Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Til fods gennem Danmarks historie

Man har gået her næsten siden tidernes morgen, ned gennem Jylland, hvor landet var tørrest, og hvor vejen nu blev, hvor flest færdedes. I dag er ruten tegnet på kort og afmærket med skilte. Følg med på tur på Hærvejen.

Stien er smal langs den lange række af træer.

Bare et spor i græsset, der ikke er meget bredere, end at jeg i mine vandrestøvler kan stå med samlede fødder.

Jeg kan ikke lade være med at grine lidt. Der er meget langt fra det vældige navn Hærvejen – til denne lille sti sydøst for Engesvang. Men ruten siger det, og skiltet viser det: Jeg går på Hærvejen.

Eller rettere sagt, den rute, som vi i dag har vedtaget, er Hærvejen. Nogle steder følger ruten de hulveje, der er slidt af tusinde års fødder og hjulspor og virkelig er den gamle Hærvej. Men andre steder følger nyanlagte stier, der er valgt, fordi de i dag er tilgængelige for bløde trafikanter – og det er helt i Hær-vejens ånd.

Læs også: http://www.b.dk/rejseliv/velkommen-til-shakespeares-liv

Hærvejens historie

Hærvejen er nemlig ikke én, men mange veje, som fører nord-syd gennem Jylland. Nogle steder var vejen flere kilometer bred, hvor der blev skabte en ny vej – et nyt spor – ved siden af det gamle, når dets hjulspor var blevet for dybe og plørede, og så igen et nyt ved siden af igen.

Hærvejen, Oksevejen, Kongevejen eller Studevejen, som den også kaldes, har altid været en dynamisk vej mellem samlingspunkterne: de steder, man måtte til for at komme videre eller for at overnatte, til broer og vadesteder, byer, kirker og klostre.

Overordnet følger den 500 kilometer lange rute den jyske højderyg – der midt i vandskellet, hvor der var tørrest, og hvor der var færrest åer og vandløb at krydse.

Røvere, adelsfolk, tiggere og studedrivere har for flere tusinde år siden rejst mellem det nordligste Jylland og den tyske Ochsenweg i syd og på den måde skabt vejen. Pilgrimmene har også haft deres andel, for den tyske Oksevej fører nemlig videre til Caminoen, den store pilgrimsrute i Spanien.

Faktisk er Hærvejen også officielt en del af Caminoen, men det reklamerer man ikke med, og derfor møder man heller ikke camino-tegnet i form af den stiliserede, gule muslingeskal. Det gør man til gengæld på den del af ruten, som fører over Sjælland til Sverige, og det, selv om man på strækningen mellem Viborg og Padborg har etableret herberg for overnatning, ligesom man kender det på den spanske Camino.

Vi mødes i Engesvang vest for Silkeborg. Byen ligger ikke på Hærvejen – vist mest fordi daværende Ringkøbing Amt ikke ville være med, da man for en snes år siden satte sig for at etablere og kortlægge en fast hærvejsrute fra nord til syd i den brede ’hærvejs-korridor’, der i så høj grad som muligt skulle følge eksisterende stier og lokalveje. I hvert fald blev stien fra Buchwalds Plantage nord for byen ført øst om byen og Bølling Sø.

Men som de siger i Engesvang, vi har historisk tradition for at blive holdt udenfor. Byen var oprindelig tørvegraver-by, en fattig og rå by, hvor beboerne nok ikke altid var ’Guds bedste børn’.

I dag er Engesvang en hyggelig, lille sta­tionsby, som med togforbindelserne er egnet som start eller slutpunkt for etaper af Hærvejen. Og er man på de kanter, så husk lige at smage på den lokale øl fra Bøllingsø Bryghus. Brugsen sælger dem, hvis man ikke er der på en fredag aften, hvor der er åbent i bryghusets bar.

Vi går ud af byen, syd om søen og små fire kilometer senere er vi ved den store økologiske gård Ellinglund med de mange malkekøer.

Lidt mod vest ved søbredden fandt man i sin tid Tollundmanden. Gårdens ejere, Anne og Gert Glob Lassen, har indrettet en kaffestue, som både besøgende på gården og hærvejsvandrerne kan benytte. Her kan man søge tørvejr eller bare hvile benene, lave sig en kop kaffe og købe en bolle. Derudover har parret, som flere andre lodsejere langs ruten, opsat et ’Hærvejsdepot’ – et lille, rustikt træskab, som de holder forsynet med forskellige snacks, hvor forbipasserende vandrere kan handle og selv afregne i pengekassen.

