Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mexicos hippe bohemeparadis

Tulum er en af Mexicos mest populære feriebyer i disse år, hvor man kan slænge sig i hængekøjen under palmernes skygger, drikke smoothies og dyrke yoga på stranden eller spise på en af René Redzepis yndlings-restauranter. Når man bliver træt af det, lokker mayaruiner og snorkling i underjordiske grotter.

Tulum er som skabt til at få stressede storbyboere til øjeblikkeligt at sætte i frigear.
Tulum er som skabt til at få stressede storbyboere til øjeblikkeligt at sætte i frigear.

Tre meter foran vores værelse er der banket en række pæle ned i Tulums kridhvide sand. Der er spændt en snor ud mellem dem, som danner en trekant, og i begyndelsen undrer vi os over, hvad den sære Bermudatrekant gør godt for midt mellem hængekøjer og parasoller af palmeblade. Men så møder vi en uniformeret mand, der går rundt på stranden med en lommelygte. Han forklarer, at indhegningen markerer, hvor de truede havskildpadder har lagt æg og at han er ansat af en lokal miljøorganisation til at passe på de kommende skildpaddebabyer døgnet rundt.

»Det er lige oppe over. De kan udklækkes, hvornår det skal være. Hvis I ser det, så er det en helt fantastisk oplevelse,« siger han.

Fra da af bliver det et fast ritual hver morgen og aften at tjekke skildpaddereden.

På mange måder er babytjekket det tætteste, vi kommer på at få pulsen op. For folk kommer her til Tulum på Mexicos caribiske kyst for at slappe af.

»Welcome to a stress free zone,« står der på et skilt, da vi ankommer til Hotel Ahau. Vi får stukket en mimosa med passionsfrugt i hånden og et varmt håndklæde til at rense vores ansigt efter rejsen. Det eneste, man kan stresse over her, er at komme for sent til den daglige morgenyoga klokken 8.

Vi bor i små cabañas, stråtækte træhytter, der ligger helt ned til stranden. Mellem det viltre, grønne junglebuskads og det glimtende Caribiske Hav i turkis og azurblå nuancer, strækker sig en stribe af sand så urimeligt hvidt, at man må knibe øjnene sammen.

Der er ingen trafiklys i Tulums strandområde og kun en enkelt, sløv hovedvej.
Der er ingen trafiklys i Tulums strandområde og kun en enkelt, sløv hovedvej.

Langs stranden slænger slanke, veltrænede kvinder i store solbriller og endnu større solhatte sig på himmelsenge med puder, og en bikinimodel gør sig til i vandet foran en reklamefotograf, der sidder under parasollens skygge og skyder løs. Et par røde kajakker står under en palme, men ingen har rigtig lyst til at besvære sig selv med at hive dem i vandet – for den ananas-dadel-kokos-smoothie drikker jo ikke sig selv.

Fra backpackere til jetsettere

Tulum er det sidste punktum i perlerækken af strande på Yucatanhalvøen, Riviera Maya. For 15 år siden var Tulum en søvnig, tilbagelænet landsby med nogle få hytter og hængekøjer på stranden, ofte uden elektricitet og rindende vand, som kun de mere eventyrlystne backpackere havde hørt om. Sådan er det ikke længere. I dag er Tulum Mexicos hotteste ferieby og stedet, som den kreative klasse fra New York, Los Angeles og San Francisco flygter til, når de vil slippe væk fra storbyræset og trække stikket ud i deres eget økovenlige, hippe luksusbohemeparadis.

Berømtheder som Justin Bieber, Reese Witherspoon, Orlando Bloom, Jared Leto og Cameron Diaz har gjort Tulum til deres vinterhi, og langs den 10 km lange kyststrækning står hotellerne nu side om side.

»Det er næsten, som om vi aldrig forlod Brooklyn bortset fra, at her er varmere,« overhører vi en ung kvinde sige til sin veninde.

Med mindre palmetræerne er begyndt at bryde gennem Brooklyns asfalt, er det en sandhed med modifikationer, men der er noget om snakken. For Tulum har alt, hvad en luksushippie fra storbyen kunne ønske sig. Der er en bod, der sælger vegansk is, der er Real Coconut med deres sunde smoothies med mango, passionsfrugt, ingefær og grønkål, der er små designerbutikker, der sælger hørskjorter og bikinier til flere tusinde kroner og drømmefangere i mayastil til en pris, der formentlig kunne brødføde en lokal familie i en måned. Og i højsæsonen bliver der snakket mere engelsk end spansk på hovedvejen.

