Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan vil danskerne helst rejse i 2017

Når rejselystne danskere tager på ferie, er det helst med vores bedre halvdel under armen, helst på et hotel, og vi bestiller billetterne 10 uger før afgang.

Momondo har lavet en undersøgelse, der kortlægger vores rejsemønstre. Foto: Spies
Momondo har lavet en undersøgelse, der kortlægger vores rejsemønstre. Foto: Spies

Hvordan ser din drømmerejse ud? På baggrund af 24.000 respondenter på tværs af 23 lande samt 400 mio. søgninger har rejsesøgemaskinen Momondo kortlagt, hvordan vi danskere rejser.

»Når det kommer til at rejse, så er vi danskere mere traditionsbundne, end man måske lige tror,« fortæller Lasse Skole Hansen, der er Momondos presseansvarlige i Danmark, og fortsætter:

»Vores undersøgelse viser, at langt de fleste af os foretrækker at rejse sammen med personer, som vi kender, og vi vil gerne kunne slappe af og vide, hvad vi kan forvente.

Derfor ser vi, at mange foretrækker at bo på hotel frem for at være mere eksperimenterende og f.eks. leje en lejlighed af én, de ikke kender, gennem digitale tjenester,« siger Lasse Skole Hansen.

Og tallene viser, at hele 57 pct. af os helst vil bo på hotel mod 13 pct. der hellere vil bo i en lejet lejlighed eller værelse via f.eks. Airbnb. Når det kommer til den mest ønskede rejsefælle, er det også tydeligt, at det er vores ægtefælle eller kæreste, vi helst rejser med. 63 pct. af respondenterne har svaret ja til dette, mens 41 pct. helst vil rejse med venner, og 40 pct. helst vil rejse med deres børn.

I det hele taget vil vi helst dele vores oplevelser med andre, og kun 5 pct. foretrækker at rejse alene. Måske derfor er det også 38 pct. af os, der deler vores oplevelser fra ferien med familie og venner på de sociale medier.

Vi planlægger i god tid

Når det kommer til planlægningen af vores ferie, er vi danskere blandt dem i verden, der planlægger ferien tidligst. Vi booker i gennemsnit vores flybilletter 11 uger inden afgang. Det er en uge senere end hollænderne, der har rekorden – de booker allerede 12 uger inden afgang.

Og det er der en helt simpel forklaring på, hvis man spørger Nikolai Johnsen, der er pressechef hos TUI:

»Der er flere årsager til, at danskerne er tidligt ude. For det første er der tit penge at spare ved at købe billetten eller rejsen tidligt, fordi der ikke er fyldt op endnu. For det andet, så har vi de feriedage, vi har, og det er nogle helt bestemte tidspunkter, vi vil af sted på. Dem tager vi så udgangspunkt i, og så finder vi hotellet bagefter,« fortæller han.

Og det viser undersøgelsen fra Momondo ganske rigtigt også. Vi lader nemlig gerne bestillingen af hotellet vente lidt længere. Hotellet booker vi knap 44 dage inden afgang. Og noget tyder på, at vi bruger den tid på research. For prisen er nemlig det vigtigste, når vi booker hotellet – sammen med antal stjerner og anmeldelser. 42 pct. af os vælger hotellet ud fra antal stjerner, mens 33 pct. går efter anmeldelserne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.