Herretur i Dublin

Sådan lyder den korte version af en tur med gutterne til Irlands hovedstad. Men der er mere i byen end det. Irske traditioner rummer nemlig en del historie.

Party-strøget Temple Bar og de omkringliggende stræder bobler om aftenen af musik og glade mennesker i alle aldre.
Party-strøget Temple Bar og de omkringliggende stræder bobler om aftenen af musik og glade mennesker i alle aldre.

Dublin er en god by at indtage til fods, og da vi er på udkig efter et sted at få stillet sulten i den irske hovedstad, bliver søgningen gjort gående. For spisesteder er der masser af.

De fleste pubber og barer, som nærmest synes at ligge på hvert et gadehjørne, serverer hovedsageligt irske retter med en lind strøm af øl og whisky som tilbehør.

Læs mere: 5 vinbarer i Berlin

På kørebanen står trafikken stille, og sammen med klynger af feststemte mennesker i alle aldre overhaler vi den motoriserede trafik. Irish Stew er på menuen mistænkeligt mange steder, så dem går vi nærmest per instinkt uden om. Et par dage efter finder vi ud af, at vi ikke gik glip af den vilde gastronomiske oplevelse ved at springe den klassiske kødstuvning over. Retten er i sin rustikke enkelhed sympatisk. Sikkert endda sund og i al fald mættende – men ikke noget at rejse efter. Det er skaldyrene, som fiskes i Atlanterhavet ud for den irske vestkyst, til gengæld. Hummer og østers endda til overkommelige priser.

På The Bank on College Green vælger vi, hvad der skal vise sig at være en irsk klassiker: Østers og Guinness-øl. Tonen til en herretur med ærkeirsk klangbund er slået an.

De oprindelige krigere

Dublin er en sjov blanding af gammelt nyt. Byen er en moderne hovedstad, men begrebet ’Traditional Irish’ lader til at markedsføre stort set alt, hvad turister potentielt vil bruge penge på.

Det ville have været forlorent og kommercielt på den ufede måde, hvis ikke irerne virkelig dyrkede nationalismen gennem den oprindelige gæliske kultur. For det gør de.

Læs mere: Danskerne vil til stranden i miniferien

Vi erfarer det en lørdag, som vi helliger de fire populære gæliske sportsgrene. Rounder, gælisk håndbold, hurling og gælisk fodbold hedder de. Hos den lille klub Na Fianna i udkanten af byen kan turister i løbet af en formiddag prøve tre af de fire sportsgrene på egen krop.

Traditionel irsk musik faldbydes live i ublu metermål på turistbarerne i centrum af Dublin.
Traditionel irsk musik faldbydes live i ublu metermål på turistbarerne i centrum af Dublin.

Oversat fra irsk hedder klubben noget i retning af ’De Oprindelige Krigere’. Klubbens instruktører, som forklarer os reglerne og sætter spillet i gang, er ellers både venlige og humoristiske. Oplevelsen ruster os til den ægte vare senere på dagen, hvor semifinalerne i gælisk fodbold bliver spillet på nationalstadionet, Croke Park. Her er plads til 82.500 tilskuere, og der er udsolgt til dagens to kampe, som afvikles i forlængelse af hinanden.

Sporten dyrkes i alle Irlands 32 amter. De bedste spillere fra hvert amt udvælges til det ærefulde hverv at repræsentere sin hjemegn. Alle spillere er fuldblods amatører, og transfersummer er et ukendt fænomen. Indtægter fra tv, billetter og trøjesalg bliver kanaliseret tilbage til klubberne, som holder liv i ikke bare de gæliske sportsgrene, men også i musik, sang og dans.

Voksen-smoothie

Stemningen på lægterne er intens. Luften er fuld af smædeord om modstandernes manglende evner i den ædle sport, hvor temmelig hårde tacklinger er tilladt. Håndgemæng mellem spillerne gider dommeren tilsyneladende ikke tage sig af.

