Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sand mellem tæerne i Thailand

Krabi-provinsen ved den sydthailandske skærgård er langt fra en ny stjerne på himlen. Den kendte darling, Ao Nang, er måske ikke lig med det eksotiske, men den er behagelig, bekvem og rar – og så er den det bedste udgangspunkt for områdets talrige udflugter.

Tempoet skrues gevaldigt ned på Poda-øen, så snart man sætter fødderne på stranden.
Tempoet skrues gevaldigt ned på Poda-øen, så snart man sætter fødderne på stranden.

At benævne Ao Nang for eksotisk og en uberørt perle i den sydthailandske skærgård vil være helt urimeligt. Det engang lille fiskerleje blev så og sige opdaget af rygsæksfolket i 1980erne. Hurtigt løb rygtet, og den blev stedse mere populær, dels på grund af landsbyen i sig selv, men også de vidunderlige omgivelser den ligger midt i. Derpå rykkede også det mere etablerede chartersegment ind, og i dag er Ao Nang en af de mest besøgte lokaliteter i syd og provinsen Krabis turistmæssige centrum.

Bevares, byen er på sin egen måde hyggelig og stadig rimelig afslappet, hvis man ellers undgår de høje decibel fra langbådenes motorer nede ved vandfronten, når de gasser op, især ved 9-tiden om morgenen.

Her sejler de i pendulfart til den overjordisk smukke, men også velbesøgte, Railay-strand, eller ud i skærgården på ø-hop – typisk to-tre af dem på en dagsudflugt. Men når al det postyr er overstået, når solen er gået ned, så falder der en behagelig ro over byen. Ao Nangs strand er acceptabel i standard med en flot beliggenhed, og når mørket er faldet på, dækkes der op på små borde i sandet, hvor en herlig grillet søtunge er på menuen til et beløb, vi kun kan drømme om herhjemme.

Det var på denne strand og ø, Koh Phi Phi Leh, filmen ’The Beach’ blev optaget.
Det var på denne strand og ø, Koh Phi Phi Leh, filmen ’The Beach’ blev optaget.

Det ideelle udgangspunkt

Det som stadig gør Ao Nang til et velvalgt sted som base, er byens beliggenhed. Den er ganske enkelt nok det mest ideelle udgangspunkt for vanvittigt mange og spændende ture, både i baglandet og til søs på dagsudflugter. Det afsindigt smukke karstlandskab folder sig ud snart sagt overalt på fastlandet, på øerne og mange steder som vilkårlige mastodonter, der skyder højt op over vandoverfladen. Udflugtsmulighederne er utallige og for enhver smag. Langs Ao Nangs hovedgade og på strandpromenaden har de mange turarrangører skilte og tavler med et hav af tilbud, så vi taler om en ren forkælelse af valgmuligheder. Byen har et væld af overnatningsmuligheder i alle klasser og prislag, men flest i middelstandard til priser på omkring 400 kr. pr. nat. Et gigantisk udbud af butikker og souvenirboder, som sælger de typiske turistvarer – badetøj, snorkler, postkort osv. – samt en overflod af spisesteder og barer. Ao Nangs strand er i den sydøstlige ende udmærket, og omgivelserne med de bratte klippevægge yderst sympatisk. Sandet på stranden er groft og ude i vandet er der kun få sten. Alt i alt, hvis Ao Nang og dens strand er det første møde med området, vil de fleste sikkert være taknemmelige. Men de følgende dages oplevelser ved de mange andre strande, som findes både på fastlandet og på perlerækken af småøer i skærgården, vil med garanti give et ganske andet syn på, hvorledes en ægte tropestrand skal se ud.

Paradisiske Railay

Railay-halvøen ligger et kvarters sejlads med langbåd fra Ao Nang og er den nærmeste strand, som lever op til forestillingen om den perfekte af slagsen. Turen hertil er i sig selv en sand visuel fryd. Konstant følger vi den dramatiske kystlinje med de lodrette, gyldent stribede kalkstensvægge, hvor regnskovens slanke, høje træer her og der insisterende har valgt at vokse. Nu og da spotter vi bitte små isolerede bugter med et par solbadere liggende på stranden ved siden af de kajakker, de er sejlet hertil i. Bådsmanden kaster et lille anker ind på stranden, og så forlader vi båden, men må gå et par meter i vandet, før vi står med fødderne i det fineste, hvide sand. Railay er et samlet navn for fire strande, Hat Ton Sai, Railay Øst, Railay Vest og Hat Phra Nang.

