Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rejs billigt på sommerferie – lige nu

Hvis du vil spare penge på den udenlandske sommerferie, skal du rejse nu – inden alle andre gør det.

Man kan stadig nå at få sol og strand uden for Danmarks grænser for en billig penge, hvis man rejser inden industriferien.
Man kan stadig nå at få sol og strand uden for Danmarks grænser for en billig penge, hvis man rejser inden industriferien.

Der er stadig en måneds tid til industriferien, hvor de fleste danskere tager på sommerferie, og derfor er der penge at spare, hvis du vælger at rejse lige netop nu.

Mange danskere holder sommerferie i de samme uger år efter år, og det betyder, at priserne på de udenlandske sommerferier ryger i vejret.

For som så mange andre virksomheder følger rejsebureauerne også udbud og efterspørgsel, fortæller Stig Elling, der er rejseekspert hos Bravo Tours. Så vil du på en billig sommerferie, skal du – modsat alle andre – tage af sted inden for de næste par uger.

På den måde sparer du ikke kun – du kan rent faktisk også få mere ud af dine penge, fortæller Stig Elling:

»Der er vel groft sagt et par uger tilbage, hvor man stadig kan få sig en billig start på sommeren, men så kommer det også til at ændre sig. Mange går og venter på sommerferie, men hvis man rykker sin ferie frem – modsat flertallet af danskere – så kan man rejse meget længere og på en højere standard, end man måske er vant til – og til færre penge, end man er vant til,« siger han.

Køb nu – før det er for sent

Hos TUI råder man ligeledes danskerne til at rejse i juni – og der er sågar stadig gode rejser at købe, fortæller pressechef Nikolai Johnson:

»Har man mulighed for at rejse i juni i stedet for i juli, skal man afgjort gøre det. Priserne er nogle helt andre end i sommerferien,« siger han.

Og går man efter både sol og varme til en rigtig god pris, skal man rejse mod øst, mener Nikolai Johnson:

»Allerede i juni er der godt i Middelhavsområdet. Jo mere øst på, jo varmere er det. Tyrkiet og Cypern er rigtig gode destinationer, hvor man får behagelige temperaturer og gode priser – men også Kroatien og Montenegro,« siger Nikolai Johnson.

Solgaranti – bare ikke i Danmark

Og søger du – ud over en billig ferie – også behagelige temperaturer, er der flere grunde til at rejse i juni. For selv om sommeren akkurat har været forbi Danmark, er der ingen garanti for sol og skyfri himmel i den nærmeste fremtid. Det fortæller Martin Lindberg, der er energimeteorolog hos dmi.dk:

»De næste par uger bliver det ustabilt med byger og lidt sol. Men midt i juni kan vi se frem til mere stabilt vejr igen. Det betyder dog ikke nødvendigvis et højtryk med 25 grader. Jeg forventer ikke koldt og regnfuldt vejr, men vi skal vente til slutningen af måneden for at få varmere luft,« fortæller han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.