Men efter kampen mødes alle i venligt drikkelag på pubberne, som er fyldt til bristepunktet. Her er Guinness-øllen over alle de andre øl og også over alle de ellers udmærkede irske cidere. En bittersød, kaffebrun porter med fløjlsblødt skum. En pint koster i omegnen af 5 euro (ca. 35 kr.) og inkarnerer den unikke stemning, som man finder på irske pubber og barer, hvor tiden kan føles, som står den stille.

Læs mere: Et ægte Havana - midt i Miami

Her kommer unge som gamle og tager sig god tid i hinandens selskab til at sludre og nyde en Guinness, der tager to minutter at skænke fra fad på den korrekte måde. At købe Guinness på flaske er en nødløsning, som ikke er mulig ret mange steder. Det ville næsten også være en skam at snyde sig selv for synet af boblerne i en fadøl, som har en næsten smoothie-agtig konsistens. I bølgende formationer bevæger de sig som en lavine i slowmotion ­roligt op og ned i glasset.

Næste dags rundtur på Guinness-bryggeriet Guinness Storehouse lærer os, at det er nitrogen, som giver de særlige bobler og den cremede skum. På rundturen certificeres de besøgende i at skænke en pint, inden turen går op i panoramabaren på øverste etage, hvor de får lov at smage de gyldne dråber.

Nogle velfortjente dråber efter den lange tur op gennem fem etager i den pint-formede besøgsbygning. En tur, som ned i de mindste detaljer viser tilskuerne historien og den raffinerede tilblivelsesproces bag den berømte øl Guinness Stout.

Ærkeirske pubcrawls

I gåafstand fra Guinness Storehouse ligger det relativt nyopførte whisky-destilleri Teeling. Her kan man som gæst komme helt tæt på de ståltanke, kobberkedler og egetønder, som whiskyen passerer, inden den bliver tappet på flasker.

Læs mere: Tyrol for stamgæster

Luften er tung, sød og vammel i destilleringshallen, hvor kobberkedlerne har kvindenavne – de er opkaldt efter stifterens kone og døtre. Ellers er der kun ganske lidt mandehørm over de renskurede omgivelser, der fra grunden er designet til, at tilskuerne kan komme helt tæt på processen og efterfølgende smage på sagerne i de tjekkede lokaler.

Hotellerne langs floden Liffey er ikke de billigste i byen. Men udsigten fra værelserne er ligeså god, som placeringen er central. Her gør suiten på U2s hotel, The Clarence, sig lækker og frister måske rejsebudgettet over evne. Ellers er Dublin ikke dyr af en europæisk storby at være.
Hotellerne langs floden Liffey er ikke de billigste i byen. Men udsigten fra værelserne er ligeså god, som placeringen er central. Her gør suiten på U2s hotel, The Clarence, sig lækker og frister måske rejsebudgettet over evne. Ellers er Dublin ikke dyr af en europæisk storby at være.

Forstyrrer det lyse designerinteriør illusionen om, hvordan irsk whisky skal indtages i tætte barer med mørkt træ på væggene og grønne lamper i loftet, kan man tage på en guidet gåtur med de lokale whisky-eksperter, som lever af deres kendskab til ikke bare de mange labels, men også til whisky-barernes historie og sortiment.

De ældste steder, vi besøger med guiden, har bevaret ’the snug’. Et lille, kupélignende rum lige inden for døren, hvor kvinderne tidligere var henvist til at indtage deres drikkevarer.

De mange store irske forfattere bliver flettet ind i fortællingen om stederne. Ligesom whisky og øl indgår som et væsentligt element på en litterær pubcrawl, der følger i nogenlunde samme spor som den guidede whisky-gåtur. Her træder skuespillere ind og ud af rollerne som James Joyce, Oscar Wilde, Samuel Beckett og Brendan Behan. Alle har tilsyneladende godt kunnet tage fra af de våde varer. Brendan Behan bliver fremstillet som en ’pubkravlende’ legende. Den alkoholiserede bulderbasse skulle have hævdet, at han ikke var forfatter med et alkoholproblem, men en alkoholiker med et skriveproblem.

Anekdoterne på turen er rigelige, ligesom mængden af whisky vi får serveret.

Rejseliv var inviteret til Dublin af Tourism Ireland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.