Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Meget mere end bare vin

Det er ikke kun for sine vine, at Saint-Émilion er værd at rejse til. Der er meget at opleve i den franske kirke- og kulturby. Her ligger blandt andet Europas største monolitkirke – udhugget i én enorm stenblok.

Husene i smukke Saint-Émilion er opført i områdets karakteristiske bløde kalksten – limsten – der er hentet op fra undergrunden under byen gennem mange hundrede år.
Husene i smukke Saint-Émilion er opført i områdets karakteristiske bløde kalksten – limsten – der er hentet op fra undergrunden under byen gennem mange hundrede år.

Rigtig meget handler om vin i Saint-Émilion, der ligger omkring 40 kilometer fra storbyen Bordeaux. Middelalderbyen Saint-Émilion er omringet af vinmarker, og på den livlige hovedgade op gennem byen nærmest gnubber vinbutikkerne og udskænkningsstederne sig op ad hinanden. Det virker faktisk ikke, som om man kan købe andet end vin i den charmerende franske by.

Det skulle da lige være de små makroner, som byen også er berømt for. De mundrette bidder er ikke helt billige, for der er i et vist omfang tale om en klassisk turistfælde – men en ganske velsmagende en af slagsen, og man kan hurtigt komme til at falde i den søde fælde.

Kombinationen af vinsmagning og stemningsfuld middelalderby trækker mange turister til Saint-Émilion, men bevæger man sig lidt væk fra butiksgaderne, får man ro til at indsnuse atmosfæren mellem de gamle stenhuse. Byens fæstningsværker og bevarede vagttårne fra Middelalderen vidner om en lang historie, hvor der har været andet end vin på programmet. Og særligt Saint-Émilions kirkehistorie fascinerer mange turister.

Vinmarkerne når helt ind til Saint-Émilions gamle fæstningsmure. Her er der blevet produceret vin siden Middelalderen, og nogle kilder vurderer endda, at vinproduktionen her går helt tilbage til den tid, hvor romerne regerede i området. Fotos: Morten Herlev og PR/Office de Tourisme du Grand Saint-Emilionnais
Vinmarkerne når helt ind til Saint-Émilions gamle fæstningsmure. Her er der blevet produceret vin siden Middelalderen, og nogle kilder vurderer endda, at vinproduktionen her går helt tilbage til den tid, hvor romerne regerede i området. Fotos: Morten Herlev og PR/Office de Tourisme du Grand Saint-Emilionnais

Kirken hugget i sten

Vinbyen med de blot 2.000 indbyggere gemmer blandt andet på Europas største monolitkirke, som man kan få en rundvisning i. Den fascinerende kirke er født ud af én eneste enorm stenblok, ligger midt i byen og blev møjsommeligt udhugget engang i 1100-tallet. Kirken rummer ikke meget inventar – blot et par udhuggede engle i loftet og et ufuldendt relief over alteret. Lyset falder ind i det enkle, men meget stemningsfulde kirkerum fra vinduerne ud mod pladsen foran, der i dag rummer livlig udendørsservering.

Men inde i kirken er der stille, intimt og en lille smule trykkende. Man kan ikke undgå at lægge mærke til revnerne i loftet og stilladserne, der støtter søjlerne. Stilladserne er sat op for at undgå kollaps, for oven på monolitkirken troner et 500 tons tungt kirketårn. Det er derfor med en vis lettelse – men også en meget speciel kirkeoplevelse rigere – at man igen træder ud i lyset.

Inde i monolitkirken er stemningen intens og lidt trykkende. Man kan ikke lade være med at tænke på, om søjlerne kan klare presset på længere sigt.
Inde i monolitkirken er stemningen intens og lidt trykkende. Man kan ikke lade være med at tænke på, om søjlerne kan klare presset på længere sigt.

Hvis benene og modet er til det, kan man også bestige de 196 trin til toppen af klokketårnet, der er Saint-Émilions højeste punkt. Herfra er der en flot panoramaudsigt over byen og de omkringliggende vinmarker. Men vil man i stedet nyde udsigten til kirketårnet, skal man gemme kræfterne til det bastante middelaldertårn Tour du Roy: Kongetårnet.

Mirakelmunken

I en hule ved siden af monolitkirken slog munken Émilion sig ned i 700-tallet. Han blev kendt for at udrette mirakler og grundlagde byens første menighed. En klosterby voksede gennem århundrederne frem af klipperne, og den helgenkårede munk fik den ære at lægge navn til byen Saint-Émilion.

Den første munk blev efterfulgt af en række munkeordener i byen, og sideløbende med det religiøse liv blev Saint-Émilion rig på udvinding af blød kalksten fra byens undergrund. Derfor er Saint-Émilion den dag i dag nærmest udhulet under jorden af huler, katakomber og udgravningssteder. I begyndelsen af 1900-tallet blev udvindingen indstillet. Det var simpelthen for risikabelt for byens stabilitet at fortsætte, og desuden var priserne på kalkstenen heller ikke så gode længere.

I dag bruges mange af hulerne under byen som vinkældre. Med en temperatur på 13-15 grader og ingen luftfugtighed er der optimale betingelser for opbevaring af byens fine dråber. For i dag er det som bekendt vinproduktion – og ikke stenudvinding – der sikrer Saint-Émilions position på både det franske landkort og vinkort langt ud over landets grænser.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.