Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Offline på Djursland

Kronjyllands grønne halvø er tæt befolket med ildsjæle, hvis passion for naturen og det gode friluftsliv er dejligt smittende. Her er ’old school’ oplevelser at hente for familien, og var man ikke noget friluftsmenneske inden, så er man det helt sikkert efter en lille ferie derovre.

Skønt med miniferie, fælles oplevelser og glæde ved naturen. Her er det Trehøje i Mols Bjerge, der har 22 af disse bronzealdergravhøje som foder til fantasien.
Skønt med miniferie, fælles oplevelser og glæde ved naturen. Her er det Trehøje i Mols Bjerge, der har 22 af disse bronzealdergravhøje som foder til fantasien.

Mens resten af friluftsflokken er ude i bakkerne for at samle brændenælder og skvalderkål eller har travlt med saltdejen, med at riste nødder på en tung jernpande – eller bare dalrer rundt og hygger, mens de leverer gode råd til de flittige – sidder jeg på et fåreskind under halvtaget på Djursland og snitter rødløg.

Røgen vimser fra det flammende bål og svøber kokken i gråhede tåger, så hun hoster og rykker over på den anden side af det åbne ildsted, hvor vinden kommer fra ryggen. Man lærer hurtigt knebene, når man skal trylle lækker flødekogt perlespelt med dild frem over åben ild, kun bevæbnet med varmesikre luffer, gode råvarer og gåpåmod. Og der kan ikke komme for meget dild i sådan en sag, heldigvis, for dildklipning under åben himmel er en god opgave for en syvårig.

Rødløgene bliver lynsyltet, og urterne fra sanketuren ender som svøb til kulmulen, hvis skæbne er at blive bagt i en brændefyret røgeovn og genopstå som himmelsk hovedret. Blå spejdere og grønspætter kan godt pakke sammen, hvad gourmetniveau angår, for måltidet, der er på vej her i Guds fri natur i Mols Bjerge, distancerer sig heftigt fra barndommens spejderlejr-kyllinger, der var uspiseligt sortbrændte udenpå og uspiseligt rå indeni – så man måtte blive mæt af de pandekager, der ikke var faldet ned i gruset.

Andre kan naturligvis have været skarpere spejdere end BTs udsendte, al respekt herfor, men måske er betingelserne også bedre her på Karpenhøj Naturcenter, hvor køkkenvin, lokalt brygget øl og lækre sodavand med brombær, jordbær og rabarber står parat på plankebordene. Og hvor Karen Thingstrup er en storartet rådgiver. Hun har titel af ’friluftsvejleder’, og det er lige, hvad hun er: brune kinder, praktisk jakke og masser af viden om naturen, der omgiver den trelængede gård på Syddjursland. Glad og gerne fortæller hun løs om, hvilke planter der kan spises, og hvilke man skal lade stå. Og om landskabets tilblivelse fra istiden, hvis man vil et spadestik dybere.

Der er naturligvis også cowboykaffe, kogt over bålet, som en velfortjent afslutning på et skønt friluftsmåltid.
Der er naturligvis også cowboykaffe, kogt over bålet, som en velfortjent afslutning på et skønt friluftsmåltid.

Gourmet og åben ild

»Der er flere muligheder for at lave mad sammen, hele familien,« fortæller Karen Thingstrup: »På en ’vildmarksgourmet’ lægger vi ud med tre timers sanketur, hvor vi får talt en masse om alle de blomster og planter, der kan bruges i maden, inden vi får sving i både røgeovnen og den åbne bålplads, hvor vi tilbereder fire lækre retter,« forklarer hun.

Det er nok mest for større børn, men de helt små kan sagtens være med til den kortere ’vild mad med familier’-oplevelse, der finder sted flere gange hen over sommeren. Det er midt på dagen og med enklere menuer, så alle kan kokkerere eller bare løbe lidt til og fra og lege i det grønne imens. Men bare rolig, også her er der gang i ukrudtshøsten, for børnene elsker at dele kampen med både brændenælder og brændeknuder med far, ligesom det er sjovt at hakke og røre og pakke ind i saltdej, inden man nyder den færdige frokost. For alt smager meget bedre under åben himmel.

Højt til himlen

Naturcenteret ligger i Nationalpark Mols Bjerge, der er 180 kvadratkilometer frodighed, skove, søer og strande med masser af kulturelle, naturskønne og hyggelige fikspunkter og lejrpladser strøet ud over det hele. Som et stort, lidt flosset A indrammer nationalparken Ebeltoft Vig, og skønt Mols Bjerge er med under paraplyen, er der intet molboagtigt over måden, det hele er organiseret på: Storartede vandre- og cykelkort, guider, infofoldere og apps hjælper til, når man skal planlægge sine dage i det fri.

