Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mallorcas store charme

Mallorca klinger forskelligt i vore ører. Men det er en kendsgerning, at den spanske ø er danskernes foretrukne sommerdestination. Vi tager en lille rejse med et tilbageblik på charterbranchens barndom.

Resterne af den gamle bymur ses mange steder i Alcudia by.
Resterne af den gamle bymur ses mange steder i Alcudia by.

Første gang jeg var på Mallorca, var på en sviretur med en kammerat. Vi boede i Cala Mayor i en villa, der var omdannet til et hyggeligt pensionat med en lille, frodig have, hvor bourgainvillaer i pangfarver hang ud over et par gyngesofaer. Værtinden var en venlig, bramfri tidligere prostitueret fra København. Hun sørgede for vores trivsel og leverede levende musik hver aften.

En af de nyankomne gæster var en nedslidt skraldemand fra Vesterbro. Han blev lokket herned af sin kone. De havde aldrig tidligere været uden for landets grænser. Han var godt sur og indebrændt. Den spanske mad skulle han i hvert fald ikke smage på.

»Det hundeæde vil jeg ikke røre. Jeg vil hjem igen,« sagde han og satte sig demonstrativt ud og røg en smøg i stedet. Efter et par øl fik vi ham overtalt til at smage alligevel. Han spiste op i tavshed.

Allerede næste dag var han imidlertid helt på mærkerne. Han smilede over hele femøren og inviterede os store knægte på øl ude i haven. De næste dage var det en fryd at se ham og konen nyde deres ferie sammen.

Mallorca ændrer sig

Siden charterturismens barndom er der sket meget på Mallorca. Cala Mayor og Terreno lige uden for Palma var spækket med danske barer og restauranter de næste 20 år. Man kunne få tre håndmadder med øl og snaps til spotpriser på Pepes, Kunstnerkroen og Rottehullet for at nævne nogle stykker.

Turistområderne omkring Palma blev en magnet for dem, der ville ned og more sig. De mere besindige tog andre steder hen. De fandt nye turistmål. Snart kom hotellerne lige uden for Palma til at stå tomme, og der blev anlagt en omfartsvej bag om Cala Mayor, San Agustin og Magaluf til nye resorts længere ude.

Charmen i de gamle byers huse er svær ikke at falde pladask for, når man besøger Mallorca.
Charmen i de gamle byers huse er svær ikke at falde pladask for, når man besøger Mallorca.

Det ligger dog ikke til mallorcinerne at give op. Samtidig med at de udbyggede nye turistområder, investerede man store summer i renovering af de utidssvarende områder. Vejen langs kysten ud fra Palma blev trafikdæmpet, og der blev plantet palmer og blomster. Mange hoteller blev simpelthen revet ned, mens andre gennemgik en totalrenovering.

I dag er Mallorca stadig danskernes foretrukne sommer-chartermål. Lige ved en kvart million danskere tager hvert år til den spanske ø i Middelhavet.

Nu er det dog ikke længere området ved Palma, der tager imod hovedparten af gæsterne. De er flyttet op nordpå til de store sandstrande ved Alcudia, Pollenca og Can Picafort. Samtidig er selve Palma blevet en særdeles spændende storby at gå på opdagelse eller shoppe i.

Strandbyerne

Udbygningen af de store områder nordpå er allerede in-steder for mange danske familier. Her kan ungerne boltre sig på de store sandstrande. Strande, der skråner blidt ud i havet. Især den kilometerlange strand ved Alcudia trækker familierne til. Den palmelinede strand ved Pollenca og den smallere strand ved Can Picafort er knap så tætpakkede og nok mere for et voksent publikum.

Stranden i Can Picafort er lidt smallere end den i Alcudia, men der er, hvad der skal være af restauranter langs den bilfri promenade.
Stranden i Can Picafort er lidt smallere end den i Alcudia, men der er, hvad der skal være af restauranter langs den bilfri promenade.

Vi tager ophold i Can Picafort, der er det sydligste af de tre resorts. Her er naturligvis, hvad der hører til en afslappet daseferie. Sol, strand og masser af barer og restauranter. Konkurrencen mellem dem er hård, og det kommer heldigvis gæsterne til gode.

