Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkisk gastronomi på vinger

Flyselskabet Turkish Airlines blev tidligere i år kåret som verdens bedste indenfor catering på Business Class i World Airline Awards. Berlingskes madredaktør Søren Frank har testet Turkish Airlines’ »Flying Chef«-program, som sætter fokus på den lokale tyrkiske gastronomi.

Et udvalg af tyrkiske specialiteter er den gennemgående tanke i »Flying Chef« konceptet.
Et udvalg af tyrkiske specialiteter er den gennemgående tanke i »Flying Chef« konceptet.

Mens vi boarder maskinen til Istanbul, retter den fuldt kokkeuniformerede steward på den specielle kokkehue med hængende hattepuld.

»Måske en særlig tyrkisk version af »le toque«, som man kalder den flotte høje kokkehat i Frankrig?«, tænker jeg.

Snart går manden med kokkehuen rundt med en bakke med turkish delight (de kvadratiske frugtvingummier, som ligner vores danske »flæsk«) og forskellige slags frugtjuice, serveret i det fineste østrigske krystal fra Riedel.

Så er tonen ligesom slået an: flyselskabet Turkish Airlines ønsker med sit Flying Chef program ikke bare at øge den rejsendes kulinariske velvære, men også at give gastronomisk introduktion til det land, man er på vej til.

Jeg interesserer mig dog mere for champagnen, som vi bliver tilbudt, efter maskinen er lettet og »fasten seatbelt« skiltet er slukket. Det viser sig, at den søde kok nok er utrolig serviceminded, men ikke ligefrem tynget af den højere sommelier-eksamen.

Da jeg spørger ham, hvor champagnen er fra, svarer han: »Fra Monopole i Frankrig« (som dog ikke er nogen stedbetegnelse, men refererer til en vinmark med kun én ejer). Champagnen viser sig at være Charles Heidsieck Monopole – udmærkede sager.

Så kommer en selektion af meze – tyrkiske tapas. En ret god cous-cous, en glimrende bagt aubergine med stegte løg, og et noget mindre ophidsende kyllingebryst med karrysalat.

Vin til maden

Jeg spørger vores kokkeven til mulighederne for et glas vin til maden, og han stiller straks an med en lille vinsmagning: Jeg får lov til at sammenligne de to hvide: Sauvignon blanc fra Tyrkiet mod chardonnay fra Spanien.

På den røde side byder flyet på syrah fra Languedochuset Calvet mod syrah fra Tyrkiet »Vin&Art« fra huset Kavaklidere – sidstnævnte er klart mere blommet og svesket, og smager næsten af auberginer i sig selv.

Og auberginer er lige, hvad jeg skal have, for jeg har valgt tournedos og stegt havbars fra til fordel for det lokale: En gang moussakka, som faktisk viser sig at være helt god: Lag af al dente kartofler, aubergine, frisk, syrlig tomat og hakket kød.

Jeg runder måltidet af med cognac, Courvoisier VSOP, og en kop rigtig autentisk tyrkisk kaffe med masser af kaffegrums, som smager af mudder, når man tygger på det. Flere turkish delights ved siden af – jo, man har det helt godt nu.

Den tyrkiske gastronomi

Istanbul er ikke vores endestation, vi skal videre til Kuala Lumpur i Malaysia, så vi har et par timer at brænde af i Turkish Airlines’ lounge, som måske er den største, jeg endnu har set, komplet i flere etager med hotel og det hele. Det gastronomiske tema køres flot videre i loungen: Der er kø foran en stand, som serverer friskbagt tyrkisk pizza, lahmachun, men jeg er næsten mere imponeret over en buffet med alle tænkelig former for oliven, gule, brune, sorte og grønne.

Vi får tanket rigeligt op på både snacks og drinks, så jeg går i brædderne, før jeg får smagt flymaden på næste fly videre mod Kuala Lumpur klokken 01 om natten.

Til gengæld tager jeg revanche næste morgen til den ganske ekstensive morgenmad, som ud over den mere eller mindre obligatoriske røræg/omelet og frugtsalat består af tomat med feta og oliven. Det kan måske lyde underligt på dette tidspunkt af døgnet i danske ører, men ikke desto mindre fungerer det rigtig godt.

Morgenmaden på flyet er dog intet i forhold til det morgenorgie, som venter i loungen i Istanbul ti dage senere under mellemlandingen på vej hjem til København igen.

I loungens forskellige »øer« hyldes den tyrkiske gastronomi: Den smukkeste er uden tvivl yoghurtstanden, som er prydet af en bitavle, som man selv skærer honning af.

»En god idé«

I standen ved siden af er der friskbagte salte tyrkiske bagels – simit – med tons af sesam og en stor drittel med smør fra et gårdmejeri i Trabzon. Og ved en anden stand står en kok og bager tyrkiske fladbrød, gözleme med oste, spinat eller smørfyld.

Derudover er der stande med tomat, feta og oliven samt mere internationale tilbud som friskgrillede varme pannini med tomat og mozzarella og den store, klassiske æggebuffet.

Kagebordet er et overflødighedshorn af bl.a. æblestrudel og abrikostærte – ledsaget af en fuldt udstyret kaffebar, hvor man selvfølgelig kan få tyrkisk kaffe. Eller en almindelig espresso, hvis man er mere til det.

»En god idé,« tænker jeg og bliver således heller ikke overrasket over nyheden et dage senere om, at SAS i sin Gold Lounge i København har indgået et samarbejde med Noma om at servere snacks fra restauranten.

Rejseliv var inviteret af Turkish Airlines og Malaysia Turism.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.