Området er det rene fråds, hvis man satser på, at ungerne skal slippe jerngrebet i deres iPads og mobiler og i stedet cykle, vandre, køre mountainbike – eller spæne op over bakkerne simpelt hen. Og opleve dyr så forskellige som havørne og vilde heste. Overnatte i shelter måske.

Fisketure og pandekager over åben ild er skønne ikke-hverdagsagtige beskæftigelser for familien. Og naturvejlederne er dejligt engagerede.
Fisketure og pandekager over åben ild er skønne ikke-hverdagsagtige beskæftigelser for familien. Og naturvejlederne er dejligt engagerede.

Og har man mod på at snige en hands-on version af skolens naturhistoriske fag i afkommet, så går det altså rigtig nemt herude, hvor mere end 3.000 år gamle stendysser ligger frit fremme, så at sige, ligesom dødishuller og andre dramatiske fænomener. På Ruggård Klint er der fri jagt efter forsteninger – de er seje at få med hjem – og fra den 137 meter høje Agri Bavnehøj, der endelig ikke skal udtales med hårdt g, men derimod som ’auri’, hvis man ikke skal blive mildt til grin, er der vidunderlig udsigt over de gamle istidslandskaber. For det var netop her, at isen opgav at mose videre frem over Danmark. For 18.000 år siden.

Kom og leg med Kasper

Hvis det alligevel frister mere med friluftsglæder, der arrangeres af brave og vidende mennesker, så er man også kommet til det rette sted: Djursland strømmer over med sådanne ildsjæle. En af dem er Kyst- og Fjordcentrets Kasper. Med sit smil og stride, lyse hø-hår ligner han Emil fra Lønneberg, der godt nok er blevet voksen, men hverken har mistet gavtyveglimtet i øjet eller glæden ved at lege. Og lege, det er præcis, hvad man gør her på centeret på Norddjursland, hvor man godt kan glemme alt om sine fine sandaler.

Her er overalls og waders passende dresscode, og man låner bare det hele. Også de store, røde, vandtætte dragter, som man propper sig selv ned i, når der skal sejles i den superhurtige RIB-båd på Randers Fjord. Det er godt nok ingen modeopvisning, der bevæger sig ned mod fjorden, men pyt, for alle sjosker af sted som røde Mummitrolde, og så er det pludselig sjovt.

»Når vi sejler ind imod Randers, som vi kan se derinde mod vest, er det i roligt tempo, for her må vi ikke larme. Så fortæller vi om livet på fjorden, fiskene og det alt sammen imens. Men når vi sejler den anden vej, væk fra byen, så er der fuld skrue på! Her sejler vi ræs, hvor vi hænger ude på kanten af båden,« fortæller Kasper begejstret på kajen, mens båden bliver klar.

Her på Kyst- og Fjordcentret kan man komme for så kort eller lang tid, som man har lyst til, og lade børnene lege på kutteren, der er strandet i haven, bygge tømmerflåder, undersøge kriblekrable i mikroskop eller fiske på fjorden. De bliver involveret i det hele, og man skal se stort på våde sokker, sorte negle og snavset tøj. Så er det sagt. Men det er jo præcis det, der sjældent er mulighed for i hverdagen: at fortabe sig i livet uden at passe på hverken tøj eller tid. Eller blive overvåget af forsigtige pædagoger, som en af gæsterne forklarer, mens et par børn er lykkeligt koncentrerede om at flå en rødspætte og andre er ved at reparere noget, der ligner en åleruse. De er hyllet i en tydelig fiske- og saltvandsduft, og en af dem har tang i håret. Det bliver ikke meget bedre

Med færgen over fjorden

Når tiden på Kyst- og Fjordcenteret er udlevet, og der er gjort i indhug i den lille souvenirkiosk og køledisken med is, er det en fin afrunding på dagen at køre de få hundrede meter ned ad markvejen til Randers Fjord, hvor Danmarks mindste færge hægter Djursland op med nordsiden af fjorden. En fisker med sydvest haler skyndsomt snøren op af vandet, da ’Ragna’ nærmer sig.

Færgen har plads til tre-fire biler, hvis de da ikke er for store, og sejlplanen fortæller lige så hyggeligt, at man sejler ’efter behov’ – hvilket i praksis vil sige, når nogen skal over på den anden side. Brummende anløber ’Ragna’ det beskedne færgeleje, og da færgen atter er godt på vej ud i Randers Fjord, griber kaptajnen sin tallerken med hvidfisk i karrysauce og sætter sig til rette i styrehuset med et veltilpas suk, mens nordsiden af fjorden langsomt nærmer sig. Så enkelt livet kan være på Djursland.

Rejseliv var inviteret af Destination Djursland

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.