Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Langrend og luksus til ganen i Livigno

Livigno er langt mere end toldfri alkohol og velfriserede alpinpister. Området lige inden for grænsen i Norditalien har også et langrendsspor med mulighed for indlagte og velsmagende smagsoplevelser.

Livigno er mest kendt for at være et alpint område,  men der er rig mulighed for at stå på langrend i hele området.
Livigno er mest kendt for at være et alpint område, men der er rig mulighed for at stå på langrend i hele området.

Solskinnet står lige ned i dalen mellem de to bjerge på hver side, Mottolino og Carosello, som tilsammen udgør skiområdet Livigno. Mens folk glider ned ad de velpræparerede selvtillidspister, er der mere fredeligt ved foden af langrendssporet, som netop ligger nede i dalen. Alpint skiløb fylder mest blandt turister og lokale, men det betyder ikke, at langrend ikke bliver taget seriøst. Sporene er gode og ensartede, og der er bestemt rigeligt til at motivere løbere på alle niveauer. De brede spor giver god plads til løbere i både moderat og hurtigt tempo. Mens de nordiske turister synes at dominere i sporene til klassisk stil, hælder de lokale løbere til skøjtestilen, som foregår uden for sporene.

Udfordringen for klassiske løbere sydpå er ofte, at langrendssporet er placeret på en stor, flad mark, hvor man kan glide lidt rundt i ring, og det kan gøre det udfordrende at finde ind i en god rytme. Det betyder, at man på det flade ofte er nødt til at arbejde sig frem med stavtag, og det kan godt blive hårdt og ensformigt i længden. Netop derfor er skøjtestilen mere udbredt, fordi det er nemmere at bevæge sig fremad på de flade stykker. I Livigno har de taget flot hensyn til begge stilarter, for der er flere gode stigninger med vekslende hældning undervejs, som giver et varieret og mere udfordrende skiløb. Selve sporet er 30 kilometer langt, og der er kortere og længere ture rundt, som er markeret med forskellige farver. De 30 kilometer er forbundet rundt i én stor ring, og man er aldrig længere væk, end at man kan finde hjem, når trætheden begynder at melde sig.

Biathlon for alle

Det er gratis at anvende langrendssporet i Livigno, og man behøver ikke at vente længere, for sporet åbner allerede i oktober. Det skyldes dels dalens fordelagtige position i 1.816 meters højde, og derudover har området de seneste år satset hårdt på at gøre Livigno til et attraktivt område for professionelle såvel som entusiastiske amatører, der gerne vil tidligt af sted på de smalle ski.

Livigno har implementeret såkaldt ’snowfarming’, hvilket betyder, at de 1.000 kubikmeter sne, der faldt i foråret, er blevet opbevaret under geotermiske forhold, så det kan fordeles ud på otte kilometer af sporets samlede længde. Som noget nyt introducerer Livigno i år en ny biathlonarena, hvor folk på alle niveauer kan prøve kræfter med skiskydning via moderne elektronisk udstyr. Livignos engagement i biathlon er taget til, i takt med at verdensmesteren Dorothea Wierer er blevet officiel ambassadør for Livigno, og det er et tydeligt tegn på, at området for alvor går helhjertet op i langrendsdisciplinerne. For de særligt engagerede langrendsløbere er løbet La Sgambeda årets højdepunkt. La Sgambeda er et skimarathon på 42 kilometer med start og mål i Livigno. Der er også en kortere distance på 22,5 kilometer samt en rute for klassisk stil på 35 kilometer. 42 kilometerruten med skøjteteknik er en del af langrends-World Cup’en, mens 35 kilometerruten i klassisk stil er en del af serien Ski Classics, der også omfatter Vasaløbet i Sverige. La Sgambeda finder sted hvert år i december, i år 3. december.

Overblik og ro

Det gode ved langrend er, at man forbrænder en masse energi, og det giver anledning til at tanke op igen. Et oplagt sted at gå i sporet er ved foden af liften Mottolino. Man kan genkende stedet på en rundkørsel, der fungerer som lidt af et knudepunkt for alle de skiløbere, der skal af og på bussen. Rundkørslen ligger for enden af en bro, og under broen begynder selve sporet. Tager man derfra mod syd, bevæger man sig langsomt ud af byen. På sin ene side har man hele tiden udsigten til Livigno by, og det giver et fint overblik over, hvor man befinder sig. Samtidig får man en flot naturoplevelse med rislende vand fra de små vandløb og åer langs med sporet, og flere steder kommer man ind i skovområder, hvor man primært kan høre skiene under sig og sin egen vejrtrækning.

Når man kommer et stykke derudaf, glider man gennem nogle små grupperinger af huse. Nogle er private hjem, andre små spisesteder. Efter ca. 6 kilometer kan man se en nyistandsat gård, der lyser landskabet op med sit lyse træ på en bakketop i horisonten. Stedet hedder La Tresenda, og det viser sig at være et must for madglade livsnydere.

La Tresenda er en kombineret gård med husdyr, restaurant og hotel. Vil man lidt væk fra de store hoteller midt i byen, bør man overveje at reservere overnatning dér. Det lille stykke ind til byen kan tages med de jævnligt forbipasserende busser eller i bil, og ellers har man alt, hvad man kan ønske sig, på La Tresenda.

Det meget varierede terræn betyder, at der er udfordringer til alle niveauer.
Det meget varierede terræn betyder, at der er udfordringer til alle niveauer.

Gården er økologisk og hører til inden for genren agroturisme, hvor gæsterne kommer i nærkontakt – hvis de vil – med produktionen af de fortræffelige produkter, de producerer.

