Maldiverne – et truet paradis

Der har længe været varsler om, at den lavtliggende østat i Det Indiske Ocean snart vil for­svinde, men lige nu er Maldivernes største trussel El Niño – kli­ma­fæno­menet, der får hav­temp­e­ra­turen til at stige og dermed slår korallerne ihjel. Som turist kan man afhjælpe skaderne ved at genplante koraller på ferien.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klicheerne har det med at falde over hinanden, når eksotiske rejsemål skal beskrives, og et af de udtryk, der ofte bliver taget i brug, er »paradis«. Det gælder også – og måske især – Maldiverne, der består af 1.190 koraløer fordelt på 26 atoller, som ligger i en 750 kilometer lang kæde i Det Indiske Ocean.

Nu ved jeg af gode grunde ikke, hvordan paradis ser ud, og om der er et sådan, men der er i hvert fald både rart, fredfyldt og smukt på Maldiverne. Så smukt, at man igen og igen forundres over, at det er virkeligt – at vandet er så turkisblåt og sandet så kridhvidt – og man må bare konstatere, at rejsebureauerne ikke overdriver, når de promoverer det eksotiske ørige.

Men som altid er der en slange i paradiset – også i Maldiverne. Da jeg efter den 15 timers lange flyrejse pakker kufferten ud, opdager jeg, at der i klædeskabet hænger to redningsveste med instruktion om, at de ikke må fjernes fra rummet, medmindre der er tale om en nødsituation. En tydelig påmindelse om den 26. december 2004, hvor tsunamien fejede frygtsomt hen over Det Indiske Ocean med katastrofale konsekvenser til følge.

Næsten 40 pct. af Maldiverne var på et tidspunkt oversvømmet, og 20 beboede øer blev udslettet, og det betød, at 15.000 maldivere blev hjemløse. I alt mistede 82 mennesker livet, og de materielle skader var omfattende, eftersom størstedelen af landets territorium ligger mindre end en meter over havoverfladen, mens der blev rapporteret om bølger på op til 3,7 meter.

Her på øen Velavura, som er en del af atollen South Nilandhe tæt på ækvator, forårsagede tsunamien store materielle ødelæggelser. Resortet, der lå på øen i december 2004, blev fuldstændig raseret, og de daværende ejere solgte stedet til den asiatiske luksushotelkæde Banyan Tree, som siden har bygget resortet Angsana Velavaru.

Velavaru er omkranset af et rev, og inden for revet er vandet lyst turkisblåt med enkelte mørke pletter, som er koralplanter, og uden for revet skifter farven til dyb mørkeblå. Fra resortets mole kan man hver dag klokken 11.30 hoppe på en båd, som sejler ud til revet, hvor man snorkler langs kanten, som danner en imponerende koralvæg, hvor det går fra at være 1-2 meter dybt til 20-30 meter. Det er en speciel oplevelse at snorkle langs væggen og mærke varmen fra lagunen og kulden fra havet, som mødes lige ved afgrunden, og samtidig kan man iagttage tusindvis af fisk, som svømmer i forskellige niveauer under en. De cirkler rundt i flokke – orange, blå, sorte, gennemsigtige, stribede, prikkede – og længst nede dominerer de store fisk, som indimellem kommer piskende op som for at indgyde respekt blandt de mindre af slagsen, inden de returnerer mod dybet. Det er ikke usædvanligt, at man støder på rokker og hajer her på kanten til dybet, og selv om de siges ikke at være farlige, så giver det alligevel et gib i en, når de pludselig dukker op. Man mister helt fornemmelsen for tid, mens man svømmer rundt i det gigantiske akvarium, men efter en lille time samler snorkelguiden gruppen, og vi sejler tilbage til Velavaru.

På land er der også mulighed for at iagttage eksotiske dyrearter, som for eksempel de farveløse og næsten gennemsigtige krabber, der løber sidelæns afsted på stranden og efterlader et smukt broderimønster i sandet, inden de piler ned i deres huller, når de hører menneskets trampen. Og blot et par meter fra strandkanten svømmer sorttippede revhaj-unger frem og tilbage, og i nattens mørke lyser encellede planktonorganismer, som er skyllet op på stranden, om kap med stjernerne på himlen, når man rører ’organismerne’ i sandet med sine bare fødder.

Læs også: http://www.b.dk/rejseliv/europas-billigste-strandomraader-er-kaaret

Klimafænomenet El Ninõ

Men lige så forunderlige alle disse naturfænomener er, lige så sårbare er de. Lige nu er det hverken tsunami eller ørigets udslettelse, man taler om som en nærværende trussel, men El Ninõ, som er et naturligt klimafænomen, der opstår hvert andet til syvende år i Stillehavet, og som påvirker vejret over store dele af kloden. Fænomenet har været kendt i flere hundrede år og blev kaldt El Ninõ, der betyder »drengebarnet« på spansk, fordi lokale fiskere langs Perus og Ecuadors kyster registrerede en svag, varm havstrøm hvert år ved juletid. Men det er først i de seneste årtier, at man er blevet klar over, hvor meget El Ninõ påvirker hav- og atmosfærestrømmene verden over.

Den hidtil kraftigste El Ninõ i 1998 forårsagede katastrofale ødelæggelser for koralrevet i Maldiverne, hvor 80 pct. af korallerne i løbet af bare 14 dage gik til, og lige nu frygter man, at de stigende havtemperaturer vil udøve endnu større skader end i 1998. I Australien er halvdelen af korallerne på verdens største koralrev, Great Barrier Reef, allerede enten døde eller døende.

