Tilbagelænede dage på tropeøen Koh Chang

Thailandske Koh Chang gør bounty-drømme til virkelighed. Øen er blevet kendt for sit afslappede udtryk og lækre, familievenlige strande med kokospalmer, pulversand – og mulighed for en omgang vanedannende fodmassage.

Overalt indbyder havet til, at man hopper direkte ud i det.Man kan ofte være heldig at have stranden næsten for sig selv.
Overalt indbyder havet til, at man hopper direkte ud i det.Man kan ofte være heldig at have stranden næsten for sig selv.

I samme øjeblik færgen stævner ud fra fastlandet, er det som om et eventyr begynder. En tropisk brise rammer de forventningsfulde ansigter oppe på øverste dæk, og langsomt bliver Koh Changs grønne bjerge større og større i horisonten. Snart kan vi se, at øens løvklædte højder består af tæt bevokset regnskov med sammenviklede teaktræer, lianer og alskens andre tropiske vækster.

Koh Chang er en af Thailands største øer. Men den skjuler sig langt væk fra Koh Samui, Hua Hin, Phuket og andre populære destinationer helt ovre i det fjerneste hjørne tæt på grænsen til Cambodja øst for Thailand. Derfor kom turismen også hertil senere – og tilværelsen er mere afslappet her. Det gør øen til et perfekt sted for børnefamilier og andre, der måske nok søger en vis komfort og et blandet udvalg af spisesteder og hotelformer, men som samtidig ønsker sig en tilbagelænet ferie uden alt for meget neonlys, karaoke og bling-bling.

Koh Chang betyder Elefantøen. Der hersker usikkerhed om, hvor navnet stammer fra, men det er sandsynligt, at der har levet vilde elefanter på øen i historisk tid. Dengang var hele øen dækket af regnskove, som er elefanternes naturlige habitat. Den oprindelige urskov er skrumpet ind som de fleste andre steder, men fra færgens dæk fremstår Koh Chang stadig slående grøn.

Efter en halv times sejlads er vi fremme ved færgelejet på den nordvendte side af øen, hvor klipperne forsvinder direkte ned i havet de fleste steder, og hvor der af samme grund ikke er særlig mange hoteller og gæstehytter. Vi bliver hentet i en taxa og kører nu ad stejle, snoede veje rundt til den vestvendte del af øen – Koh Changs guldkyst.

Højt oppe kan vi se ned ad kysten, hvor hoteller, resorts og restauranter ligger på én lang kæde langs de mandelhvide sandstrande. Det er de strande, der er årsagen til, at Koh Chang for cirka 10 år siden ændrede status fra sløvt backbacker-hideaway til en populær ferieø for turister i tusindtal.

Koh Chang er en familievenlig ø. Tempoet er roligt, og klimaet er behageligt.
Koh Chang er en familievenlig ø. Tempoet er roligt, og klimaet er behageligt.

Vi kører et par kilometer gennem Koh Changs hovedgade. For et par årtier siden var der ingen bebyggelse her, men der er med tiden opstået et langstrakt bymiljø, der flugter med stranden fuld af spisesteder, kiosker, barer og hostels. Trafikken er tæt og vidner om, at øen ikke længere er et uopdaget feriemål, men kort efter drejer vi fra og kører i retning af havet ned til vores resort, og her sænker roen sig. Vi har lejet en simpel hytte med dobbeltseng, badeværelse, aircondition og køleskab. De små og enkle bungalows ligger skulder om skulder med kig direkte ud til det turkise hav i Thai-bugten, og det eneste, vi kan høre nu, er bølgeskvulp og lidt småsnakken.

Behaglig dukkert og frisk kokos

Stranden ved vores ressort er ikke den bredeste i Thailand, men her en fin stribe hvidt pulversand, og det er en lise at smide sandalerne og mærke de bløde sandkorn mellem tæerne. Midt på dagen stiger temperaturen til over de 30 grader, og vi søger som de fleste andre ud i det tropiske hav. Vandet er lunt og lækkert – og så lavt at selv små børn kan bunde mange meter ud. Selvom højsæsonen er begyndt, så er der ikke overfyldt hverken inde på stranden eller ude i det krystalklare vand.

Mens vi får en dukkert, kravler to lokale op i kokospalmerne tæt på vores strandhåndklæder. En tredje mand holder forbipasserende tilbage, og lidt efter dumper et dusin kokosnødder ned på stranden lige foran os. Et par af de store, grønne nødder skæres op på stedet med en machete, og lidt efter deles der smilende ud af det friskeste kokoskød til os og de andre nærmeste turister.

Fodmassage til lyden af bølgeskvulp

Vi spiser frokost på en restaurant lidt længere oppe ad stranden. Der serveres fortrinlige skaldyrsretter og naturligvis thailandske klassikere som pad thai (stegte nudler med grøntsager, kød og rejer, ofte toppet med peanuts) og grøn og rød karry på øen, og det er ikke svært at vælge fra menuen.

Efter måltidet beslutter vi at spadsere en længere tur op ad stranden. Den strækker sig flere kilometer, og det er et overvældende syn at betragte havets turkise, grønne og lyseblå farver med øens regnskovsklædte bjerge i horisonten. Men vi når ikke ret langt, før vi kommer til en massagebar med bløde stole og brikse, overdækket af en hvid baldakin.

Her kan vi få os en hel times fodmassage – en fristelse så stor, at gåturen bliver skippet til fordel for et fodbad med efterfølgende massage af fødder, ben og faktisk også skuldre og arme.

Vi døser næsten helt hen til lyden af bølgeskvulp og de behagelige tryk på tæer og trædepuder. Igen er det slående, at der ikke er ret meget støj. Folk kommer tydeligvis til Koh Chang for at hive stikket ud, læne sig tilbage og nyde det bedste, det tropiske Asien har at byde på.

Solnedgang, østers og kulørte lanterner

Der kunne skrives mange romantiske digte om solnedgange i Thailand. Og på Koh Changs vestvendte kyst fås den ikke bedre. Sidst på eftermiddagen sætter vi os i det bløde sand og ser den gyldne kugle forsvinde ned i havet med nogle vuggende fiskerbåde ude mellem klippeskær og fjerne småøer.

I løbet af den næste halve time ændrer himlen konstant kulør. Toner af orange, rosa og lilla forgrener sig ind i hinanden i et mesterligt kunstværk. Nogle vælger at tage en dukkert i det magiske lys. Andre fortrækker hen til den nærmeste strandbar og får sig en øl eller en cocktail med ristede cashewnødder til. Vi vælger at blive siddende på første parket, mens mørket langsomt sænker sig over øen.

Bælgmørkt bliver der dog ikke, for lige så snart solens sidste stråler har forladt himlen over Koh Chang, tændes der lyskæder ved restauranterne og kulørte lanterner ved strandbarerne.

Er man rejst til Thailand for at skeje ud til potente rytmer i tropenatten og farverige cocktails på stribe, er Koh Chang ikke det bedste valg. Men for os, der nyder tilværelsen i et lidt roligere tempo og sætter pris på, at man kan høre bølgernes skvulp mod kysten og cikadernes snurrende lyd, mens man nyder en drink i den varme aften, er Koh Chang stærkt vanedannende.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.