Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

På højfjeldsvandring i storbyen

Lige bag centrum i den vestnorske by Bergen rejser det 643 meter høje bjerg Ulriken sig. Rejseliv tog med gondollift op til toppen, hvor storslåede udsigter, barsk højfjeldsnatur og god mad venter.

Du skal ikke langt væk fra Bergen for at få en god vandretur. Fotos: Kristoffer Flakstad
Du skal ikke langt væk fra Bergen for at få en god vandretur. Fotos: Kristoffer Flakstad

»Det her er virkelig fantastisk! Man kan se hele Bergen, bjergene på den anden side og fjordene, der fortsætter og fortsætter!« Ordene kommer fra den 24-årige tysker Christopher, der er rejst fra Mannheim ved Frankfurt for at opleve Bergen på fire dage. Han har et smil på læben og kan ikke få øjnene væk fra den dragende panorama.

Vi står på toppen af Ulriken, hvis stejle, grønklædte fjeldvægge forsvinder brat ned lige foran os. Et par paraglidere er i luften og udnytter både det gode vejr og muligheden for at springe direkte ud i intetheden og svæve rundt. Langt, langt nede strækker Bergens forstæder sig ud og ind mellem fjelde, fjorde, skove og søer i et landskab, der er som taget ud af et norsk folkeeventyr. Over for os, nogle kilometer væk, troner et andet af Bergens syv byfjelde, det 477 meter høje Løvstakken, og et stykke væk har vi frit kig ind til Bergens centrum med den berømte havnefront. Længere ude i horisonten forsvinder Bergens byfjord i et blåligt skær med tilgroede holme, småøer og mørkeblå forgreninger af vand.

En anden måde at se byen fra oven på er ved paragliding, der også er populært i højderne.
En anden måde at se byen fra oven på er ved paragliding, der også er populært i højderne.

»Vi har også bjerge i Tyskland,« siger Christopher, »men det her syn med søer og fjorde og klippeskær ude i horisonten er helt utrolig smukt.«

Blot 20 minutter forinden stod vi på Bergens centrale plads, den pulserende Torgallmenningen. Herfra kører en shuttlebus hver time de 10 minutter gennem først centrum og derefter velhaverkvarteret Kalfaret hen til Ulriksbanen – en tovbane, der siden 1961 har transporteret mere mageligt anlagte turister op og ned ad fjeldet. Turen i gondolliften tager syv minutter, og allerede halvvejs oppe er der formidable udsigter til Bergen og fjeldene, der pakker byen ind i en grøn dyne.

Mange vælger at gå op og køre ned, eller omvendt, for motionens og fornøjelsens skyld. Andre skipper gondolliften, simpelthen fordi det kan være en angstprovokerende oplevelse at hænge i en kasse, der ikke er meget større end et par telefonbokse, højt over jorden. Og frygten har sin berettigelse, for i 1974 faldt liften faktisk ned, og fire mennesker ombord blev dræbt. I de følgende fem år var Ulriksbanen lukket, men den har med få pauser kørt stabilt siden 1979.

Syvfjeldsvandringen

På vejen op har det vist sig, at vi ikke er taget til Ulriken en helt tilfældig dag. Det er dagen for den årlige såkaldte ’7-fjellstur’, hvor mere end 6.000 bergensere vandrer op og ned ad byens syv bjerge – en stor tilbagevendende begivenhed, som Bergen Turlag har arrangeret siden 1948. Enkelte vælger kun at gå på fire af de syv fjelde, en tur, der selvsagt er mindre strabadserende, men uanset hvad, kræver turen både masser af tid og god kondition. Den fulde vandretur er på godt og vel 35 km op og ned over stejle fjelde, og den består af en opstigning på i alt 2.400 meter. Det er med andre ord en bedrift, der belønnes med diplom i Bergens centrum, når turen er vel overstået, og der er både vandposter og samaritter til stede undervejs på alle syv bjerge.

Som skovmyrer på række ser vi vandrere i alle aldre med røde kinder, vandflasker i hånden og sporty outfit på vej ned over fjeldsiden. Nogle tager turen i fornøjeligt tempo, mens andre tydeligvis benytter sig af muligheden for en gratis, flot og frisk tur i fitnesscenter. Enkelte hilser venligt på os, men de fleste har travlt med at komme videre, og det er lidt med følelsen af at stå i vejen, vi er trådt ud på Ulrikens top.