Læs også: Charme og varme i gæstfri Algeriet

Alligevel føles Tulum ikke lige så turistet som nabobyen Cancun små 130 km nordpå. Hvor Cancuns kyst er plastret til med tårnhøje hoteller, der ligner bunden af et gigantisk spil Tetris, så er der ingen bygninger i Tulums hotelzone, der rager over palmerne, og de fleste falder i et med omgivelserne med tage lavet af palmeblade og velfriserede junglehaver. Hvor Cancun er fyldt med fastfoodkæder, har Tulum små, helsevenlige caféer med frisk frugt og grønt, og her er ingen natklubber med dunkende bas og blinkende stroboskoplys. Der er ikke engang noget lyskryds! De fleste aftener er der mørkt og dødt efter kl. 23, hvor trommehinderne kun bliver udfordret af bølgernes brusen og insekternes summen. På en eller anden vis har Tulum holdt fast i sin charme som Yucatans underspillet eksklusive oase af velvære.

René Redzepis drømmested

»Du er nødt til at spise på Hartwood.«

Stort set alle vores venner, der har besøgt Tulum, gentog overstående sætning, så vi var nødt til at finde ud af, om der var noget om snakken. Tulum har nogle uhørt gode restauranter for en tropisk badeby – som f.eks. Posada Margherita, der serverer nogle af de bedste frisklavede pastaretter, man kan få uden for Italien. Men Hartwoods stjerne blinker alligevel klarest.

Efter en ferie faldt de to newyorkere Eric Werne og Mya Henry for Tulum i en sådan grad, at de tænkte: Hvad sker der, hvis vi aldrig tager hjem? Året efter gjorde de alvor af idéen og flyttede fra Brooklyn til Tulum, hvor de i 2010 åbnede Hartwood.

»Alle folk i Tulum går rundt med store smil på læben, og de første fiskere og milperos (lokale landmænd, red.), jeg mødte, var så venlige og imødekommende,« fortæller Eric Werner.

På Hartwood er der ingen vægge eller elektricitet – man spiser under åben himmel i en lille gårdhave omringet af palmer med petroleumslamper og fakler som det eneste lys. Flere gange går personalet rundt med en jerngryde fyldt med salvie og andre lokale urter, de tænder ild til, så røgen spreder sig.

»Det var sådan, mayaerne slap af med myg og andre insekter,« forklarer vores tjener.

Bagerst står Eric Werner og resten af køkkenpersonalet og kokkererer i store stenovne. Al maden laves over åben ild eller serveres frisk. Det gælder alt fra grillet blæksprutte over ristede melbananer til vandmelon – og jicamasalat og ceviche med papaya og chili. Vores kunstneriske cocktails bliver (selvfølgelig) serveret i store syltetøjsglas, og menuen er domineret af fisk og skaldyr samt chilier i alle former og farver.

»Xcatik-chilien er en af mine favoritter. Den er forfriskende og stærk på samme tid,« siger Eric Werner.

Han har stor respekt for mexicansk mad og vidste, at han aldrig kunne gøre de lokale kunsten efter, så han satte sig for at lave sin egen fortolkning af de lokale ingredienser, og menuen består udelukkende af råvarer fra Yucatanhalvøen. Derfor skifter menuen konstant afhængig af årstidens frugt og grønt, samt hvad de lokale fiskere har fået i nettet.

Læs også: Forført af det ægte Cuba

Det er netop det hyperlokale, bæredygtige koncept og de unikke smagsnuancer, der har givet Hartwood et stort følge, heriblandt Nomas René Redzepi.

»Når jeg har arbejdet så hårdt, at jeg ikke ved, om det er dag eller nat, men jeg ved, at jeg er nødt til at tage en pause, selv om jeg ikke har tid, så er det stedet, jeg drømmer om,« skriver René Redzepi i forordet til Hartwoods kogebog af samme navn.

»René er en god ven, og vi deler samme overbevisning om at støtte og lære fra lokalsamfundet omkring os,« fortæller Eric Werner.

Hartwood er dog ikke i den billige ende efter mexicanske standarder, og ofte skal man bestille bord flere uger i forvejen, men heldigvis kan man sagtens spise godt i Tulum uden at have kalenderen eller den store tegnebog fremme.

