Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skønheden bag facaden

Udenpå kan Marrakesh virke kaotisk. Men dybt inde i medinaen venter orientalsk mystik og farverig arkitektur.

På markedspladsen Djemaa el-Fna myldrer det med mennesker. Her er slangetæmmere, hestevogne og souvenirsælgere. Og et væld af boder med juicer, supper og snacks. Det hele kan indsnuses på afstand fra en af de mange cafeér med tagterrasse.
På markedspladsen Djemaa el-Fna myldrer det med mennesker. Her er slangetæmmere, hestevogne og souvenirsælgere. Og et væld af boder med juicer, supper og snacks. Det hele kan indsnuses på afstand fra en af de mange cafeér med tagterrasse.

Hestehove mod asfalten, duften af nybagt brød, et æsel spændt for en kærre med mandariner og avocadoer. Honningdryppende kager omsværmet af hvepse og udstødning og et båt fra en knallert. Ja, mødet med Marrakesh er kaotisk og krævende, men bag facaden venter skønheden.

Vi er lige landet i Marrakesh og får det første glimt af byen fra indflyvningen over den lave, langstrakte by. Efter seks kilometer når vi centrum af Marrakesh og den 20 km lange mur, der omkranser den gamle bydel, medinaen. Jo længere vi kører, des mere afskallet bliver muren, og omgivelserne bliver lidt mere usle.

Taxaen stopper langt fra andre turister på en holdeplads, hvor lokale sælger mandariner og grøntsager fra kærrer. Indgangen i muren er ganske smal, så kun fodgængere og knallerter kan passere. En ung, smilende kvinde fra vores hotel tager imod os og fører os ind i medinaens snørklede og støvede gader, gyder og gange. Der er ingen vinduer i husene ud mod gaden, kun nogle lave døre uden glas. Vi passerer afskallede mure og en passage med ældre mænd, der sidder på jorden. Efter en kort gåtur ankommer vi til en lav, nymalet dør.

Ro i riaden

Vi skal bo i en riad, der er et traditionelt gammelt byhus. Det husede tidligere en rig familie, men er nu omdannet til et lille hotel med syv værelser og suiter. Døren til riaden ser ikke ud til at gemme på noget særligt, men da den går op, strømmer en duft af roser og renhed mod os. Vi følger den unge kvinde ind i den godt gemte gårdhave med mandarintræer og en lyseblå pool omkranset af solstole og havemøbler. Her er helt stille og ren idyl. En lav port med hængelås fører ind til vores snørklede suite, der består af små, men højloftede rum med lave hvælvinger, som man må bøje sig for, når man skal under.

Vi bliver budt velkommen på tagterrassen af franske Nicolas. Han serverer os ugens første, men bestemt ikke sidste, skoldhede og søde myntete. Han forklarer os, hvordan vi begår os i Marrakesh: at vi ikke skal lade nogen vise os vej og være varsomme med at købe noget, før vi kender prisniveauet. Han forklarer os vejen til den berømte basar souken og videre til den lige så berømte Djemaa el-Fna-plads, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Selv ankom Nicolas til Marrakesh for tre år siden. Egentlig skulle han bare på ferie, men valgte at slå sig ned i byen for at arbejde i riaden.

Fra tagterrassen har vi udsigt ud over byens tage. Tagterrassen bliver vores lille helle, hvorfra vi begynder morgenerne med friskpresset appelsinjuice, marokkanske pandekager med svampede huller, runde, friskbagte brød og et udvalg af appelsin-, figen- og jordbærmarmelade. Det hele er stærkt vanedannende.

Et virvar af varer i souken

Vi følger den udstukne rute til souken: til venstre to gange, så nogle hundrede meter frem til en lille have, derefter til venstre igen. Vi fortsætter efter anvisningen og når frem til souken. Her er brød, frugt, sko, lamper, huer, marokkopuder, testel, frugt, krydderier, levende høns og meget mere i én stor, skøn sammenblanding.

Soukens udbud af varer overstiger fantasien. Lyde, lugte, smage og strejf fra forbipasserende får alle sanser i spil. Boder og butikker sælger varer i de labyrintiske gader, der snor sig ud og ind.
Soukens udbud af varer overstiger fantasien. Lyde, lugte, smage og strejf fra forbipasserende får alle sanser i spil. Boder og butikker sælger varer i de labyrintiske gader, der snor sig ud og ind.

’Souk’ betyder markedsplads under åben himmel, og her i Marrakesh består den af et virvar af boder, skure og sammenhængende huse med høje mure. Der kører både knallerter, cykler og enkelte æseltrukne kærrer med varer igennem de smalle gader. Det er kaotisk og svært at finde rundt, men når man kommer fra nord, viser blå tegn på murene vej mod Djemaa el-Fna-pladsen, som er byens centrale torv fyldt med boder, gøglere og et leben, der bare skal opleves.

En gadebod med friturestegt fisk vækker vores sult, men vi er alligevel lidt varsomme med at spise på gaden. Hvor skal vi så spise? Vi har hørt, at der er gode caféer og restauranter inde i selve souken, men det myldrer ikke ligefrem med fortovscaféer. Derimod er der høje, massive mure med døre, som man nemt kommer til at gå forbi uden at opdage, at der faktisk gemmer sig en restaurant bag. Vi stopper ved en dør, hvorpå der står Restaurant Le Jardin.

Bag den lukkede dør møder vi endnu en frodig gårdhave med kakkelborde fordelt under appelsintræer og bambus. Her er gæster i alle aldre, der taler mange forskellige sprog. Men også lokale gæster har fundet vej til Restaurant Le Jardin. Vi skal selvfølgelig smage couscous og tagine, som er den marokkanske specialitet, der tilberedes i lertøjsfad overdækket med et karakteristisk kegleformet låg. Da tjeneren letter på låget på vores tagine, mødes vi af en varm duft af kylling stegt med rosiner, oliven og krydderier. Det er så indbydende, at det er svært at vente med at sætte tænderne i den rygende varme og velsmagende ret.

Skønhed inderst inde

Den højeste bygning i medinaen er Koutaubia-moskéen, der med sine næsten 70 meter er et vartegn for Marrakesh. Ellers er det ikke de høje bygninger og den storslåede arkitektur, der præger medinaen, som er en kaotisk og krævende labyrint af kontraster. Det gælder om at træde ind bag de høje mure via de lave døre og overgive sig til den overvældende skønhed og eventyrlige stemning.

Fra gaden forekommer Bahiapaladset ikke prangende, men paladset har 150 rum og en farverig udsmykning af gårde, gulve, vægge og lofter, der er betagende at bevæge sig rundt i.
Fra gaden forekommer Bahiapaladset ikke prangende, men paladset har 150 rum og en farverig udsmykning af gårde, gulve, vægge og lofter, der er betagende at bevæge sig rundt i.

Vi går videre til Bahiapaladset, der har 150 rum, men ikke det prangende ydre, som vi ellers umiddelbart forventede af et palads. Til gengæld er skønheden så meget mere iøjnefaldende, da vi træder ind i de farvestrålende gårde og indsnuser de rum, der er åbne for besøgende. Her beundrer vi spraglede flisemønstre, farverige lofter og detaljerige træudskæringer. Og endnu en gang bliver vi dybt imponeret over den slående skønhed, der findes bag murene i det forførende Marrakesh.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.