Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu kan du roame gratis på ferien

Nu er det slut med en stor ekstraregning, når du bruger mobilen i udlandet.

Husk at tjek op på dit nuværende abonnement, inden afrejse.
Husk at tjek op på dit nuværende abonnement, inden afrejse.

I torsdags trådte EUs nye regler om roaming i hele EU i kraft, og som udgangspunkt betyder det, at alle danskere – uanset abonnement – kan bruge deres mobil, lige så tosset de vil, når de er på ferie i udlandet, så længe de holder sig inden for EU.

Men hvad mange danskere ikke er klar over, er, at regningen ender hos teleselskaberne, som får kunderne til at betale regningen. Det fortæller David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3.

»Faktum er, at teleselskaberne med den nye lovgivning har mulighed for at sætte begrænsning på den fri roaming og tage sig ekstra betalt for øvrigt forbrug,« siger David Elsass.

Flere danskere har oplevet, at deres abonnementer er blevet opsagt, fordi prisen på et nyt – hvor der kan roames i udlandet – er blevet hævet. Det fortæller Nicolas Frederiksen, der er stifter af Telepristjek.dk.

»Mange teleselskaber har fjernet flere af de gamle abonnementer og lanceret nye, så de gamle abonnementer, man godt kunne bruge i udlandet, nu koster 20-25 pct. mere, end de gjorde tidligere. Så har teleselskaberne lanceret nye abonnementer, som på mange måder er de samme som før – de fungerer bare kun i Danmark.

Scenariet er altså, at vi har en lang række billige abonnementer, der kun fungerer i Danmark, mens man skal betale 20-25 pct. mere, hvis det skal fungere i EU,« siger Nicolas Frederiksen.

Undgå dyre mobilregninger

En undersøgelse foretaget af Wilke viser, at 20 pct. af danskerne tror, at de frit kan roame i EU og slippe for ekstra regninger. Sådan er det desværre ikke helt, så hvis du vil være på den sikre side, når du drager af sted på sommerferie, er det derfor en god idé at tjekke op på dit abonnement – lige meget hvor du er kunde, mener David Elsass.

»Vi anbefaler, at man fortsat er opmærksom på, hvilke roamingmuligheder man har i sit abonnement inden afrejse,« fortæller han.

Hos Telepristjek.dk har de regnet ud, at et nyt abonnement, hvor du kvit og frit kan roame i udlandet, kommer til at koste omkring 400-500 kr. ekstra om året. Derfor skal man overveje, om det er pengene værd, hvis man kun skal på sommerferie en enkelt eller to uger, mener Nicolas Frederiksen.

I stedet synes han, man skal vælge sit abonnement efter sit mobilforbrug i hverdagen og finde det billigste, der dækker ens daglige forbrug i Danmark. Når man så tager på ferie, kan man købe et lokalt taletidskort – det vil stadig være billigere end at købe et abonnement, der koster 20-25 pct. ekstra, ifølge Nicolas Frederiksen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.