Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

På eventyr ved Phuket

Kun få timers kørsel fra det thailandske turistmekka Phuket venter fred, ro og eventyr i frodig regnskov såvel som på tropiske øer med lækre strande og turkisblåt hav.

Man kan let føle sig som en opdagelsesrejsende, når man sejler på Cheow Larn-søen et par timers kørsel nord for Phuket. Foto: Frank Undall
Man kan let føle sig som en opdagelsesrejsende, når man sejler på Cheow Larn-søen et par timers kørsel nord for Phuket. Foto: Frank Undall

Jeg føler sig som den eventyrlystne tegneseriefigur Tintin, da jeg ved sekstiden om morgenen i kajak padler ind på en af de mange forgreninger af Cheow Larn-søen nogle timers kørsel nord for turistøen Phuket i Thailand.

Telefonen har jeg kun med for at kunne tage billeder. Internet og mobildækning er her nemlig intet af, men til gengæld eksploderer regnskoven omkring mig i en grøn frodighed. Hen over det tætte vildnis svæver en stor fugl, inden den sætter sig til rette på en gren. Lidt efter glider yderligere fire af de velvoksne vingede væsener hen over den blå himmel.

Jeg glider hen i en næsten meditativ tilstand, som jeg sidder der i min gule kajak og nyder den totale ro, fred og skønhed.

Herude bor man ikke med fast grund under fødderne, men nærmere i noget, der kan beskrives som et flydende luksustelt i Elephant Hills Rainforest Camp, der er bygget på tømmerflåder.

Her gik jeg i aftes til køjs til lyden af absolut stilhed og et slag af en fisk i vandet nu og da. Da jeg har fortøjet kajakken efter morgenens oplevelser, er der lige tid til en dukkert i det 25 grader varme ferskvand inden morgenmaden. Ikke den værste måde at begynde dagen på. Over kaffe og cornflakes fortæller biolog og marketingkoordinator Julie Schoen fra Elephant Hills mig, at fuglene, jeg så på min sejlads, var næsehornsfugle.

Ti flydende luksustelte med hver sin kajak, en restaurant samt fred, ro og en afsindigt flot natur. Det er, hvad man får med et ophold i Rainforest Camp på Cheow Larn-søen. Foto: Frank Undall
Ti flydende luksustelte med hver sin kajak, en restaurant samt fred, ro og en afsindigt flot natur. Det er, hvad man får med et ophold i Rainforest Camp på Cheow Larn-søen. Foto: Frank Undall

»Der findes seks forskellige arter af dem her i Khao Sok-nationalparken. Når vi sejler på søen eller vandrer med vores gæster i junglen, møder vi også ofte gibbonaber, mens man skal være heldig for at se tapir, malajbjørn, gaur-okse, serov – en antilope – asiatisk guldkat og træleopard. Men vi har set dem på optagelser lavet af vores fotofælder,« fortæller Julie Schoen.

Tid til elefantvask

Lidt efter er det – desværre – tid til farvel til den totale idyl og afslapning i teltlejren på tømmerflåder, men også goddag til en fantastisk og timelang sejltur i en longtail-båd på Cheow Larn-søen. Med den frodige og grønne regnskov som baggrund sejler vi slalom mellem de kridhvide limstensbjerge, der stritter stejlt op af søen. Modsat bjergene, der har flere millioner år på bagen, har Cheow Larn kun lige rundet de 30.

»Søen er kunstig og blev skabt midt i 1980erne, da man byggede en dæmning og et vandkraftværk til produktion af strøm. Opdæmningen betød, at en række landsbyer blev sat under vand. Dem sejler vi hen over nu. Grenene, som stikker op af vandet, er trætoppe. Der skulle også ligge et tempel på søbunden,« siger Julie Schoen.

Dagen forinden er hun guide under et besøg i Elephant Hills Camp, hvor vask, fodring og fascination af elefanter er på programmet. Derfor er jeg kort efter ankomsten til lejren i fuld gang med at skrubbe den tykke, rynkede og mudrede hud på 52-årige Mae Tong med en ’vaskeklud’ af strimler fra en kokosnøddeskal.

