Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landsbyliv på græsk

Grækenland er et turistland. Men der er flere uberørte oaser, hvor grækerne lever det græske liv. Den lille havneby Sivota er en dem, og den er pragtfuld.

Det er en eksotisk oplevelse, når man stiger om bord på en af de små både, der bringer dig op eller ned langs den græske kyst. Foto: Henrik Bech Nielsen/Flickr
Det er en eksotisk oplevelse, når man stiger om bord på en af de små både, der bringer dig op eller ned langs den græske kyst. Foto: Henrik Bech Nielsen/Flickr

Elsker du skrålende turister med høj promille? Bliver du godt tilpas af anmassende gadesælgere, og nyder du charterbyernes overfyldte restauranter med skrigende unger og tvivlsom mad?

Så er en tur til den stille havneby Sivota på den nordlige del af det græske fastland nok ikke noget for dig. Uden for sommerens højsæson, hvor byen er en populær destination for især grækere og italienere, er Sivota et dejligt fredsommeligt alternativ til masseturismens overgearede højhusbyer med overrendte strande.

Den lille flække med blot ca. 3.000 indbyggere rejser sig op ad stejle bakker med promenaden ved lystbåde- og fiskerihavnen som byens hjerte. Her har pizza og schnitzel ganske vist sneget sig ind på menukortet på enkelte restauranter, men det græske køkken, Europas ældste, står i centrum langt de fleste steder. Duften af lokale hofretter som tzatziki, gyros og musaka hænger i luften langs havnekajen, hvor man kan spise eller få sig en kop eftermiddagskaffe med udsigt til det stille hav og Sivotas grønne naboøer. Sydeuropæiske klassikere som middelhavsrejer, blæksprutte og perfekt tilberedt dorade-fisk er også tilgængelige på havnens mange restauranter.

I området omkring havnen går livet sin stille gang. Sejlerne passer deres både, og fiskenet gøres i stand, mens hunde og katte lever i en relativt fredelig sameksistens. Bag havneområdet får spisestederne et mere lokalt præg, og tager en feriegæst på opdagelse. Der åbenbares et afslappet landsbyliv med appelsintræer, olivenlunde og fritgående fjerkræ mellem de græske parcelgrunde. På en spadseretur kan man få et hyggeligt glimt af hverdagen i Sivota, når de lokale børn cykler forbi med skoletasker på ryggen, og vasketøjet hænges til tørre ved siden af vinrankerne i de små haver. Fra byens hoteller og resorts i bakkerne er der udsigt til færger og fragtskibe, der langsomt driver forbi på Det Ioniske Hav, og i baggrunden kan man skimte øen Korfu, der ligger 10 km fra Sivota. Oppe på overnatningsstedernes højdedrag er det stort set kun lyden af bølgernes sagte skvulpen og fuglenes sang, som forhindrer gæsterne i at blive indhyllet i en absolut stilhed, der gør det let at fordybe sig i medbragt rejselekture.

Din egen strand

Hvor den almindelige grækenlandsfarer nok er mest vant til ferieøernes langstrakte sandstrande, er området omkring Sivota domineret af klippekyst afbrudt af små bugter med tilbagetrukne, uforstyrrede strande. Flere af dem er kun tilgængelige ad vandvejen, og lejer man en lille båd, kan man ende med at have en strand helt for sig selv, så man uden afbrydelser kan nyde stranden og det klare vand. Har man ikke mod på at begive sig ud på bølgerne for at finde sin helt egen strand, er der omkring Sivota adgang til flere glimrende strande, der ligger i læ for havet på grund af de nærliggende småøer. Her bliver ikke gjort det store ud af at stimulere børnene med alverdens aktiviteter, men udstyret med en plasticspade kan børns fantasi sættes i gang med flotte sandslotte og dertilhørende saltvandsvoldgrave til følge.

Midt i oktober er det de fleste dage stadig strandvejr i Sivota.
Midt i oktober er det de fleste dage stadig strandvejr i Sivota.

