Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lesbos vender tilbage til sin gamle, græske charme

Molivos er en lille græsk by op ad en bjergskråning på øen Lesbos, hvor den græske livsstil er vendt tilbage i velkendt stil.

Den byzantinske borg i Molivos ligger på ’toppen’ af byen, bygget, hvor oldtidsbyen Mithimna engang lå. Udsigten fra borgen er betagende både over øen og Det Ægæiske Hav. Det er også et populært, romantisk sted at se solen gå ned fra.
Den byzantinske borg i Molivos ligger på ’toppen’ af byen, bygget, hvor oldtidsbyen Mithimna engang lå. Udsigten fra borgen er betagende både over øen og Det Ægæiske Hav. Det er også et populært, romantisk sted at se solen gå ned fra.

Vi blev modtaget som venner, blev behandlet som venner, og vi er venner. Så mange gange tidligere havde vi heller ikke været i Molivos og på Lesbos. Men et par gange var tilstrækkeligt til, at vi var faldet for øens charme.

Det er heller ikke svært. Det kommer nærmest af sig selv med græshoppernes sang i det tørre græs mellem oliventræerne i de allestedsnærværende olivenplantager. Det kommer med den græske salat, de grillede sardiner og den iskolde hvidvin. Det kommer med smilene i furede ansigter og en skål i ouzo: »Yamas.« Det sidste, ouzoen, anisdrikken med lakridsrodssmag, svier let, og jeg kunne ikke drømme om at drikke den andre steder end lige netop her. Den græske nationaldrik kommer nemlig fra Lesbos, og så viser vi respekt og drikker med.

»Hvor er den dog god,« siger jeg hæst og med tårer i øjnene.

Hvis man ikke passer på, opfatter den græske vært det som et tegn på dyb bevægelse og står parat med en mere. Så gælder det om at være hurtig og holde hånden over glasset og give udtryk for intens beskedenhed.

Fra kaos til stabilitet

Lesbos har i mange år været et yndet rejsemål for de rummelige og de kunstnerisk anlagte, og sandt er det, at lertøj, læder, trævarer, smykker, og hvad der ellers sælges i de små butikker under det svalende løv over de snoede gader i Molivos og i andre af øens skønne småbyer, er af særlig interessevækkende karakter. Og fra antikken til vor tid har der på øen opholdt sig betydende kunstnere – bl.a. billedkunstneren Theophilos og digteren Odysseas Elytis, der i 1979 modtog Nobels litteraturpris. Øen har en næsten magisk tiltrækning på poeter, filosoffer, naturelskere og elskende i almindelighed. Lesbos, og ikke mindst den lille, charmerende bjergby Molivos på øens nordvestside, er stedet, som mange med stor fornøjelse vender tilbage til . Også os. Også efter alt det, der er sket.

På havnen i Molivos er der liv og gode restauranter. Fotos: Jan Hedegaard
På havnen i Molivos er der liv og gode restauranter. Fotos: Jan Hedegaard

For et par år siden kom titusindvis af flygtninge og migranter over det få km smalle stræde på øens østside fra Tyrkiet. Til kaos og politisk krise i hele Europa.

Øen har siden brugt alle sine egne ressourcer på at få situationen stabiliseret. Det er den nu. De flygtninge, der stadig kommer dryppende, samles i en stor lejr ved hovedbyen, Mitilini, hvor de registreres og deres sager behandles. Men det har holdt hårdt og kostet dyrt. Nu er det øens græske befolkning, der er på hælene. Det var dem, der måtte holde for. Hjælpen fra den græske stat var alt for utilstrækkelig og meget længe undervejs.

Så svigtede rejsearrangørerne. De besøgende, dem, der kunne have reddet øboernes økonomi, kom ikke. Fra Danmark var det kun Spies, der i 2016 fløj gæster til Lesbos. Det har været hårdt. Meget hårdt. Butikker og restauranter er lukket.

»Der har været uger i år, hvor der ikke var penge til at købe brød og mælk til børnene,« fortalte en handlende, da vi lavmælt talte sammen efter de indledende elskværdigheder.

Hvad gør man så, ville jeg vide.

»Vi hjælper hinanden. Dette var den værste krise i 32 år. Men det er en krise af mange kriser i historien. Vi klarer også den og bliver lidt stærkere. Den kan løses. Når I kommer herned, som I plejer, så klarer vi det.«

Kærlighed til landet

Jeg har elsket Grækenland siden antikken. Dvs. siden timerne med oldævl i gymnasiet og siden nærstudierne af de første græske vaser med pornografiske motiver på Glyptoteket. Og det blev endnu et berigende ophold med sol og søde, sagtmodige værtsfolk. Vores hotel var tilmed indrettet i bygninger af kampesten og egetræ, der engang har fungeret som olivenpresse. Heraf navnet, Olive Press Hotel.

Det ligger helt nede ved havet for foden af den skrånende by med borgen som en krone højt oppe. En del af bygningerne ligger direkte i vandkanten og de evigt brusende bølger, den samme lyd og den samme udsigt, som da Achilleus og de andre græske krigere tog de sidste forsyninger ombord her før afgangen til Troja.

Molivos’ hustage.
Molivos’ hustage.

Her er bølgernes brusen det sidste, man hører før overgivelsen til Morfeus – drømmenes gud i den græske mytologi. Lyden af bølgerne er igen det første, man bemærker, når man vågner.

Hotellets restaurant og terrasse ligger med udsigt til den tilbedte sols daglige exit i prægtig glød. Strandene på hver side af terrassen er smalle og stenene slebet runde – næsten bløde – gennem århundreder. Badelivet har sin egen tiltrækning, og tiden forsvinder under udfoldelse af strandlivet, uden man opdager det.

Stadig venner

Vi slap nødtvungent ferielæsning, solen og vandet og tvang os selv til et par udflugter for afvekslingens skyld. Den ene til Petra, der kun ligger få kilometer syd for Molivos.

Bag et værn af blandede souvenirbutikker ligger i de ellers flade omgivelser en enorm klippe, på toppen af hvilken der er opført en kirke. 114 stentrin fører op til Panagia Glykofilousa – ’Den sødt kyssende jomfrus kirke’. Det er ikke til at stå for.

Molivos er hyggelige stenbelagte gader og stræder.
Molivos er hyggelige stenbelagte gader og stræder.

Vores anden udflugt gik til den grønne bjergby Agiassos, der stadig henslæber sit eget stilfærdige og traditionsbundne liv mellem skovklædte skråninger. Vi satte en eftermiddag af til at besigtige stedet og spiste frokost i skyggen på en af caféerne, der ligger i en krans om byens smukke og ældgamle kirke.

På lertallerkner fik vi serveret fyldte peberfrugter og tomater og et par glas af den iskolde hvidvin. Værten slog sig ned ved bordet, da vi var færdige med at spise. Han ville gerne byde på et glas ouzo. Jeg afværgede venligt hans gæstfrihed, og vi kunne sagtens være venner alligevel.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.