Insektmiks kan man kalde en thailandsk pendant til det danske grillbarsfænomen pølsemix. Rejselivs udsendte spiste en portion stegte græshopper, silkeorm og fårekyllinger med stor fornøjelse. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen
Insektmiks kan man kalde en thailandsk pendant til det danske grillbarsfænomen pølsemix. Rejselivs udsendte spiste en portion stegte græshopper, silkeorm og fårekyllinger med stor fornøjelse. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

Hvad den midaldrende hunelefant synes om at få skrabet en smule af skidtet på sin store krop og blive spulet af mig med en haveslange, ved jeg ikke. Men Mae Tong sluger lystigt de bananer, jeg serverer for hende – med skræl – og hugger elegant også den banan, jeg på opfordring fra hendes oppasser har placeret mellem mine tænder.

Eftersom en asiatisk elefant spiser 200-250 kilo føde om dagen, er der plads til en del mere end nogle bananer. Derfor får Mae Tong og en håndfuld andre af Elephant Hills’ i alt 12 elefanter en stak ananas, majskolber og sukkerrør, som mine rejsefæller smider ind i gabene på de store dyr efter at have parteret lækkerierne groft med en velvoksen kniv.

Selv om arbejdet med elefanterne ikke trak stødtænder ud, gør det alligevel godt med en fyraftensbajer i form af en Singha-øl på balkonen i Elephant Hills’ informationscenter. Her er der udsigt til et lille stykke savanne med elefanter med stejle og regnskovsbeklædte limstensbjerge som baggrund.

»Vores elefanter er tamme dyr, som slæbte tømmer, men blev ’arbejdsløse’ efter en strammere lovgivning om skovhugst i Thailand. Elefanternes ejere har ikke råd til at have dyrene, når de ikke giver en indtægt. Derfor bliver de solgt til zoologiske haver, cirkus eller turistindustrien, hvor de lever under kummerlige forhold,« forklarer Julie Schoen.

Den slags er Elephant Hills – som tilbyder sine gæster overnatning i eksklusive safaritelte – langt fra.

Hvem er stærkest? Det kræver lige en dyb indånding, men under kontrollerede forhold er det ufarligt og sjovt at fodre en elefant på en alternativ måde. Foto: Frank Undall
Hvem er stærkest? Det kræver lige en dyb indånding, men under kontrollerede forhold er det ufarligt og sjovt at fodre en elefant på en alternativ måde. Foto: Frank Undall

»Finansieret af blandt andet indtægterne fra vores besøgende og fondsmidler stræber vi efter at give elefanterne – der, fordi de er tamme, ikke kan overleve i den vilde natur – en fri tilværelse. Desuden gør vi, hvad vi kan, for at støtte bestanden af elefanter i Thailand. Den er i voldsom tilbagegang, fordi dyrenes naturlige levesteder forsvinder. Samtidig får vores gæster chancen for at komme helt tæt på de store dyr,« siger Julie Schoen.

Under den blå overflade

Barracudaen er en hel del mindre end elefanterne, men dog rigeligt stor til at få det til at gibbe i mig, da jeg støder på den under en snorkeltur i havet ud for øen Koh Yao Noi. Her er jeg sejlet til med en stor og hurtig speedbåd fra Ao Bang Rong på Phuket. Nu er jeg gået under overfladen udstyret med maske, snorkel og finner for at møde havets beboere. Ud over barracudaen hilser jeg blandt andet på en lille blæksprutte, klovnfisk, farvestrålende koraller og pænt store stimer af forvoksede hornfisk.

Nogle timer senere står den på friskfanget og grillet havbars samt krabber i gul karry, der bliver skyllet ned med et par Singha-øl. Egentlig skulle mine rejsemakkere og jeg have nydt den lækre mad på stranden, men et voldsomt regnskyl tvang os ind under taget på terrassen på en restaurant. Det er til at leve med. Ikke mindst fordi bygen kun varer en times tid og frisker luften gevaldigt op.