Fra gården sætter vi kurs sydpå. Vi går langs en udstykning, slår et slag mod øst langs Funder Å og går under motorvejen mellem Silkeborg og Herning. Den svæver højt over os på en imponerende vejbro. Følger vejen en bid, krydser jernbanen, og følger derefter hærvejsruten ind mellem lysegrønne træer i Hørby­lunde, hvor forårets sidste anemoner nikker med hovederne i skovbunden.

Det begynder at regne. Det danske vejr er ... dansk, men vi er godt forberedt. I regnjakker og -bukser bliver man ikke våd, og under træerne føles regnen ikke så kraftig.

Vi fortsætter videre gennem Bøgeskov Krat og til Sepstrup og derefter til Skærbæk. Her viser skiltet pludselig mod øst i stedet for at fortsætte mod syd gennem plantagen.

Hvorfor denne ulogiske rute spørger jeg og får at vide, at ejeren af plantagen ikke ville have Hærvejen gennem sin plantage. Ejeren, Christian Kjær, kan ikke nægte folk at færdes på stierne i plantagen, men han kan sige nej til at få sat hærvejsskiltene op.

Vi vil nu hellere gå i skov end på vej, så vi lader den officielle Hærvej fortsætte lidt uden os og fortsætter i stedet på stien ind i plantagen langs vestsiden af Koldsø, hvor vi krydser mod øst før det store sumpområde Ansø og tager derefter stien sydpå langs Ansøs vestlige bred, til vi når landevejen. På den måde skærer vi tre fjerdedele af vejstykket. Det kan anbefales.

Hærvejsstien drejer igen fra landevejen og går mod vest ind i det smukke Vrads Sande og derefter mod syd uden om landsbyen Vrads. Men vi går ind til Vrads, hvor vi har mødested i byens købmandshandel, som byens borgere driver i fællesskab og dermed sikrer den lille by en indkøbsmulighed og et samlingspunkt.

Her venter kaffen – og tørvejr, og her bliver vi hentet efter vores første hærvejs-prøvedag.

Læs også: http://www.b.dk/rejseliv/hemmelige-byer-paa-sicilien

Oplev Hærvejen på flere forskellige måder

Man kan opleve Hærvejen på forskellige måder. Man kan overnatte på teltpladser eller vælge en enkelt overnatning på et af de herberg, der med dagsmarchers mellemrum mellem Viborg og Padborg findes på selve Hærvejen eller lige i nærheden, eller man kan vælge kroer og hoteller i byerne nær Hærvejen. Man kan også cykle og følge den rute, som er målrettet cyklister og overnatte på samme måde. Eller man kan ride, ja, der er såmænd også en rute for ryttere og heste.

Eller man kan vælge en arrangeret hærvejsrejse, hvor overnatning er booket i forvejen på kroer og hoteller eller lignende langs ruten, og hvor ens bagage bliver transporteret mellem overnatningsstederne. Kort bliver man også udstyret med – og med sådan et finder man nemt vej.

Vi snyder og kører noget af ruten i bil. Næste dags vandring bliver den sidste halve snes kilometer til Jelling, hvor vi kunne have besøgt Givskud Zoo, hvis vi havde tid. Dyreparken ligger lige om hjørnet fra Hærvejen.

Den næste dags vandretur er meget anderledes. Hærvejsruten følger småveje, og vi vandrer på asfalt i et åbent landskab mellem landbrug og småhuse. Der dufter af forårsblomster og nyudsprungne træer – og over os skinner solen fra en lyseblå forsommerhimmel.

Vi kommer ind i Jelling ad en af de gamle indfaldsveje. Nu er den lukket for biltrafik, og en omfartsvej har fjernet den gennemkørende trafik forbi kirken og kroen og hele komplekset omkring Kongernes Jelling. Nu kan den store skibssætning, oldtidshøjene, Jellingstenene og kirken komme til deres ret og nydes i ro og mag.

Over for kirken ligger den store, hvide bygning, som også kaldes ’Kongernes Jelling’. Det er det formidlingscenter, der blev åbnet seks år efter, at området som det første i Danmark, i 1994, kom på UNESCO’s verdensarvsliste. Her fortæller helt nye udstillinger om Vikingetiden, asatroen og kristendommen og om kongen og bygherren Harald Blåtand.

Fra bygningens tagterrasse kan man få overblik over hele området. Der er kikkerter, som bringer en tilbage til Vikingetiden, når man sætter dem for øjet.

På Harald Blåtands store runesten bekender han for alverden, at riget er samlet, og kristendommen er indført. Det føles næsten symbolsk, at vi ender vores lille hærvejsvandring ved det, der kaldes ’Danmarks Vugge’. Her, hvor det hele begyndte.

Rejseliv var inviteret af Vagabond Tours og Hærvejen Midtjylland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.