Der er i det hele taget trængsel denne søndag på fjeldet, hvor også en stor mængde turister fra Kina, USA og forskellige europæiske lande er søgt op for at nyde den svimlende udsigt og friske fjeldluft. Først da vi går et par hundrede meter væk fra området ved Ulriksbanen og den høje TV-mast, der pryder Ulrikens top, sænker der sig en behagelig ro, og 24-årige Christopher fra Tyskland tager en dyb indånding. »Luften er så ren og frisk. Det er helt magisk,« siger han og slår ud med armene.

24-årige Christopher fra Tyskland har svært ved at få øjnene væk fra den svimlende udsigt.
24-årige Christopher fra Tyskland har svært ved at få øjnene væk fra den svimlende udsigt.

Midt i ødemarken

Vi går imod strømmen af syvfjeldsvandrere og kommer længere og længere væk fra mylderet. Den dramatiske udsigt til Bergen lægger vi bag os, og landskabet forvandles nu til et råt højfjeld. Her er ingen træer, og væk er følelsen af at være tæt på civilisationen. Vi befinder os midt i en ødemark med spredte vandhuller og småsøer, der ligger som sølvspejle inde mellem tundrabevoksning og knolde af gråt fjeld. Rundt om os i ankelhøjde står der blåbærbuske med spæde lyslilla bær, og man ville kunne plukke i kilovis, hvad bergenserne også gør, så snart sæsonen begynder ud på sommeren.

Officielt hedder dette nøgne landskab Bergens Fjellstrekninger, men de lokale kalder blot området for Vidden. Det er ikke til at tro, at en storby med næsten 300.000 indbyggere folder sig ud lige neden for os. Her er en enestående stilhed, og grågrønne fjeldtoppe breder sig, så langt øjet rækker. Enkelte steder ser vi isolerede fjeldhytter, der ligger i belejlig afstand til byen, men stadig langt væk fra alting. Det er dog intetheden og følelsen af at være meget lille i en kæmpe verden, der dominerer.

»Jeg kan godt forstå, at turister rejser langt for at opleve det her«, siger Christopher og skuer ind over vidderne. Et øjeblik gribes han af tanken om at vandre den tre timer lange tur fra Ulriken til det mindre bjerg Fløyen, der nærmest ligger midt i Bergens centrum, og som har en tandhjulsbane, der kører op og ned i pendulfart. Men han må indse, at han har fået for lidt vand med, og at tiden er knap. »Det må blive næste gang. Jeg skal helt sikkert tilbage hertil,« smiler han.

HÔøΩjfjeldsvandring i storbyenSå snart man kommer om på Vidden, er der masser af vandhuller og grønklædt fjeld.
HÔøΩjfjeldsvandring i storbyenSå snart man kommer om på Vidden, er der masser af vandhuller og grønklædt fjeld.

Henrik Ibsen og 300 mio. YouTube-klik

Ulriken har ikke noget med drengenavnet Ulrik at gøre. Ordet kommer formentlig af det oldnordiske alekr, der betyder noget i retning af mægtig. Da Bergen i Middelalderen voksede sig til en vigtig og rig handelsby, var der ingen, der drømte om at gå på en vandretur derop, men sidst i 1700-tallet begyndte man at ændre synet på naturen. Romantikken stod for døren, og progressive kræfter i hele Europa så nu ikke længere naturen som noget udelukkende barskt og lunefuldt, men først og fremmest som noget godt og lykkebringende.

I 1791, da Bergen ligesom resten af Norge var en del af Danmark, komponerede biskop Johan Nordahl Brun ’Sang til Bergen’ – Udsigter fra Ulriken. Denne hymne, der i dag blot kaldes for ’Bergenssangen’ er siden blevet byens helt egen nationalmelodi, der synges med andægtighed, når det lokale fodboldhold, Brann, spiller hjemmekampe, og toner fra sangen afspilles ved hvert stop på byens nye letbane. Selv om sangen tager udgangspunkt i panoramaen og den friske fjeldluft på Ulriken, er man i dag ikke sikker på, at biskoppen nogensinde forvildede sig op på toppen af det stejle fjeld, men han var utvivlsomt forlibt i tanken om at gøre det.