Ægte take-away

Hotellets lille lobby er inddelt i små afdelinger. Der er den lille lounge med lyse møbler og skind på stoleryggene, spisebordene, hvor gæsterne bespises, og derfra kan man se ind i guldkammeret, hvor La Tresandas brede udvalg af hjemmelavet charcuteri hænger til modning. Der er pancetta, salami, bacon, bresaola, pølser samt egne oste. Foruden at være økologiske er produkterne fri for konserveringsmidler, og vil man have syn for, hvor produkterne kommer fra, er man velkommen til at gå ud i laden, hvor dyrene i den kolde tid står opstaldet. Der er køer, høns, grise og heste, som man i øvrigt kan bestille en ridetur på, hvis man ønsker anden fysisk udfoldelse en langrend. Der er også et par lamaer, som ikke spytter, såfremt du blot smiler pænt til dem.

Foruden at være fri for pesticidrester og tilsætningsstoffer er La Tresendas produkter ydermere særdeles prisvenlige. De fleste produkter koster under 10 euro per kilo, og det kan på ingen måde siges at være dyrt. Det bedste er at komme før klokken 15, for der er kokkene i køkkenet til at skære smagsprøver, hvis man gerne vil teste kvaliteten. La Tresenda vakuumpakker produkterne, så man nemt kan bringe dem hjem til Danmark, uden at de bliver dårlige.

»Hellig« treenighed

Hvis sulten ikke er blevet stillet på La Tresenda, kan man hoppe på skiene igen og glide tilbage mod byen. Cirka halvvejs på ruten, hvis man holder sig langs hovedvejen, vil man se en TotalErg-tankstation på sin venstre side. Tag skiene på nakken, og trask de tre-fem minutters gang op i byen, hvor du vil finde Ristorante Bellavista. Det er en restaurant af den slags, du sukker efter, når du er på skiferie i Italien, men som desværre ofte forsvinder i mængden af tarvelig gullasch og ligegyldig pasta tættere på pisterne. Personalet er modent og venligt, og man skal ikke vente længe på maden, selv om den åbenlyst er lavet fra bunden. Fra de fleste borde har man udsigt til den store, træfyrede pizzaovn, der betjenes af en kok, der ikke har mange hår tilbage på armene. Det er gloende hedt, som der bør være i en pizzaovn, for det giver den sprøde bund, mens fyldet på toppen ikke bliver overtilberedt. Varianten med tomatsauce, bresaola alias tørret okseinderlår og store flager friskhøvlet parmesan var, som den skulle være: Sprød, saftig og med umami fra tomat, ost og kød. Også den veltilberedte risotto med rustik pølse samt syrlighed fra en utraditionel kant i form af æble gjorde det strålende.

Sport kan dyrkes på mange måder i LIvigno. Snecykling er en af dem. Det er let at lære og professionelle trænere giver en hurtig introduktion – så man straks får fuld fornøjelse af snecyklen på den sikre måde.
Sport kan dyrkes på mange måder i LIvigno. Snecykling er en af dem. Det er let at lære og professionelle trænere giver en hurtig introduktion – så man straks får fuld fornøjelse af snecyklen på den sikre måde.

Har man en sød tand, er der heller ikke nogen grund til at springe over den delikate og rige dessert med chokoladeis overhældt med et friskt skud espresso og slutteligt flødeskum på toppen. Fedmen og bitterheden fra isen harmonerer fortrinligt og sikrer, at det ikke bliver for tungt. Regningen er desuden heller ikke i den tunge afdeling, og en pizza med et glas vin kan klares for under 15 euro. Bellavista fungerer i øvrigt også som hotel, hvis man skulle få lyst til at blive for natten.

Afsted inden gejsten forsvinder

Efter sådan en omgang er der rigelig energi til at fortsætte en del kilometer i langrendssporet, og det gælder om at få skudt sin intervaltræning op ad stigningerne af nu, inden blodsukkeret falder, og gejsten forsvinder. Eventuelt kan man glide lidt tilbage mod La Tresenda og tage sporet op forbi gården, hvor det mest naturskønne område ligger. Det eneste, der risikerer at forstyrre, er brølene fra Lamborghinis snebaner, hvor det italienske bilfirmas nyeste og hurtigste modeller skrider kontrolleret rundt.

Tilbage ved Mottolino er det oplagt at runde turen af med lidt varmt at styrke sig på. Det gøres passende med områdets signaturdrik, bombardino. Navnet, ’il bombardino’, der betyder ’bomben’, menes at nedstamme fra den første person, der smagte drinken, idet han netop udtrykte, at det var en sand bombe. Den består af æggelikør, cognac og flødeskum og serveres typisk i et irish coffee-lignende glas, så man kan se de enkelte lag klart og tydeligt. Bombardino fås på snart hver en restaurant og café i Livigno, så den er overskuelig at opdrive, hvis benene er trætte efter en lang, god dag på langrendsskiene.

Er der overskud til at handle nyt udstyr, er det også værd at overveje at gøre det i Livigno. Som mange vil vide, er Livigno et toldfrit område, og det giver visse prismæssige fordele. Blandt de bedste og mest specialiserede butikker er Silene Sport, som ligger for foden af den anden ende af broen, der går over langrendssporet hen til Mottolino. De butiksansatte er selv engagerede langrendsløbere, og de ved, hvad de taler om. Der er mange penge at spare på både tøj, ski og støvler, så skulle man blive fristet, er Livigno ikke det dyreste sted at blive det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.