Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Guide: Vinter i Europa

Noget af alt det, der rører sig, og som du kan opleve i de kolde vintermåneder rundt om i de europæiske storbyer.

Kinesisk nytår i Chinatown i London.
Kinesisk nytår i Chinatown i London.

SALZBURG

Sound of Music: Den smukke østrigske by med alle sine barokbygninger er kulisse i musicalfilmen »The Sound of Music«, som i år fejrer 50 års jubilæum. I de første år blev den amerikanske film stort set ignoreret i Østrig, hvor Anden Verdenskrig og alpelandets »Anschluss« til nazityskland i 1938 var et ømtåleligt emne.

Men i dag er byen stolt af både den virkelige von Trapp-familie, der boede i Salzburg og flygtede fra nazismen, og af filmen fra 1965, som er optaget i byen og bygger på en Broadway-musical fra 1959. I 2006 producerede Andrew Lloyd Webber en ny version af musicalen, og i 2011 blev musicalen for første gang sat op på Salzburger Landesteater, hvor den stadig er på programmet.

Hvornår: Til først i maj, ofte på lørdage.

Info: salzburger-landestheater.at

STOCKHOLM

Vårsalongen: Udstillingen, der er en tradition tilbage fra 1921, er utrolig populær og har hvert år titusindvis af besøgende. I år er der indsendt 2.335 ansøgninger om optagelse på forårsudstillingen. 119 kunstnere er udvalgt, yngste er 18 år, ældste 89 år. 230 kunstværker udstilles, heraf 88 malerier, 43 skulpturer og 25 tegninger.

Hvornår: 30. januar til 29. marts. Åbent tirsdag-søndag

Info: liljevalchs.se

LONDON

Fårets år: Når Chinatown i den britiske hovedstad inviterer til fest i forbindelse med det kinesiske nytår, er det til den største nytårsfest uden for Asien. Over tusinde optrædende og medvirkende er i fuld gang med at forberede den store farvestrålende parade og scener med optræden langs ruten.

I selve Chinatown vil både de handlende og restauranterne have boder i gaderne. Ifølge den kinesiske kalender går man ved nytåret ind i Fårets år – et stjernetegn, som beskrives som høfligt, venligt og varmt.

Hvornår: 22. februar. Fra Trafalgar Square gennem West End til Chinatown.

Info: chinatownlondon.org

BERLIN

Halvmaraton: Om det så er træning til den hele, eller fordi den halve er alt rigeligt, er ligegyldigt. »Vattenfall Berliner Halbmarathon« er et af de klassiske løb. Oprindelig var det to løb, »SCC Half Marathon«, i det daværende Vestberlin, og »Peace Run« i Østberlin. I 1990 blev de to løb til ét, og sådan har det været siden.

Nu er der hvert år ca. 30.000 løbere, vandrere, skatere, kørestols- og håndcykelbrugere fra over hundrede forskellige lande med i løbet, som også er en folkefest med musik, gøglere og masser af tilskuere. Den hele maraton i Berlin løbes i år 27. september.

Hvornår: 29. marts. Start og mål på Karl-Marx-Allee nær Otto-Braun-Straße.

Info: vattenfall-berliner-halbmarathon.de

PARIS

Cirkus: Det er verdens ældste cirkus, Cirque d’Hiver Bouglione. Og det er cirkus af den gamle skole med domptører og vilde dyr – løver og tigre – med akrobater, trapezkunstnere, heste, klovner plus det cirkusorkester og masser af elefanter.

Hvornår: Til 1. marts

Info: cirquedhiver.com

AMSTERDAM

Airbnb: Interessen for at overnatte i private hjem på ferien – i et værelse, i en hel lejlighed eller et hus – er vokset eksplosivt, og bookingsitet Airbnb er vokset i samme takt. Før jul indgik byen Amsterdam en aftale med Airbnb om at arbejde sammen for at imødegå ulovlig privat hotelvirksomhed.

De to parter vil sammen udarbejde en hjemmeside, hvor kommende udlejnings-værter kan informeres om reglerne for at udleje deres hjem, og Airbnb vil fra februar formidle den turistskat, som udlejerne skal betale af hver overnatning, til myndighederne.

Info: airbnb.com

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.