På promenaden er det muligt at få en halv liter Sangria til 25 kr., blandede tapas med en halv liter vin til 70 og wienersnitzel for ca 75 kr. Vi testede dog nogle restauranter inde bag promenaden. Ikke de billigste, men til gengæld rigtigt gode.

Vi får en spændende frokost på familierestauranten ’Rapha’s La Terracita’ med stegte rejer i sprøde cornflakes. Lidt frækt og godt. ’Mandilego’ er en fin, lille fiskerestaurant, hvor de serverede flotte blæksprutter og en glimrende lammeskank. Værten Juan hygger om gæsterne og fremviser en flot samling af modelskibe længere inde i resauranten. Jeg slutter turen af med en forrygende pizza med alt godt fra havet på den strømlinede restaurant ’Monaco’.

Markedet i Can Picafort er meget stort med alt fra kød og grøntsager til smykker og jeans.
Markedet i Can Picafort er meget stort med alt fra kød og grøntsager til smykker og jeans.

Markedet er ikke noget særligt, får jeg at vide. Det er nu noget uretfærdigt. Ved selvsyn klemte jeg mig de 500 meter gennem et herligt mix af boder. Først den ene vej, så den anden. Det startede med kød og grønt for så at gå over i smykker, tøj og sko i lange baner. Ind imellem er der sjove, ubrugelige dingenoter, man kun kan smile af, hvis de skulle havne på amagerhylden derhjemme. Der er selvfølgelig også et par indianere fra Andesbjergene. Deres anlæg lyder som et helt symfoniorkester, ligesom dem på Rådhuspladsen i København, som Politiken forgæves forsøgte at få fjernet.

Barske bjerge

Næste dag beslutter vi os for en udflugt op nordpå til Pollenca og Formentor.

Byen Pollenca er en lille, sympatisk by med et centrum, der oser af historie. Et afslappet sted til en kop kaffe eller en drink på torvet foran den imponerende kirke Nostra Senyora dels Angels.

Turen går videre ud mod Cap de Formentor helt mod nord. Landskabet ændrer sig radikalt. Vi svinger op i barske bjerge med en fantastisk udsigt ned over Alcudia-bugten. Så går det ned til stranden Platja Formentor. Ud for stranden ligger en kæmpestor sejlbåd. Næsten lige så stor som priserne på leje af liggestole. De koster 185 kr. – med to solsenge og en parasol bliver 446 kr. – pr. dag. Ikke så underligt, at de fleste badegæster ligger direkte på stranden.

Den smukke by

På vejen tilbage bliver jeg sat af ved den gamle Alcudia by. En smuk og velbevaret renæssanceby bag en næsten intakt middelaldermur fra 1300-tallet. Allerede inden Alcudia by blev anlagt havde romerne anlagt byen Pollentia på næsten samme sted i det andet århundrede. Herfra kunne de overvåge Pollenca- og Alcudia-bugterne, hvor de selv havde gjort landgang. Resterne af Pollentia kan ses lige syd for bymuren.

Bag de store turiststrøg gemmer sig et stilfærdigt lokalmiljø.
Bag de store turiststrøg gemmer sig et stilfærdigt lokalmiljø.

Alcudia har et utroligt velbevaret bymiljø med sine bilfri gader med en meget flot flisebelægning. Overalt respekteres det sammenhængende miljø. Facaderne i den varme byggesten brydes kun af specialbutikker og restauranter. Her er ingen store neonskilte eller dagens menu på falmede fotos. Alcudia er absolut ikke et stille museum, men man kan sagtens træde væk fra de større turiststrøg og befinde sig i en anden stilfærdig verden med et afslappet lokalmiljø.

Mallorca har været i stand til at følge med turismeudviklingen. Man har geninvesteret mange af de penge, der er tjent på turismen. Med respekt for øens gæster. Det har gjort Mallorca til en ø for alle.

Rejseliv var inviteret af Århus Charter.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.