Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu skal ferien være eksotisk - jo længere væk, jo bedre

Vi rejser som aldrig før, og det kan næsten ikke blive eksotisk nok.

Danskerne vil på jagt efter det uopdagede. Foto: Voya Travel
Danskerne vil på jagt efter det uopdagede. Foto: Voya Travel

Tidligere tog danskerne på charterferie i stor stil, mens de vilde eventyrferier var forbeholdt eliten. Men sådan er det ikke længere. Nu kan det ikke blive eksotisk nok. Vi vil have unikke og rejseoplevelser og opleve det uopdagede. Det kan man mærke hos rejsebureauet Voya Travel, der specialiserer sig i eksotiske rejsemål:

»Vi kan virkelig se, at der er et marked for de eksotiske rejsemål – og vi ser masser af gengangere. Én tur er ikke nok. Ud over det danske vejr skyldes det måske, at man har en travl hverdag og har brug for at komme væk – langt væk,« fortæller Charlotte Zarp, der er ejer af Voya Travel.

Lige nu er det især Maldiverne, der er stor efterspørgsel på, men også Vietnam trækker i de rejselystne. Og kombinationen af kulturferie og badeferie er noget, folk er vilde med, forklarer Charlotte Zarp:

»Mange kan godt lide, at de lige har en dag eller to, hvor de oplever noget kulturelt, og her er en kombination af f.eks. Sri Lanka og Maldiverne populær,« siger hun.

Vi tænker kun på prisen

At vi vil længere og længere væk, handler dog udelukkende om én ting ifølge Anne-Mette Hjalager, der er Professor på Center for Turisme, Innovation og Kultur ved Syddansk Universitet, og det er priserne på flybilletterne:

»Priserne er en vigtig faktor. Det er f.eks. blevet langt mere tilgængeligt at komme til Caribien. Kom der skatter på flybrændstof, skulle folk nok finde tilbage til Spanien,« siger Anne-Mette Hjalager.

Det behøver ikke være langt væk

Men at tage på en eksotisk ferie behøver ikke betyde, at man tager langt væk. For ifølge Anne-Mette Hjalager har vi misforstået, hvad der er eksotisk – det er nemlig et tolkningsspørgsmål, forklarer hun, og østerssafari ved Vadehavet kan være mindst ligeså eksotisk for nogle, som Caribien kan være for andre. Men rejsebranchen har været god til at markedsføre destinationer langt væk som eksotiske, og derfor snyder vi hinanden, siger hun:

»Det kan være, der er lidt flere palmer på stranden i Mexico, men når folk kommer hjem fra en dødssyg ferie i Mexico, hvor stranden ligner den i Spanien, vil de ikke fortælle naboen, at det var præcis ligesom at være på Mallorca,« slutter hun.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.