Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skift bøffen ud med insekter

I Asien spiser man friturestegte fårekyllinger, i Australien store fede natsværmerlarver, og i Sydamerika ofte myrer. Og FN foreslår, at vi alle bliver insektædere ...

Ikke lige, hvad man forventer at se i Torvehallerne i København, men måske kommer det en dag. 
FN anbefaler, at vi begynder at spise flere insekter som disse fra et marked i Thailand.
Ikke lige, hvad man forventer at se i Torvehallerne i København, men måske kommer det en dag. FN anbefaler, at vi begynder at spise flere insekter som disse fra et marked i Thailand.

»Hvad er værre end at bide i et æble og opdage en larve?« »At opdage en halv larve.«

Læs også: Her er verdens mærkeligste mad 

Ikke nødvendigvis verdens sjoveste vits, men i det mindste forståelig for en europæer og en amerikaner, mens en asiat, en sydamerikaner eller en aboriginal nok har svært ved at se komikken. 

For hvor vi i den vestlige verden ikke forbinder insekter med mad, er de seksbenede kræ ikke bare en naturlig del af kosten i mange udviklingslande, de betragtes ofte som en delikatesse eller en hyggelig snack. 

Hvorfor spise saltede peanuts til din øl, når du kan få en skål friturestegte fårekyllinger sprayet med soya? I 80 procent af verdens lande anslås 3.000 etniske grupper at spise næsten 1.500 forskellige insektarter.  

Fårekyllinger, cikader, græshopper, myrer, termitter, larver fra sommerfugle, natsværmere og biller, kakerlakker, guldsmede og sågar bier og hvepse bliver spist rundt om på kloden. 

I Australien og New Zealand spiser især børn og kvinder store fede natsværmerlarver au naturel, mens man i Sydafrika gerne steger natsværmerlarverne først, eventuelt med lidt løg, før de indtages – ingen dårlig idé, hvis man vil være sikker på at slå eventuelle farlige parasitter ihjel. I Brasilien og Colombia spiser man de særligt store myrer, som findes netop der. 

Men Asien er nok den verdensdel, hvor insekter er mest udbredt som føde.

Billederne til artiklen her er fra et marked i Phuket i Thailand. Her spiser man blandt andet friturestegte bambuslarver, mens man i Laos er særligt glad for stegte fårekyllinger. I Cambodia bruger man myrer som ingrediens i flere sammenkogte retter – her spiser man i øvrigt også mange stegte eller grillede edderkopper, der med deres otte ben dog ikke er insekter, men spindlere. Skorpioner og tusindben fortæres også særligt i Kina, men er heller ikke insekter.

Når der spises flest insekter i varme lande, skyldes det, at de er lige ved hånden og gratis, men også at insekterne er større på disse breddegrader og tilgængelige hele året på grund af det varme klima. 

Men det er ikke bare geografien og graden af et lands udvikling, der spiller ind. Religion har også betydning. Jødedommen går udenom insekter som menneskeføde og betragter dem som ikke-kosher. Islam, derimod, betragter visse insekter som halal – det vil sige ok at spise – mens andre er haraam, det vil sige no-go. 

Går man tilbage i historien har vi alle været insektædere i tiden før jagt og landbrug. I huler i Mexico og USA har man i forstenet fæces fra mennesker fundet myrer, billelarver, lus, tæger og mider.

Hulemalerier i Nordspanien har peget på, at man spiste bier 30.000 år før Kristi fødsel. Og i Kina er der spor af, at man spiste silkelarvens puppe for næsten 5.000 år siden.     

Og entomofagi – som det hedder at spise insekter – kan meget vel blive fremtiden for os alle igen. 

I dag spiser cirka to milliarder af verdens befolkning insekter. Men vi sidste fem milliarder kan godt begynde at vænne os til tanken. En FN-rapport fra i år foreslår, at vi begynder at indstille os på en kost bestående af larver, pupper og de seksbenede insekter, der kommer ud af dem, fordi insekter er en billig og bæredygtig kilde til især protein, men også til fibre og en række vitaminer og mineraler. 

I en tid, hvor der er mangel på fødevarer, og kloden er miljømæssigt udfordret, kan det være svært at blive ved med at forsvare, at det eksempelvis tager 3290 liter vand at frembringe 150 gram oksekød, mens der stort set intet vand skal til for at dyrke en tilsvarende mængde knasende græshopper – som i øvrigt indeholder mere protein end både kød og fisk. 

Mens en fårekylling lynhurtigt lægger 1.200-1.500 æg, som snart bliver til nye fårekyllinger, så tygger koen stadig drøv og overvejer at lade græsset passere fra den ene mave til den næste. 

I Europa er det mest eventyrlystne restauranter, der sætter insekter på menuen som et eksotisk indslag – herhjemme har selveste Noma serveret myrer for Berlingskes anmelder Søren Frank under meget mediepostyr. 

På spisestedet Specktakel i Haarlem, Holland kan man få samosa med melorme, og i Vancouver, Canada tilbyder en indisk restaurant både fladbrød og pizza med fårekyllinger. 

Insekterne giver omtale, men intet tyder på, at de bliver faste indslag på menuen foreløbigt i den vestlige verden. Et af de få autentiske europæiske eksempler på at æde insekter findes på Sardinien, hvor fåremælksosten casu marzu er – og skal være – fuld af maddiker. Yrgh!  

Og så er vi tilbage til æblet og den halve larve. Det mest ubehagelige ved at finde en halv larve i æblet er nok, at man bliver bevidst om, at man har taget en bid af den – for ubevidst vi spiser nemlig allesammen insekter dagligt, hvad enten vi vil det eller ej. 

Der er insekter eller levn fra insekter i ris, korn og mel – og mon de står og piller larver ud af hindbærrene på syltetøjsfabrikken? Næppe ...

Læs også: Luksus i store mundfulde

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.