Underjordisk katedral

Har man lidt mere eventyr i sig, kan man udforske nogle af de hundredvis af cenotes, man finder på Yucatanhalvøen. Cenotes er underjordiske vandhuller, der er opstået, efter grundfjeldet af kalksten er kollapset. For mayaerne var cenotes en vigtig kilde til ferskvand under tørker. Selve ordet cenote betyder ’hellig brønd’, men i dag kommer folk her mest for at køle af i det svale vand eller snorkle og dykke i en fascinerende underjordisk verden.

Blot 20 minutters kørsel fra Tulum i taxa ligger vandhullerne ’Cenote Dos Ojos’. De to vandhuller er formet som et sæt David Bowie-agtige øjne: det ene er blåt og klart, og det andet er mørkt og dybt. Det koster 200 pesos at komme ind (cirka 65 kr.) uden en guidet tur, og der er boder, hvor man kan lejer snorkler og svømmefødder. Vi sætter kurs mod det mindre øje, der ved første blik er lidt skuffende – det ligner bare en hule fyldt med vand. Men da vi tager masken på og hopper i baljen, åbner en helt ny verden sig. Vandet er så klart, at vi kan se 20-30 meter foran os, og de få steder sollyset trænger igennem, danner det gyldne slør i vandet. Drypsten vokser fra bunden og taget af grotten som søjler i en underjordisk katedral, så man skal passe på hovedet, når man kommer op til overfladen. Småfisk og grønne slyngplanter får det til at ligne en sær drømmeverden, der dog opløses, da vi hopper i det andet øje. Her danner hulen en store badering fyldt med vand, og flagermus flakser omkring og fylder maven med insekter til frokost. Under os er hulen så dyb, at bunden forsvinder i mørke, indtil en flok dykkere glider forbi bevæbnet med kraftige lommelygter, der skærer sig gennem mørket som lyssværd. Det skaber en mystisk, halvuhyggelig stemning, som en scene taget ud af James Camerons scifi-thriller Dybet.

Mayaernes strandvejsvilla

Tulums største attraktion er mere imødekommende. I den nordlige ende af hotelområdet ligger ruinerne af et mayatempel fra slutningen af 1200-tallet, hvor Tulum var en vigtig handelsby. Det var en af mayaernes eneste byer omkranset af en mur, der nogle steder er syv meter tyk og op til fem meter høj, og ordet Tulum betyder da også mur eller gærde. Byen blev opført i mayaernes senklassiske periode, og derfor er ruinerne ikke lige så storslåede arkitektonisk som andre af mayaernes værker, men hvad de mangler i ekstravagance, har de til gengæld i beliggenhed.

Boutiquehotellerne har godt luret, hvad der skal til for at få strandgæsterne til at føle sig lidt mere luksuriøst behandlet.
Boutiquehotellerne har godt luret, hvad der skal til for at få strandgæsterne til at føle sig lidt mere luksuriøst behandlet.

Tulum må have været datidens svar på en strandvejsvilla, og templet ligger på et klippefremspring med udsigt over Det Caribiske Hav. Det er formentlig de eneste mayaruiner, hvor man bør have badetøj med, for klemt inde mellem klipperne for foden af ruinerne ligger en smal stribe sand, hvor folk soler sig og plasker i vandet og ligner, at de lige er trådt ud af en reklame fra Mexicos turistmyndigheder.

Derfor er det også en af de mest besøgte mayaruiner i Mexico, og turisterne ankommer i læssevis med bus og kan få stedet til at virke som en dåse sardiner. Men kommer man tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen, har man det ofte for sig selv.

Så kom de...

En aften lyder pludselig et råb, vi har ventet på, lige siden vi ankom til Tulum.

»Tortugas, tortugas!«

En af skildpaddevagterne vifter med sin lommelygte med rødt lys foran en af indhegningerne, og vi spunser ned til stranden. I tusmørket kan vi se et dusin nyudklækkede havskildpadder på størrelse med en knytnæve kæmpe sig op af sandet og tonse mod havet, så hurtigt deres små luffer kan bære dem. Vi føler os privilegerede over at opleve de første sekunder af et forhåbentligt langt havskildpaddeliv, og sætter os i sandet og betragter de små babyskildpadder finde vej til brændingen, hvor de forsvinder i bølgerne.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.