I løbet af 1800-tallet begyndte man for alvor at vandre for forlystelsens og helsens skyld. I 1852 blev den senere verdensberømte norske forfatter Henrik Ibsen leder af teatret i Bergen, og året efter var han med på det, der siden er blevet kendt som den første egentlige vandretur op til Ulriken. Han udødeliggjorde bagefter fjeldturen med et berømt digt, ’Vi vandrer med freidigt mot’, der læses som en hyldest til friluftslivet og naturdyrkelsen. Dengang var både Ulriken og de øvrige bjerge rundt om Bergen nøgne og grå, men driftige naturelskere begyndte sidst i 1800-tallet at beplante byfjeldene, som i dag står frodige og grønne gennem hele sommerhalvåret.

Det er dog ikke kun romantikkens kunstnere, der har hyldet Ulriken. Senest er det legendariske fjeld blevet portrætteret i musikvideoen til det internationale hit ’Alone’, som den unge bergensiske verdensstjerne Alan Walker udsendte i 2016. Her ser man en stor gruppe sortklædte unge stå på fjeldsiden med Bergen nedenfor og en typisk grå Bergenshimmel over dem. Den populære norske musiker og DJs video var i slutningen af maj 2017 blevet set over 300 mio. gange.

'Fjellburger' og nyt nordisk

Efter en god halv times travetur i det forholdsvis nemme terræn bag Ulrikens top begiver vi os tilbage mod mylderet ved TV-masten og Ulriksbanen. Antallet af syvfjeldsvandrere er taget en smule af, men der dumper fortsat turister ud gennem gondolliftens glasdøre, og samtidig har et rockband taget opstilling på fjeldryggen med trommer og forstærkere balancerende helt ude på kanten. Forvrængede guitartoner fylder pludselig luften, og følelsen af at stå på den rene, friske og stille fjeldtop krakelerer.

Lidt mere ro er der omme på den anden side af Ulriksbanen. Her hænger panorama-restauranten Sky:Skraperen på fjeldsiden med glasvægge hele vejen rundt. Spisestedet åbnede i det nye årtusind som et led i den gourmetbølge, der skyllede tiltrængt ind over et Norge, hvor ikke mindst spisesteder i fjeldene var præget af udkogte grøntsager, melede kartofler, brunt kød og pulverbudding til dessert. Sky:Skraperen var i flere år blandt de førende restauranter i Bergen, og folk rejste langvejsfra for at nyde gastronomi heroppe på byens tag. I 2016, hvor den norske finanskrise, grundet faldet i olieindtægter, for alvor bankede på døren, gik den oprindelige Sky:Skraperen konkurs. Det lykkedes dog at genåbne restauranten, nu med lidt mindre gastronomi, men fortsat god mad og en uforglemmelig udsigt.

Mange tager turen op til Ulriken for at nyde en 'fjellburger' på Sky:Skraperen.
Mange tager turen op til Ulriken for at nyde en 'fjellburger' på Sky:Skraperen.

Foruden stedets efterhånden berømte 'fjellburger', præges menukortet af nye nordiske strømninger. Denne dag er der bl.a. bergensk fiskesuppe og lammepølse på kortet. Andre sidder med frit kig til Bergen og de omkringliggende bjerge og nyder en tallerken, som kaldes ’Fra fjord til fjeld’ – med gravad laks, norske skinker og pølser og lokal ost. Vi slår os ned ved et bord med fuld udsigt, men modsat de hårdkogte syvfjeldsvandrere har vi endnu ikke brugt så meget energi, at der er plads til en 'fjellburger'. Vi nøjes med en Ulrikenbolle – et kanelbrød, der er nært beslægtet med den bergensiske variant af kanelsneglen, skillingsbollen. Mens turister fra hele verden foreviger det betagende panorama og skyder selfies ude på de yderste klippekanter lige ved siden af Sky:Skraperen, overvejer vi, om man skulle droppe den allerede købte billet til gondolliften og gøre som de lokale – lige fra Henrik Ibsen til dagens tusindvis af syvfjeldsvandrere: at gå ned fra Ulrikens top tilbage til Bergens centrum.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.