Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Snesikker skiferie i Sverige

Sneen i Alperne svigter tilsyneladende oftere og oftere, og det har bragt Sverige længere ind i danskernes bevidsthed, når skiferien skal planlægges. Idre Fjäll garanterer åbne nedfarter og præparerede langrendspor i 18 uger hvert år – og så er der oplevelser for alle aldre

150331 Idre VÔø?rsol pÔø? Idre FjÔø?ll Foto Nisse Schmidt2015 Idre FjÔø?ll Vintern 2015 pÔø? Idre FjÔø?ll Foto Nisse Schmidt
150331 Idre VÔø?rsol pÔø? Idre FjÔø?ll Foto Nisse Schmidt2015 Idre FjÔø?ll Vintern 2015 pÔø? Idre FjÔø?ll Foto Nisse Schmidt

Mens udsigten til sne i Sydens alper ikke er, hvad den har været, så er snegarantien så godt som sikker i Idre Fjäll. Derudover er skisæsonen en af de længste i Europa, og der er masser af aktiviteter for hele familien – også for dem, der ikke står på ski.

Der var engang, hvor sne på Europas sydligste skidestinationer var sikker som amen i kirken. I dag er det sydlige snefald knap så sikkert. Og det er måske en af grundene til, at godt 60.000 sne- og skiglade danskere hvert år trodser kuldegraderne mod nord og sætter skikursen mod Idre Fjäll. Her i de svenske fjelde i det nordvestlige Dalarna, halvanden time nord for den populære skidestination Sälen, kan du med næsten 100 pct. garanti få sne under skiene i højsæsonen. Og skulle det mod forventning ske, at vejrguderne skorter på naturligt snefald, så garanterer destinationen både åbne nedfarter og præparerede langrendspor i alle uger fra 51 til 17.

Et fjeld for hele familien

På Idre Fjäll består det alpine skiløb af 42 nedfarter på alle fire sider af samme bjerg. Her starter begyndere, øvede løbere – og dem midt imellem – side om side i liften med kurs mod toppen af bjerget. Herefter står den på lige præcis den nedfart, der passer bedst til temperament og kunnen. Og det, at alle skiløbere starter og slutter stort set samme sted, gør stedet til en oplagt skidestination for hele familien, mener Eva Frandsen, der har taget turen fra Bornholm.

»Nu står jeg ikke selv på ski, men far og sønnen hygger sig gevaldigt. Det er første gang, vores søn er på ski, og det, at alle mødes stort set samme sted, synes jeg, er ret betryggende.«

Idre Fjäll er som skabt til familien. Her er ingen øredøvende natklubber eller våd afterski ude af kontrol. Til gengæld står den på hygge og skiløb i familiens skød. Stort set alle lejligheder og hytter ligger med direkte adgang til pisterne, og bliver børnene utålmodige, kan de fint selv gå i forvejen til pisten – de fleste steder uden at krydse hverken biler eller veje. Og i det hele taget gør placeringen det nemt for familien at komme ud ad døren og direkte på ski. Det er en af grundene til, at Karina Geller Johansen fra Næstved har lagt vejen forbi sammen med sin familie.

»Bare det her med, at vi bor lige derovre, og at bakken ligger lige her, det er jo supernemt,« lyder det fra Karina, mens hun peger i retning af et par hyggelige, røde fjeldhytter, blot få meter fra pisten.

»Også for børnene. Det er så befriende, at man ikke først skal til at pakke udstyret i bilen og ud at køre, inden man kan komme på ski. Det synes jeg, gør Idre til et rigtig godt sted.«

Kælketur på bakken

Placeringen direkte ved pisterne med ski in/out helt hen til dørmåtten gør det også nemt at forlænge oplevelserne på pisterne. Selv efter en hel dag på bakkerne. Og for Eva Frandsen og familien er det vigtigt at være med, når der et par gange i løbet af ugen åbnes op for aftensski og pisteture på kælk i forrygende fart.

»Vi kom ind fra pisterne og fik lidt varm kakao og nybagt brød, men så er det ellers bare ud igen. Og det er jo supersjovt for alle at tage den ned på kælk her midt i mørket. Bagefter er det hjem og have aftensmad, måske spille et spil, og så er det ellers i putkassen, så de kan være friske til i morgen tidlig, når de igen skal ud på bakkerne. Børnene nyder det rigtig meget. Og det gør deres forældre også; for der er dejlig trætte børn om aftenen, når de kommer hjem.«

Sjov i sneen uden ski

Selvom der er masser af udfordringer for hele den skiglade familie til meget mere end blot den typiske uge i vinterferien, kan det alligevel være rart at give fødderne et break fra skistøvlerne i ny og næ. Og på Idre er der ingen grund til at bruge en eventuel hviledag i sofaen. Tværtimod.

Skisportstedet er langt mere end bare skisport og byder også på en række andre aktiviteter, som f.eks. kanetur, ridning, kørsel i hundeslæde eller på snescooter, bowling og badeland eller hyggelig afterski for familien.

Det er lige præcis de mange muligheder, som også familien Geller Johansen fra Næstved sætter pris på. De har tidligere været trofaste fans af skisportsstedet Kläppen, der også ligger i Sverige, men i takt med at børnene blev større, savnede de udfordring og et større område med flere aktiviteter for hele familien. Det har de fundet på Idre Fjäll, hvor Karina for en stund har stillet skiene for at snowboarde med sønnen Malthe.

»Selvom det kun er ét bjerg, er det bare et større område, hvor der er noget for alle. Så vi er rigtig godt tilfredse. Og så synes jeg, der er en rigtig god stemning. Eneste minus er, at der er flere minusgrader, end vi har været vant til. De andre gange har vi været afsted i uge 10, og der kan vi godt mærke, det er lidt varmere.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.