Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Har du krav på erstatning? Vi glemmer at klage, når flyet er forsinket

Danskerne kan få 70,5 mio. kr. i erstatning for forsinkede og aflyste fly – hvis de vel at mærke søger den.

Forsinkede og aflyste afgange er et almindeligt syn på lufthavnenes infoskærme - men der er mange penge at hente i erstatning.
Forsinkede og aflyste afgange er et almindeligt syn på lufthavnenes infoskærme - men der er mange penge at hente i erstatning.

Forsinkede og aflyste flyafgange er noget, vi alle har oplevet. Men det er de færreste af os, der rent faktisk kender reglerne for, hvornår vi er berettiget til økonomisk kompensation.

Selv om der har været et fald på 38 pct. i flyforsinkelser i år sammenlignet med sidste år, er der stadig store summer på spil i erstatning. Det viser en undersøgelse foretaget af Gate28.dk, der hjælper rejsende med at kræve økonomisk erstatning ved flyforsinkelser.

I årets første tre måneder har 660 fly til eller fra Danmark været forsinket eller helt aflyst, og det betyder, at op til 31.600 danskere kan være berettiget til erstatning. Det svarer til et beløb på op mod 70,5 mio. kr. Det er bare ikke alle danskere, der kender deres rettigheder, når det kommer til forsinkede flyafgange, og derfor er det heller ikke alle, der søger om erstatning:

»Det er langtfra alle, der søger erstatning i Danmark, og vi vil gerne have, at flere danskere skal vide, hvilke rettigheder de har,« fortæller Jakob Darlin, der er talsmand for Gate28.dk. Når et fly er mere end tre timer forsinket ved ankomst til slutdestinationen – eller helt bliver aflyst ¬– kan passagererne ifølge et EU-direktiv kræve økonomisk erstatning.

Færre sager

Fra januar til marts måned i år har 52.800 danske rejsende oplevet forsinkede eller aflyste fly. Det svarer til 660 fly, hvoraf de 395 var forsinket med mere end tre timer eller helt aflyst – det kan udløse op til 70,5 mio. kr. Og selv om 70,5 mio. kr. lyder af mange penge, er flyselskaberne heldigvis mindre forsinket end tidligere. Det skyldes netop, at de rejsende er blevet mere bevidste om deres forbrugerrettigheder:

»Vi kan se, at antallet af kompensationssager i Skandinavien er steget markant den seneste tid, hvilket tydeligvis har haft indflydelse på, at flere fly nu afgår og ankommer ifølge den gældende tidstabel,« siger Jakob Darlin fra Gate28.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.