Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan vil vi rejse i 2030

Vil du det enkle på din ferie? Vil du søge det dybe og ægte? vil du dele din ferie på de sociale medier? Ny rapport kortlægger fremtidens seks rejsetyper.

De sociale medier fra selfies til informationssøgning og bookning vil være det centrale omdrejningspunkt for en stor gruppe af fremtidens rejsende, fastslås i Traveller Tribes 2030.
De sociale medier fra selfies til informationssøgning og bookning vil være det centrale omdrejningspunkt for en stor gruppe af fremtidens rejsende, fastslås i Traveller Tribes 2030.

Det er svært at spå om fremtiden.

Men med hjælp fra specialister samt en verdensompændende online undersøgelse blandt dagens rejsende vover søgemaskinen Amadeus det alligevel og har sammen med det britiske analyseinstitut Future Foundation udarbejdet en rapport om fremtidens rejsetyper.

Læs også: Fremtidens sexede højhastighedstog

Rapporten »Traveller Tribes 2030« offentliggøres i dag, og i undersøgelsen inddeles verdens 1,8 milliarder årlige rejsende - som man forventer, der vil være i 2030 - i seks hovedtyper.

Nogle typer er allerede kendt i dag, mens andre er nye. For eksempel de rejsende med de sociale medier som det primære omdrejningspunkt, og de rejsende, som udelukkende vælger de mest eftertragtede og nydelsesfulde rejser.

»Vores undersøgelse viser, at det ikke kun er oplevelserne, som de rejsende vil spørge efter i 2030, der adskiller sig fra dagens rejsemønster. Også måden, der købes rejser på, og de rejsende er i forbindelse med rejsebranchen på, vil forandres,« siger direktør for Future Foundation, Nick Chiarelli, om Traveller Tribes 2030 og tilføjer:

»Stadig flere deler deres rejseoplevelser med andre, og det får større indflydelse som inspiration og forbrugertrend.«

 

De seks typer

Sociale kapitalister. Vælger rejsemål næsten udelukkende efter hvor »delbare« rejserne er, og efter anbefalinger og anmeldelser på nettet fra andre rejsende. De forventer at kunne booke, forhandle og komme med klager via sociale netværk. Vigtigst er, hvor meget kapital de kan skabe på de sociale medier.

Kulturelle purister. Ferie- og rejsemål vælges efter, hvor man kan fordybe sig i fremmede kulturer. Om de medfører ophold i enkle omgivelser eller måske ubekvemme oplevelser er uden betydning. Feries værdi måles efter, hvor ægte oplevelsen er.

Etiske rejsende. Moralske overvejelser vægtes tungt. For eksempel overvejelser om hvordan man kan mindske CO2-udslippet på rejsen, og hvordan man kan bidrage til det samfund, man besøger. Der improviseres ofte i forbindelse med rejserne, og ofte kombineres rejsen med frivilligt arbejde.

Søgere af enkelthed. Vil ofte foretrække en pakkerejse, hvor det hele er enkelt, og man slipper for selv at skulle bruge tid på at håndtere alt for mange detaljer i forbindelse med rejsen. Ferien er en sjælden mulighed for at slippe alt det praktiske og forkæle sig selv.

Møderejsende. Har et tydeligt formål med rejsen, om det er en forretningsrejse eller en privat rejse. Ofte er der et begrænset budget, og findes en enkel og nem teknisk rejseplanlægs- og bookinmulighed, vælges den.

Belønningsjægere. Er kun interesseret i nydelse. Mange længes efter oplevelser, der giver en følelse af luksus som belønning for hverdagens stressfyldte arbejdsliv. De er sundhedsbevidste, har mange penge og er effektive - på alle områder.

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.