Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvalsafari i Azorernes dybblå hav

Farvandet ud for øen Pico i Azorerne er et af de bedste steder i verden at se hvaler og delfiner.

En hvalhale forrest, frodige grønne marker i midten og Pico-vulkanen i baggrunden – så bliver det ikke meget bedre. Foto: Jesper Møller, Aqua Acores og Visit Azores
En hvalhale forrest, frodige grønne marker i midten og Pico-vulkanen i baggrunden – så bliver det ikke meget bedre. Foto: Jesper Møller, Aqua Acores og Visit Azores

Klokken er nøjagtigt 14.02, da vi stævner ud fra den lille havn i landsbyen Lajes do Pico, der ligger på sydsiden af Azorernes næststørste ø, Pico.

Forventningerne er helt i top, for i dag står der hvalsafari på programmet, og efter sigende skulle mulighederne for at spotte nogle af de store havdyr være ganske glimrende.

Selv er vi ombord på ’Moby Dick’, som er en mere traditionel lystbåd. Vi følges ud af havnen med en hurtiggående gummibåd, som også tilhører hvaludflugtsfirmaet. Gummibådene har hastigheden som deres fordel, så de hurtigere kan nå frem til hvaler og delfiner, der befinder sig i havoverfladen. Til gengæld har man en bedre vinkel fra den store båd, fordi den er højere, og man derfor bedre kan se ned på hvalerne.

Der går da heller ikke mange minutter, før gummibåden er sejlet fra os. Et stykke tid efter kan vi se den stoppe op og cirkle rundt, og så er vi godt klar over, at den har bid.

Straks efter knitrer radioen da også hos vores skipper med besked herom, og vi sætter straks kursen mod gummibåden. Da vi når frem, ser vi en række mørke rygfinner, som hurtigt vokser sig store og afslører sig selv som en mindre flok delfiner.

Af og til ligger de store hvaler lige under havoverfladen og gemmer sig, så man skal lidt op for at se dem.
Af og til ligger de store hvaler lige under havoverfladen og gemmer sig, så man skal lidt op for at se dem.

Ud over en skipper har hver båd også en marinbiolog om bord, og hun fortæller os, at der er tale om de såkaldte Rissos delfiner. Vi kommer helt tæt på dem og kan se det karakteristiske firkantede hoved og de hvide mønstre, der løber på kryds og tværs af delfinernes kroppe.

Hval i sigte

Der blæser en svag vind, og havet er spejlblankt, hvilket gør det lettere at få øje på havdyrene. Til gengæld er der lavthængende skyer, hvilket omvendt gør arbejdet vanskeligere for den ’spotter’, som sidder i et højtliggende tårn på land og spejder efter hvaler for udflugtsfirmaerne. Måske derfor sejler vi rundt i en rum tid, uden at der sker noget. Men så er der endelig gevinst.

»Hval i sigte,« lyder det i radioen fra gummibådens skipper, men ak, da vi når frem, er den dykket ned igen. Vi cirkler lidt omkring for at se, om den kommer hurtigt op til overfladen igen, men til sidst opgiver vi, da den kan være neddykket i op til en time ad gangen.

I stedet får vi en lille trøstepræmie i form af en karetteskildpadde, der tøffer rundt i havoverfladen. Den er en af flere havskildpaddearter her på stedet.

Lidt efter står lykken os endelig bi – sådan da. I det fjerne og ved hjælp af de uvurderlige kikkerter, som vi selv har medbragt, ser vi halen af en finhval. Ganske imponerende, selv om det kun varer enkelte sekunder.

Et af de bedste steder

Farvandet ud for sydsiden af Pico er angiveligt et af de bedste steder i verden for hvalsafari. Der findes over 80 hval- og delfinarter i verdenshavene, og 24 af slagsen er blevet spottet ud for Pico, hvilket er et usædvanligt højt antal. Derfor har man på en hvalsafari her enestående chancer for at se nogle af havets største og mest kære væsener på tætteste hold.

Kaskelothvalen bor i farvandet ud for Pico hele året, og trods sin størrelse springer den også gerne op af vandet.
Kaskelothvalen bor i farvandet ud for Pico hele året, og trods sin størrelse springer den også gerne op af vandet.

Nogle arter – såsom finhvaler, kaskelothvaler og en række delfiner – er her hele året. Andre kommer lejlighedsvis på besøg, og i forårsmånederne kan man være heldig at se pukkelhvaler samt verdenshavenes gigant - blåhvalen.

Så heldige er vi ikke, men mindre kan også gøre det. Lidt senere nærmer vi os, hvad der viser sig at være en flok kortfinnede grindehvaler. Trods navnet tilhører de delfinfamilien, men fornemmelsen af hvaler er tydelig, da vi ser flere ’blåst’. Det er den vandsky, som opstår, når dyrene kommer op til overfladen og puster ud.

For ikke at stresse hvalerne og delfinerne er det forbudt at sejle helt tæt på dem, ligesom der ikke må ligge så mange både omkring dem, at de føler sig spærret inde. I stedet skal man håbe på, at hvalerne bliver nysgerrige og selv nærmer sig skibet, og det sker heldigvis i forbindelse med grindehvalerne.

Imponerende udsigt

Det er blevet tid til at vende tilbage til havnen. Vi har nu front mod øen, og det er bestemt ikke noget kedeligt syn – tværtimod. Vi får serveret et panoramasyn af stejle, grønklædte skråninger og marker, og i baggrunden rejser vulkanen Montanha do Pico sig dramatisk. Med sine 2351 meter er den ikke bare Azorernes højeste bjerg, men også Portugals højeste.

Pludselig råber kaptajnen og peger skråt frem for sig. Bagefter fortæller han, at han så finnen på en hammerhaj, hvilket er ganske eksotisk på disse kanter. Ingen af os gæster nåede dog at få øje på finnen, så den tæller desværre ikke med i regnskabet over ’sete eksemplarer’.

Rissos delfiner har et karakteristisk firkantet hoved samt hvide mønstre, der løber på kryds og tværs af kroppen.
Rissos delfiner har et karakteristisk firkantet hoved samt hvide mønstre, der løber på kryds og tværs af kroppen.

I stedet for hammerhajen får vi en afskedsgave i form af en flok almindelige delfiner, der legesygt tumler omkring tæt på båden. Delfiner er ganske selskabelige, og de skiftevis svømmer rundt og springer op af vandet – herligt.

Det er næsten umuligt ikke at blive i godt humør af at se de små springfyre boltre sig i vandet, og vi strækker nakken maksimalt for at få de sidste livsbekræftende glimt med af de varmblodede dyr.

På det sidste stykke ind til kajen priser vi os lykkelige for rigelig brug af solcreme, da vi betragter vores medpassagerers kobberrøde ansigter. Derudover gør vi status over eftermiddagens ekspedition.

Det var lidt skuffende kun at se halen på en af de store hvaler – og så på ganske lang afstand. Til gengæld reddede delfinerne i den grad dagen for os. De små springfætre er vidunderlige at betragte, og i modsætning til hvalerne kan man så godt som altid være sikker på at se delfiner på en hvalsafari ud for Pico.

Rejseliv var inviteret af Visit Azores og Bravo Tours.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.