Alle fire er forbundet med stier. Her midt på dagen skinner solen ubønhørligt, varmen er voldsom, så det gælder om at finde skygge, og den får vi, da vi går under et løvdække til Hat Phra Nang. Superlativerne står i kø, da vi når frem. Vandets kulør veksler over nuancerne azurblåt til smaragd. En kolossal klippemonolit rager op 50 meter ude i vandet. Stranden er flankeret af de prangende karstklipper med grøn jungle foroven. I den sydlige ende af stranden søger vi endnu engang ly for solen i Phra Nang-grotten, som set ude fra ligner en åben flænge i klippen. Herinde er svalt og stille. Sagnet siger, at prinsesse Phra Nang har en finger med, når det gælder havets frugtbarhed. Det forklarer, hvorfor buddhisterne medbringer offergaver, frugt og blomsterkranse – men også større og mindre udskårne træpenisser til helligdommen. Ofring af disse til hende skulle bidrage til en bedre fangst. Klatring op ad de lodrette klipper ved lokaliteten Laem Phra Nang er et af de helt store hits ved Railay, og med 700 boltede ruter er der masser af muligheder for at få stillet adrenalin-behovet. Er man endelig nået herop, venter der fra 100 meters højde et uforligneligt syn ud over hele det eventyrlige landskab.

Azurblåt vand og dramatiske karstklipper flankerer vandet overalt.
Azurblåt vand og dramatiske karstklipper flankerer vandet overalt.

Regnskovens frodighed

Dampen stiger op fra skovbunden, for det har lige regnet kraftigt. Da nedbøren væltede ubønhørligt ned, var sigtbarheden lig nul, men nu løfter tågen sig hastigt, og regnskovens gigantiske træer bliver atter synlige. Regndråber drypper fra viftepalmerne, og fuglene genoptager deres evige, lystige sang. Alt føles friskt og som genfødt.

Vi står under trækronerne i Khao Phanom Bencha Nationalpark, der ligger omtrent 40 kilometer nord for Ao Nang, og den er dagens mål for en af de flere fristelser, som byder sig til på fastlandet. Parken fylder et område på omtrent det halve af Læsø, og omslutter bjerget, der har givet parken sit navn. Det rejser sig i en højde af næsten 1.400 meter – det højeste punkt i Krabi-provinsen – og byder på – næsten - uberørt skov. Indtil en højde af ca. 900 meter er det tropisk lavlandsregnskov, der vokser her, og oven herfor ændrer bevoksningen sig til den knapt så artsrige, men stadig fascinerende tågeskov. Så langt op levner tiden os ikke mulighed for at nå. Helt op til toppen er krævende, og vil indebære mindst én overnatning, hvis man er sej. Hernede i lavlandsskoven er der såmænd også nok at fryde sig over.

En rislende bæk er fyldt godt op med vand efter regnen, og ender i brusende flod, hvor et par fiskere har taget plads ved bredden. Efter en halv times vandring videre når vi til det imponerende vandfald, Huay Toh, med mange etaper på sin vej ned i floden. Bortset fra en lille slange, som snor sig om en kvist, et par aber i trækronerne samt flere farverige fugle ser vi ikke et eneste eksemplar af de prominente dyr, som bor her, og som tæller leoparder, tapirer, gibbonaber og næsehornsfugle. Det er en helt typisk erfaring, mange besøgende i en tropisk regnskov gør sig, at man ikke ser dyrene, selvom de er her. Nydelsen af den overvældende frodighed og storhed får vi til gengæld med os.

Kropslig velvære i naturen

En anden interessant naturoplevelse får vi i Emerald Pool, der ligger ikke langt fra Krabi by. Vandet er smaragd og glasklart, hvilket skyldes et højt indhold af mineraler. Vandet siges at være helsebringende, og det forklarer, at den lille sø er fyldt med mennesker. Så mange at det stjæler lidt af oplevelsen. Ad en smal sti, som fører igennem tæt bevoksning og med masser af sommerfugle, som basker om vores hoveder, når vi efter et kvarters afslappende vandring frem til Blue Pool – en langt mindre sø, men til gengæld herligt fredfyldt i forhold til Emerald Pool. Vandet her er turkis, nærmest i en psykedelisk fremtoning.

