Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan undgår du at betale for overbehandling på ferien

Er uheldet ude er det vigtigt at ringe til dit forsikringsselskab.

Ring altid til dit forsikringsselskab, hvis skaden er sket.
Ring altid til dit forsikringsselskab, hvis skaden er sket.

Det er aldrig sjovt at blive syg, mens man er på ferie. Eller det, der er værre, som at komme ud for en ulykke.

Derfor sørger de fleste af os også for at have en forsikring, der dækker det fornødne, hvis uheldet skulle være ude. Men det er desværre ikke altid, at hjælpen kommer det rigtige sted fra.

Det kan i værste tilfælde ende med, at du selv må have pungen op af lommen, men også at du mister feriedage. Det fortæller SOS International, der er førende assistanceorganisation i Norden.

Helt konkret oplever SOS International, at turister i bl.a. Tyrkiet og Grækenland – som nogle eksempler – modtager overbehandling, bliver opkrævet ekstra for lægemidler eller sætter ekstra unødige omkostninger på regningen:

»Der er eksempler på, at hospitaler indlægger patienter over unødvendig lang tid eller arrangerer gentagne opfølgningsbesøg,« fortæller Karin Tranberg, der er direktør for Medical Division i SOS International.

Det betyder, at man ikke selv er herre over, hvorvidt det er den rette behandling man modtager. Det kan f.eks. betyde, at en unødig indlæggelse stjæler dine feriedage, eller du må have penge op af lommen for at betale for dyre lægemidler, der måske heller ikke er nødvendige.

Og det er desværre ikke nyt, at SOS International oplever disse sager.

I assistanceorganisationen forklarer de det med, at de senere års manglende turisme i f.eks. Grækenland og Tyrkiet presser landets hospitaler, som derfor benytter sig af en slags overlevelsesstrategi, og derved tjener penge på at overbehandle turister eller at lægge ekstra ydelser på regningen.

Derfor råder organisationen altid rejsende til at ringe til deres alarmcentral, så de får behandling fra de rette klinikker og ikke ender med at betale for regningen selv – eller skal bruge feriedage på et hospital, når det ikke var nødvendigt i første omgang.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.