaten, fortæller Søren og beder David om at starte motor 2 op. Temperaturen stiger fra 24 gr. til næsten 500 gr. i løbet af sekunder, kan man se på instrumentbrættet. Derefter starter David motor 1 op og læser op fra endnu en tjekliste, mens flyet triller langsomt af sted, og der bliver sagt et hav af tal fra kontroltårnet. Imens ser piloterne på vejrradaren, der har en rækkevidde på 600 km og kan vise, om der er uvejr forude, som de skal styre udenom.

Pilot Søren Hofgaard Møller er trukket i den gule vest og er gået ned på landingsbanen i Arlanda Lufthavn i Stockholm for at tjekke, at alt på flyet ser ud som det skal, inden flyet skal på vingerne igen.
Pilot Søren Hofgaard Møller er trukket i den gule vest og er gået ned på landingsbanen i Arlanda Lufthavn i Stockholm for at tjekke, at alt på flyet ser ud som det skal, inden flyet skal på vingerne igen.

»Det ser lidt mørkt ud derude. Lidt regn er der,« siger Søren, inden han slår over i engelsk og siger en masse ting til kontroltårnet og trykker på endnu flere knapper.

Da vi har positioneret os på startbanen, forklarer Søren, at der kun må være snak, der relaterer sig til flyvningen, fra vi letter, indtil vi er oppe i 10.000 fods højde. Derefter trækker han rutineret håndtaget helt i bund, og hurtigt løfter næsen og derefter rumpen sig fra landingsbanen.

De mørke skyer giver et par dryp på ruden, og Søren beder om tilladelse til at flyve ti grader mere mod nord, så vi kan flyve uden om tordenskyen, og hurtigt lægger vi den mørke sky bag os. Da vi når ca. 13.000 fods højde, bryder solen igennem skydækket, og da vi har nået den fulde flyvehøjde, er det blevet tid til morgenmad. Stewardessen kommer med kaffe og te, og nu kan piloterne tage den lidt med ro, mens flyet brager nogle kilometer af.

»Om tre minutter kommer der en ny vejrrapport,« siger Søren.

Og da den er klar, printer en miniprinter i instrumentbrættet en lille seddel ud med eksakte målinger af temperatur, vindforhold mm.

Søren skimmer hurtigt papirlappen. Der er ikke så meget nyt under solen, bogstavelig talt.

Da vi nærmer os Stockholm, kan man se hele skærgården under os. Sigtbarheden er noget nær perfekt på denne flotte solskinsdag, og piloterne bliver enige om, at det er en af de smukkeste ruter.

»Salzburg er også flot fra luften,« mener Søren.

»Og Split i Kroatien,« tilføjer David.

»Ja, og Pisa, når man kan se det skæve tårn under indflyvningen. Og Venedig,« fortsætter Søren.

Læs også: http://www.b.dk/rejseliv/oversoeiske-rejser-hitter-i-sommerferien

Vel ankommet

Det er ved at være tid til at gøre klar til landing. Endnu en vejrrapport er tikket ind, og Søren tager mikrofonen og fortæller passagererne om forventet ankomsttid og om, hvordan vejret på destinationen er. Derefter finder han en plantegning over Arlanda Lufthavn frem. Der er kommet besked om, at vi skal lande på bane 19 L (L for left, venstre).

»Man lander og letter næsten altid i modvind. Hvis man sætter et nul bagved landingsbanens nummer, stemmer det overnes med det antal grader, man flyver ind. Altså skal vi flyve kurs 190, næsten stik syd ind på landingsbanen,« fortæller han.

Vi flyver 5 grader, altså næsten stik nord, så vi skal foretage en u-vending for at komme ind fra den rette vinkel, mod vinden.

Da vi er på jorden igen efter en blød landing, er der atter en masse tjeklister, der skal gennemgås. Denne gang er det Søren, der trækker i gul vest og går turen rundt om flyet for at kontrollere, at der ikke er kommet en fugl i motoren, at motorrummet ser almindeligt ud, at flyets ende ikke har ramt landingsbanen mm.

Hjulene og motorrummet er varme endnu, men der er kun 25 minutter til, at flyet igen skal lette. Hjemturen tager David. Proceduren gentager sig. Der kommer nye passagertal. Endnu engang skal vægtbalancen beregnes, og endnu engang laver begge piloter beregningen for at dobbelttjekke, at de kommer frem til samme resultat.

Københavns lufthavn perfekt til visuel flyvning

I København skal vi lande på bane 04. Sætter man et nul bag det, skal vi altså holde kursen på 40 grader, således at vi lander i modvind. Derfor skal vi flyve et godt stykke ud over Køge Bugt, før vi svinger mod Amager. Tordenskyen er forsvundet, og solen titter frem, og selv om vi ikke kan prale af at have en smuk skærgård, er der nu en fin udsigt over København alligevel. En anden ting end udsigten gør da også Københavns Lufthavn populær blandt Søren og David. Her kan man nemlig næsten altid lave en ’visuel indflyvning’. Det betyder, at piloten lander uden nogen form for autopilot og ved at orientere sig ud af forruden fremfor på skærme og instrumenter.

»Vi flyver næsten altid visuelt ind til København. Det er sjovere og holder ens færdigheder ved lige. Men det stiller større krav til din co-pilot, der pålægges flere opgaver, fordi piloten som flyver flyet har dette som sin eneste opgave,« siger Søren og fortsætter:

»Flyver man visuelt, behøver man ofte heller ikke at skulle ligeså langt væk fra landingsbanen for at påbegynde indflyvningen, så man kan spare tid og brændstof på at tage en genvej. Men nogen steder, i London, hvor der er meget trafik for eksempel, er det en dårlig idé at flyve i hånden.«

Vi nærmer os grænsen for, hvornår der kun må tales om ting, der relaterer sig til flyvningen, og en koncentreret tavshed breder sig i cockpittet, kun afbrudt af nogle korte informationer i ny og næ, mens David flyver visuelt ind over Amager med kurs mod landingsbane 04 L.

Da vi atter er på jorden og triller af sted mod gaten, taler de to piloter om, hvor sjovt det kunne være at prøve at flyve et jægerfly.Men mindre kan også gøre det. På spørgsmålet om, hvad det bedste ved at være pilot er, lyder svaret fra Søren promte:

»Man bliver aldrig doven i vores job. Der er selvfølgelig mange rutiner, men man bliver tvunget til at holde sig skarp hele tiden,« siger han med et stort smil og fortsætter:

»Og dét, at vi kommer så mange nye og flotte steder hen hele tiden, er selvfølgelig også et plus.«

»Og så ser vi solen hver dag,« tilføjer David.

»Hver gang man kommer op over skyerne, og solen bryder igennem, bliver man helt lykkelig.«

Læs også: http://www.b.dk/rejseliv/saadan-lejer-du-bil-i-usa-som-helt-ung

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.