Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Israels hippe og historiske appelsinlund

Tel Aviv gemmer en 7.500 år gammel hemmelighed i sin baghave. Det er Jaffa, Israels første multikulturelle by, som tiltrækker alt fra rygsæksrejsende til religionsinteresserede med sin boheme-atmosfære, der minder om Brooklyn og Berlin tilsat varme og næsten evigt solskin.

Loppemarkedskvarteret i hjertet af Jaffa har været populært i næsten 100 år.
Loppemarkedskvarteret i hjertet af Jaffa har været populært i næsten 100 år.

Mens den azurblå himmel langsomt rødmer og sætter minareten, kirkespiret og synagogen i relief, kalder muezzinen til bøn, og klokkerne ringer solen ned. Gadelygterne tændes, og de sidste loppemarkedshandlere ruller metalskodderne ned i Jaffas gamle bydel, og samtidig gør caféer og restauranter klar til det store rykind. Når aftenen falder på, forvandler de maleriske, smalle gader sig nemlig til én stor hip landsby, hvis mage man ellers kun finder i Brooklyn i New York eller i Mitte i Berlin.

Selv om Jaffa længe har været destination for alt fra religionsinteresserede til rygsæksrejsende, er det også israelerne selv, som i større grad søger tilbage hertil, på trods af at det var byen, som de flygtede fra i slutningen af 1800-tallet på grund af overbefolkning og i stedet begyndte skabelsen af Tel Aviv.

Jaffa har været selve symbolet på fredelig sameksistens mellem forskellige kulturer og religioner, siden den opstod som Mellemøstens centrale havneby i bronzealderen. Men der er arkæologiske fund, som beviser, at Tel Yafo, Jaffa-bjerget (som nu kun er 40 meter højt), var beboet allerede for 7.500 år siden.

Det er især den noget nyere historie fra dengang, hvor bibelske figurer som Jonas (ham med hvalen), kong Salomon og apostlen Peter havde deres gang i Jaffa, som trækker turister til den ældste del af byen bag bymuren.

Historisk charme

Vi kommer for at se de smukke, renoverede kalkstenshuse i de smalle gyder, som ikke har egentlige navne, men glaserede keramikskilte med symboler, og St. Peters-Kirken i lyserød latinamerikansk barok fra 1600-tallet på den centrale plads omgivet af restauranter. Vi slår også et smut ned om havnen, som stadig er aktiv med fiskekuttere, for at se den mindeplade på molen, der fortæller om Jaffa som Middelhavets naturlige handelscentrum for rejsende til lands og til vands.

Det var på den måde, at Jaffa blev et naturligt hjem for folk fra alle verdenshjørner, og den kulturelle smeltedigel opstod, længe inden det blev et moderne fænomen. Jaffa har altid været kendt for at kunne huse jøder, kristne og muslimer uden nævneværdige problemer. Og sådan er det stadig.

Et af de højeste huse er pejlemærke i Jaffas 
loppemarkedskvarter.
Et af de højeste huse er pejlemærke i Jaffas loppemarkedskvarter.

Da pladsen blev for trang i slutningen af 1800-tallet –både på grund af befolkningstilvæksten og den succesrige produktion af stenfri appelsiner i de stadigt større plantager – valgte flere jøder at flytte ’nordpå’, dvs. knap en kilometer fra Jaffa, hvor de grundlagde Neve Tzedek, som blev den første bydel i det, der gennem det 20. århundrede skulle vokse sig op langs den 13 km lange strand og blive til det moderne Tel Aviv.

Samtidig kom bølgerne af immigranterne fra Rusland, Østen og Europa, og mange af dem startede deres liv op her og handlede med de ejendele, de havde med sig. Det blev til det legendariske loppemarked, som findes den dag i dag, og det permanente marked blev rammen om det kvarter i Jaffa, der nu er berømt som hipsterlandsbyen. De seneste 30 år har denne del af Jaffa været Tel Avivs baghave, og her har det været muligt at finde et billigt sted at bo, fordi ingen kunne se potentialet i de forfaldne bygninger. Det lokkede de unge, de kreative og de frie fugle til, men især de senere år har også de ressourcestærke opdaget bydelens potentiale, så der er kommet gang i renoveringen, siger vores guide, Yigal, da vi spadserer bag om de kendte gader og ser det gamle tugthus og det tidligere nonnehospital, der langsomt er blevet forvandlet til mondæne boutiquehoteller.

Farvestrålende tidslomme

Vores eget hotel er forvandlet fra efterretningskontor til bohemehyggeligt logi, mens vandrehjemmet midt i smørhullet på Ami’Ad-gaden ligner en tidslomme fra 1970erne med sine farvestrålende kollektive rum.

»Jeg tror, folk kommer her, fordi de kan vise og udleve deres tolerance,« siger en af de forretningsdrivende på Rabbi Yohanan Street, hvor vintagetøjbutikkerne ligger dør om dør. Nede i Rabbi Aha Street har Michelle fra Schweiz åbnet ’Madafim Design Space’, hvor hun lejer hyldeplads ud til spirende kunstnere, og hun er sikker på, at det er den helt rigtige beliggenhed.

»Du får ikke en bedre atmosfære end her tæt på det originale loppemarked. Det tiltrækker de rigtige kunder til vores varer, og på sigt tror jeg, at der kommer et internationalt klientel, fordi Jaffa er indbegrebet af det moderne kosmopolitiske liv.«

Det udsagn kan modedesigneren Yosef Peretz tilslutte sig. I 22 år holdt han til på den mere mondæne Dizengoff Street i centrum af Tel Aviv, men for nylig skiftede han spor og begyndte også at lave boligtekstiler, som nu sælges fra en forrygende flagskibsbutik på Margoza Street – gaden, der tiltrækker et hav af interiørbutikker for enhver smag.

Det bidrager til landsbystemningen, at mange af gaderne med caféer og restauranter er bilfri.
Det bidrager til landsbystemningen, at mange af gaderne med caféer og restauranter er bilfri.

Men det er især aftenlivet i de mange gader på kryds og tværs, som tiltrækker israelere fra Tel Aviv og resten af landet, og alle os, der kommer langvejs fra, uanset om det er med rygsæk eller rullekuffert.

Så da klokkerne har ringet af, og muezzinen er færdig med at kalde til bøn, tændes lysguirlanderne i de mange af restaurantvinduer, og der gøres klar til servering.

De lave huse med blomstrende bougainvillea og arkitektens trøst, sammenbragte møbler i alskens farver, cool musik og afslappet servering under åben himmel bidrager til en næsten intim stemning, hvor alle holder lidt øje med hinanden. På den gode måde – ligesom i en landsby.

Rejseliv var inviteret af det israelske turistministerium

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.