Kamp om verdens længste flyrute

Qatar Airways kan prale af at have verdens længste flyrute.
Qatar Airways kan prale af at have verdens længste flyrute.

Der er kamp om de lange flyruter hos de store flyselskaber. Alle vil gerne kunne sige, at de har den længste rute. For bare en uge siden var det således Emirates, der kunne prale af at have verdens længste flyvning fra Dubai til Auckland, New Zealand.

Men de blev sidste søndag overhalet af Qatar Airways, der nu har retten til at kalde sig flyselskabet med verdens længste rute.

Også denne rute går til Auckland i New Zealand – men denne gang fra Qatar. Det er 350 km. længere, hvilket ikke betyder det store, når man er oppe i de højder.

På turen med Qatar Airways tager det fem minutter længere på udturen og ti minutter længere på hjemturen.

Begge ruter tager stadig mere end 17 timer og krydser angiveligt ti tidszoner. Men Qatar og Emirates er ikke de eneste flyselskaber, der kæmper om de lange ruter.

Det australske selskab Qantas har bekræftet, at de fra marts 2018 vil åbne – på det givne tidspunkt – verdens længste rute fra London til Perth.

En tur, der også kommer til at tage lidt mere end 17 timer. Også Singapore Airlines åbner i 2018 en rute til New York, der kommer til at strække sig over 15.300 km – en tur der kommer til at tage knap 18 timer.

Læs mere: Skærmene fjernes fra ryglænet

Læs mere: Dansk turisme sætter ny rekord

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.