Efter en god nats søvn i bungalowen på Koh Yao Chukit Dachanan Resort låner jeg næste morgen en mountainbike for at trille en tur langs vandet og nyde morgenstemningen. Tre teenagere på knallert overhaler mig dyttende og vinkende. En af dem har en guitar på ryggen. Et øjeblik senere hilser jeg på en mor og hendes tre børn, der klemmer sig sammen på en miniscooters twinsæde. Ved en lille bod i vejkanten er en mand ved at partere en meterlang haj, som en sirlig, lille thaikvinde har bestilt nogle bøffer af. I selskab med sine små børn og et par katte driver en mand nogle geder ned ad en grusvej. Her er hverken biler eller masseturisme, men total fred, ro og varme. Solen er kommet et godt stykke op over palmetræerne og har tilført dagen en temperatur, som giver lyst til en dukkert.

Ekspedition til øde ø

Og hvorfor ikke gentage succesen med en sejlads? Lidt efter har jeg lejet en kajak og har kurs mod den nærmeste af de mange øer, der er alle kunne have været den, som er med i Agent 007-filmen ’Manden med den gyldne pistol’. Faktisk ligger den såkaldte James Bond-ø kun 25 km nord for Koh Yao Noi. Jeg møder dog ikke herren med licens til at dræbe, da jeg efter en halv times sejlads trækker kajakken op på stranden på den øde ø, men derimod en leguan på godt en meters længde. Vi stirrer lidt på hinanden, inden øglen styrter ind i et bus-kads. Jeg begynder opstigningen ad en til tider stejl sti, som efter fem minutters koncentreret indsats har ført mig til toppen. En afsindig udsigt åbenbarer sig over et glitrende turkisblåt hav plastret til af paradisisk udseende småøer.

Mulighederne for driverliv og absolut afslapning i attraktive rammer er i topklasse på Koh Yao. Noi. Foto: Frank Undall
Mulighederne for driverliv og absolut afslapning i attraktive rammer er i topklasse på Koh Yao. Noi. Foto: Frank Undall

Om end det er svært, løsriver jeg mig, klatrer ned og sejler tilbage til Koh Yao Noi. Sulten bliver stillet med tun i rød karry og ris på Koyao Island Resort, der frister med egen strand, en såkaldt infinity pool og luksusbungalows i teaktræ. Det bliver dog hverken her eller på det nyåbnede Cape Kudu Hotel, et andet af Koh Yao Nois eksklusive tilbud, jeg overnatter. For rundrejsen går tilbage til Phuket og Club Med. Et mægtigt kompleks med to kilometer strand og alt godt til familieferien inklusiv en lækker buffet med frisklavede retter fra blandt andet Japan, Thailand, Frankrig, Italien, Korea og Kina.

Slange skaber trafikprop

Næste formiddag står den på en god times kørsel til Sarasin-broen, som forbinder Phuket med fastlandet. Ombord i en speedbåd med tre 250 hestes motorer mod Similan-øerne, der markedsføres som et af verdens bedste dykker- og snorkelområder. Det er ikke helt ved siden af, hvis man kan affinde sig med et 27 grader varmt og turkisblåt hav med 20-25 meters sigtbarhed samt et mylder af fisk i forskellige former og farver.

Også til lands er der et fascinerende dyreliv, kan jeg på konstatere. På vej op til Sail Rock, en karakteristisk formet klippe og udsigtspunkt, får jeg øje på en tre meter lang boaslange. Synet skaber en mindre trafikprop i strømmen af turister, der enten er på vej til eller fra Sail Rock. Herfra har man et vue af den slags, som det er svært at blive træt af. Det samme gælder i det hele taget for Thailand.

Berlingske Rejseliv var inviteret til Thailand af Spies og Thomas Cook Airlines.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.