På Angsana Velavaru har man et marinecenter, Marine Lab, hvor to marinebiologer er ansat til at forske i havmiljøet og iværksætte projekter, der skal beskytte og bevare naturen – projekter, som de opfordrer resortets gæster til at deltage i. Fra centret følger marinebiologerne nøje udviklingen, og lige nu ser de starten på El Ninõ.

»Adskillige koralrev i Maldiverne er blevet hvide, og her på Velavaru estimerer vi lige nu, at omkring 50 procent af koralrevet er ramt af blegning på grund af den stigende havtemperatur, som nu ligger på 31 grader mod de sædvanlige 28-29 grader. Vi overvåger konstant revet og forventer yderligere blegning frem til juli,« fortæller Wei Yi, som kommer fra Singapore, hvor han læser til marinebiologi på universitet. Som et led i sin uddannelse har han et halvt års praktik på Velavaru.

Billedtekst
Billedtekst

To gange om ugen er der såkaldt ’marine talk’ i centrets klasseværelse, hvor Wei Yi eller hans kollega fortæller turisterne om økosystemet, korallernes oprindelse, betingelser og ikke mindst om koralblegning, som lige nu har marinebiologernes fulde fokus. Blegning af koraller opstår, når vandtemperaturen stiger, fordi det får korallerne til at skille sig af med de mikroskopiske fotosyntetiske alger, som korallerne lever af, og som giver dem deres farve. Vejrfænomenet El Ninõ får umiddelbart skylden for blegningen, men forskere har fundet ud af, at antallet af El Ninõer er steget på grund af den globale opvarmning, så på den måde mener man, at klimaforandringer er den underliggende årsag til blegningen.

Efter vi har fået undervisning i havmiljøets økosystem, deltager vi i det ugentlige genplantningsprojekt. Ifølge Wei Yi er det lykkedes at genskabe 70 pct. af de skader, som den kraftige El Ninõ forårsagede i 1998, så hvad der bliver ødelagt i løbet af få uger, tager år at genopbygge.

Læs også: http://www.b.dk/rejseliv/alsaces-vidunderlige-vinrute

Genplantning af koraller for Maldivernes overlevelse

Ergo har vi travlt, og sammen med Wei Yi går vi ud i lagunen og knækker nogle koraller af. På alle de afknækkede koraller er der koraller, som er sunde, men også nogle, der er døde, og andre, som er hvide, hvilket betyder, at de er syge. Sidstnævnte kan reddes, hvis de bliver genplantet, og ideen med genplantning er, ud over at få dem til at formere sig hurtigere, netop at redde de dårlige koraller. Bliver de ikke genplantet, vil de gå til, ligesom de sunde formentlig vil lide samme skæbne, når havets temperatur stiger. Vi genplanter korallerne på en ramme, spænder dem fast med plasticstrips, som bliver klippet til, og efter et par uger, hvor rammerne er placeret i en såkaldt koralhave, er korallerne groet fast på rammen, og marinebiologerne flytter nu rammerne ud på dybere hav, hvor vækstbetingelserne er optimale.

Imens vi binder korallerne fast, fortæller Wei Yi om, hvor vigtigt koralrevet er for den maldiviske befolkning, som lever af fiskeri og turisme.

»Hvis korallerne dør, vil fiskene forsvinde, og dermed vil de lokale ikke have noget at leve af. Og turisterne vil ikke komme hertil, for der er ingen koraller eller fisk at dykke og snorkle efter, så det handler om Maldivernes overlevelse.«

En anden måde, man som gæst på Angsana Velavaru kan være med til at bevare korallerne på, er ved at deltage i »Reef Clean Up«, der går ud på at fjerne søstjerner, som spiser korallerne, men også affald som fiskegarn, plastic og lignende. Hver torsdag sejler man ud til revet, ifører sig snorkeludstyr og handsker og springer i vandet sammen med Wei Yi med det formål at finde søstjerner og fjerne dem. De er svære at se, for de falder i et med korallerne, men Wei Yi spotter dem med det samme og pisker ned og bakser dem fri. De er store og har mange små pigge på sig, så handskerne gør gavn. Efter at have fået fyldt Wei Yis sæk, svømmer vi tilbage til båden og beundrer dagens fangst, som bliver gravet ned på stranden, og på den måde bliver opløst.

Ifølge Wei Yi har det stor betydning, at turister, der rejser til Maldiverne får et indblik i økosystemet.

»Mange kommer her for første gang og har måske aldrig snorklet eller dykket før og synes, det er fantastisk med alle de fisk. Det giver dem noget ekstra, når de hører om økosystemet og korallernes vækstvilkår. De forstår mere, hvor sårbart det er.«

Om hvorvidt det overhovedet gør en forskel, at man som turist genplanter 10-20 koraller, siger Wei Yi:

»Hver en lille indsats tæller i det store spil. Hvis hver gæst gør det, når de er her, bliver det jo til mange nye koraller på sigt, så det har bestemt stor betydning.«

Og han har ret, marinebiologen fra Singapore. Når først man har fået en viden om, hvordan korallernes tilstand er – om den sårbare natur – og selv har været med til at genplante koraller, giver det unægtelig en ekstra dimension til den forunderlige oplevelse, som det er at svømme rundt og udforske livet under havets overflade. Selv om vores indsats blot er en dråbe i det store ocean.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.