Tæt ved Emerald Pool stopper vi op ved Hot Springs – Klong Thoms varme kilder. Her er flere faldet for fristelsen til at lade kroppen nedsænke i det op til 50 grader varme geotermiske kildevands sunde mineraler. De steder, hvor kildevandet med stor kraft bryder igennem kalken, opstår den jacuzzi-lignende følelse på kroppen. Også her er der fyldt godt op med turister, men såvel smaragdsøen som de varme kilder er en visuel fryd for øjet og et besøg værd.

Øer – i massevis

Poda, Bamboo, Chicken, Tup, Phi Phi, Hong – alle er de øer, som gavmildt ligger drysset i havet ud for Ao Nang. Der er frit valg på hylderne, når valget af en ø – eller mere sandsynligt flere af dem – skal træffes. Ubegribeligt smukke er en helt fair fællesbetegnelse for dem. I dag har vi valgt Poda som udflugtsmål. Det tager ikke meget mere end tyve minutter med langhalebåd at nå herud. Nok er vi bestemt ikke de eneste, som i dag har valgt Poda, men alligevel overmander denne særlige ø-følelse sindet, så snart vi er gået i land. Det er som om, at tempoet straks daler til noget, der kunne forveksles med en dvaletilstand. Sandet knirker som kartoffelmel, når man træder i det. En let brise fra havet gør temperaturen behagelig. Den medbragte snorkel og maske bliver hurtigt taget i brug.

Stranden i Ao Nang kan man vel ikke just klage over. Især ikke i den sydlige end, hvor forholdene er bedst.
Stranden i Ao Nang kan man vel ikke just klage over. Især ikke i den sydlige end, hvor forholdene er bedst.

Koralrevet har desværre set bedre dage, men enkelte steder er det dog fortsat sundt. Oplevelsen af disse særprægede organismer og de smukke stimer af fisk i alle størrelser, former og farver, fortryller. En formation af papegøjefisk passerer forbi, men enkelte af dem nærmer sig kroppen, og ’kysser’ blidt den fremstrakte hånd. Atter tilbage på stranden, liggende på langs, bemærkes en sky vokse sig større, og ændrer gradvist kulør fra gråhvid til nær violet. Et godt tegn på en snarlig byge. På tilbagevejen til Au Nang sker forløsningen da også. Regnen står ned i stænger, og det lille halvtag på langbåden giver ingen ly. Men med tæt ved 30 graders varme, føles det snarere forfriskende at mærke kombinationen af skumsprøjt fra siden og kaskaderne fra oven på kroppen.

Mytiske Koh Phi Phi

Få øer har som Phi Phi-øerne altid draget og forført, ja nærmest opnået mytisk status. Robinson Crusoe-følelsen der var engang, er dog for længst passé. Især på grund af de seneste tre årtiers massive strøm af turister, men Moder Natur kan heller ikke helt sige sig fri. Under tsunamien i 2004 gik det meget hårdt ud over de seks øer, som sammen udgør Koh Phi Phi. Træer og kokospalmer blev revet op med rode, pælehusene pulveriseret, så paradiset for en stund var uigenkendeligt. I dag er forretningerne tilbage, og øerne er igen på de flestes menukort. Hvorfor så besøge dem, kan man oplagt spørge. Fordi øernes sublime skønhed overordnet ikke har forandret sig. Er man i stand til, især i højsæsonen, alligevel at abstrahere nogenlunde fra de dagligt flere end 5.000 turister, som går i land på øerne, er postkortmotiverne sikret på memory-kortet.

Filmen The Beach, som blev indspillet i år 2000, blev optaget på øen Phi Phi Leh, og nok blev der fragtet kokospalmer, som ikke vokser her naturligt, og andre genstande til stranden, da optagelserne skulle finde sted. Men de naturlige rammer i form af disse voldsomme, men ubegribeligt smukke karstformationer, de er ægte og er her stadig.

Koh Phi Phi Don er dog nok den af øerne, som hyppigst har prydet postkortenes motiver. Det klassiske udsigtssted, hvor 99 pct. af fotografier fra denne af Phi Phi-øerne er taget, er fra et udsigtspunkt, der ligger omtrent hundrede meter oppe, hvor man går ad en sti, som i middagsheden faktisk kan være ret så barsk at bestige. Men udsigten, ja den slår alt. Stående her lige foran saftigt røde paradisblomster og ude i horisonten de helt symmetriske bugter, der danner en halvmåneform – wauw.

Den ene bugt frembyder vand med en farve, der changerer koboltblå, den anden med sit klare turkis vand. For neden og op ad de lodrette karstklipper gror den saftige, grønne regnskov. Flottere kan et skue ud over en tropisk bounty-ø næppe blive.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.