Bliver daselivet for meget, kan man få gang i bentøjet ved at vandre en tur ud i landskabet. På et højdedrag otte jævnt strabadserende kilometer fra Sivota ligger den forladte bjergby Vrachona, hvor de lokale i gamle dage søgte tilflugt i urolige tider. I den øde spøgelsesby kan man sammen med gede- og fåreflokke mærke historiens vingesus blandt de mange beboelsesruiner og se ud over hele Sivota-området og de lokale øer. Højdedragene er også hjem for store fugleflokke, som fylder himlen og næsten skaber himmelfænomenet sort sol, når bjergvandrere kommer for tæt på.

Med udgangspunkt i Sivota er der rig mulighed for at gå på opdagelse i det græske kulturlandskab. Korfu er et oplagt udflugtsmål på grund af øens spændende rolle i den græske mytologi og på grund af sin omtumlede nyere historie, hvor den har skiftet hænder utallige gange, indtil den endeligt blev indlemmet i det græske rige i 1800-tallet. Helten Odysseus fra oldtidsdigteren Homers fortællinger var naturligvis forbi på sin lange rejse tilbage til sin hjemø, Ithaka. Den middelalderlige Korfu-by, som for få år siden blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, er landets mest befæstede på grund af øens vigtige strategiske position. Fra Sivota er der heller ikke langt til floden Acheron, som i den græske mytologi under navnet Styx førte til dødsriget Hades. Det er dog kun døde sjæle, som kan finde vej til den underjordiske del af floden, men de levende kan opleve Acheron slynge sig mellem stejle klipper og frodige træer.

De svævende klostre

På en længere dagsudflugt kan man for eksempel tage en tur til klostrene i Meteora, en række sandstenssøjler, der stejlt rejser sig 400 meter over det øvrige landskab i Thessaly i det centrale Grækenland. Oprindeligt boede de lokale munke neden for Meteora, men da byzantinerne og siden de tyrkiske osmanner besatte Grækenland sidst i 1300-tallet, søgte de kristne brødreordener sikkerhed ved at bygge nye klostre på toppen af de stejle søjler. Mere end 600 år senere kan resultatet af munkenes farlige slid beskues af turisterne, (som kommer til området i hobetal). De gamle klostre på toppen balancerer i strid med natur­lovene over landskabet med de lodrette sandstensvægge som underbo. Meteora betyder noget i retning af ’frit svævende i luften’, og der er ikke noget at sige til, at fænomenet er blevet optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. På det største af de seks tilbageværende klostre – der var oprindeligt mere end 20 – kan man ud over udsigten over det spektakulære landskab opleve den rigt udsmykkede klosterkirke, hvis mange malerier strækker sig helt tilbage til klostrets barndom. Hver en centimeter væg og loft er bemalet, og frygten for de invaderende kræfter sætter sit præg på de mange motiver.

Oppe i Sivota by færdes høns og ænder under appelsintræer.
Oppe i Sivota by færdes høns og ænder under appelsintræer.

På den oldgamle tegneserie ses kristne martyrer blive pint og dræbt på de mest bestialske måder af de indtrængende hedninge. Selve kirkerummet præges af ikoner, der formidler de bibelske fortællinger om Jesus og hans disciple. Ønsker man at få alle billedfortællingerne med, kan det anbefales at sætte sig godt til rette på en af munkenes træbænke og lægge hovedet tilbage. Er man heldig, kan man opleve en af de få tilbageværende munkebrødre med langt skæg og i sort dragt i færd med under mild sang at passe kirkens mange stearinlys, som hænger fra loftet i et sirligt hejsesystem.

Sivotas stille ro er et godt udgangspunkt for at kombinere en rolig daseferie garneret med natur- og kulturoplevelser. Det er den græske oplevelse uden de uheldige følger af for mange turister, og det anbefales at komme på besøg uden for den glohede højsæson, hvor temperaturen let kommer over 35 grader. Dog er Sivota ikke for de gangbesværede, da områdets kuperede landskab stiller visse krav til formen, når det går op og ned ad bakkerne på vej fra hotel til by eller strand.

Rejseliv var inviteret af Folkeferie.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.