Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Glem verden – og glem dig selv

Om bord på træsejlskibet Nemesis’ handler det om at lægge dagligdagens stress bag sig og bare nyde øjeblikket i godt selskab. Rejseliv var med på en tur i området omkring den populære tyrkiske ferieby Bodrum.

På turen rundt i området omkring Bodrum ankrede Nemesis op til to gange dagligt i små bugter – til frokost og for natten, hvor man så kunne falde i søvn til bølgernes skvulpen. Fotos: Lars Johansen
På turen rundt i området omkring Bodrum ankrede Nemesis op til to gange dagligt i små bugter – til frokost og for natten, hvor man så kunne falde i søvn til bølgernes skvulpen. Fotos: Lars Johansen

Når det kolde efterårsmørke for alvor sænker sig og hverdagene bliver fyldt med travlhed, praktiske gøremål og småbekymringer, kan man godt drømme om at holde en pause fra det hele og kravle ind i en boble fuld af lys, varme og livsglæde. Spise lidt lækkert, nyde et glas vin, hyggesnakke og grine, snuppe sig en middagslur under åben himmel, hoppe en tur i bølgerne. Erstatte grå dagligdag med rosévin, turkisblåt vand og smaragdgrønne bugter.

Sådan en boble er træskibet Nemesis, som Rejseliv har genbesøgt. Min forrige tur fandt sted for fem år siden, og siden da havde jeg længtes efter at komme tilbage om bord og læne mig godt tilbage i de store, hvide puder på agterdækket, mens vi blidt vuggende glider over Middelhavets bølger.

Og jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Mange af de gæster, der tilbringer en uges ferie eller to på Nemesis og hendes større og mindre søsterskibe hos det tyrkisk-baserede, men hollandsk-engelskejede SCIC Sailing, vender tilbage år efter år for at slappe af og nyde den familiære stemning om bord.

Bølgerne bestemmer

Men inden vi stævner ud fra den lille by Ortakent tæt ved den populære ferieby Bodrum på den tyrkiske sydkyst, er det på sin plads med lidt praktisk information.

Nemesis og hendes søstre er moderniserede traditionelle tyrkiske ’gület’-sejltræskibe med plads til mellem otte og 16 passagerer i tomandskahytter med eget toilet og bruser. Hver kahyt har en dobbeltseng, og så er der ikke ret meget mere plads – men man kan nu sagtens opholde sig i kahytterne, hvis man gerne vil have lidt tid alene. Ud over kahytterne er der under dæk et fællesrum med en lille bar samt en kabys, hvor kokken dagligt udøver små mirakler. Alle måltider er inkluderet i prisen og indtages omkring et stort fællesbord oppe på dækkets agterende. Maden er tyrkisk og med fokus på sundhed og velvære – det vil sige let med masser af friske grøntsager, frugt, fisk, kylling og lammekød. Drikkevarerne om bord er også med i prisen, uanset om man vil have juice, sodavand, kaffe, vin eller øl. Kun spiritus som cognac eller rom er for egen regning.

Nemesis er et ombygget traditionelt 'gület'-sejlskib. SCIC har forskellige skibe med plads til otte til 16 passagerer.
Nemesis er et ombygget traditionelt 'gület'-sejlskib. SCIC har forskellige skibe med plads til otte til 16 passagerer.

Her ved bordet holder kaptajnen efter morgenmaden også de daglige briefinger om, hvor vinden tillader os at sejle hen den dag, for selv om Nemesis har en motor, bruges den mest, når man skal lægge til kaj eller ud på åbent vand, hvor der er en frisk brise, der kan fylde sejlene. Bliver vinden for voldsom, stryges sejlene. Der er selvfølgelig en overordnet sejlplan – nogle uger sejler man rundt i Bodrum-området, andre uger går turen til de nærvedliggende græske ferieøer – men en del af charmen ved denne ferieform er, at man hurtigt lærer at glemme at fokusere på tid og sted og accepterer, at det er vinden og bølgerne, der bestemmer ruten. Og når man ikke sine mål, ja, så må man sætte sig nogle nye.

Nyd øjeblikket

Midtskibs er der store, hvide madrasser, hvor man kan ligge og slikke sol, læse en god bog, høre musik eller snuppe sig en lur, og fremme i stævnen er der flere siddepladser, hvor der ofte hyggesnakkes. Gæsterne kommer fra hele verden, og fællessproget om bord er engelsk. Har man mest lyst til at passe sig selv, gør man det, men når man er så få om bord og spiser sammen tre gange om dagen, kommer man hurtigt tæt på de øvrige gæster, og inden man får set sig om, er man gået fra de første dages generelle smalltalk til mere personlige samtaler med dem, man nu falder i hak med.

Har man lyst til at være aktiv, kan man hoppe en tur i bølgerne, når Nemesis ligger for anker, eller man kan tage en tur i en af de to røde havkajakker, der også er med. Næsten dagligt er der udflugter i land, men man behøver ikke deltage, hvis man hellere vil blive om bord og hygge sig. For selv om udflugterne er fine, er det opholdet om bord på båden, der er den store attraktion: at lave ingenting og bare nyde øjeblikket uden den mindste antydning af dårlig samvittighed.

Madkursus på dækket. Filodejsrullerne med spinat og fetaost fik vi til frokost.
Madkursus på dækket. Filodejsrullerne med spinat og fetaost fik vi til frokost.

En boble fuld af lys

SCIC, som selskabet hedder, står for Sailing Cruises In Comfort, og det er ikke tilfældigt. Selskabets bagkvinde, hollandske Loes Douze, havde en lang karriere bag sig i rejsebranchen, da hun besluttede at droppe sit job og lave et selskab, hvor den ferieform, som hun selv elskede, var i fokus: en sejltur med høj komfort. Og her menes der ikke luksus, for det er måske lækkert nok, men det er sjældent afslappende på den hjemlige og hyggelige måde, som hun foretrak – og foretrækker.

For Loes Douze er ofte selv med på en af bådene. Hun er en karismatisk og lattermild kvinde, der stadig elsker sejlturene, og som nyder at være sammen med gæsterne på en måde, så man føler, at man er gamle venner. Mange gæster knytter da også venskaber, som rækker ud over ferieturen. Nogle aftaler at vende tilbage til båden og holde ferie sammen på ny, andre – som jeg selv – holder kontakt via de sociale medier. Og Loes Douze selv har snor i sine mange gæster og sender en personlig hilsen i ny og næ. Det er selvfølgelig et spørgsmål om temperament, hvilken krydstogtsform man foretrækker. Nogle synes, at det er fascinerende med de kæmpestore krydstogtskibe med mange aktiviteter, forskellige temarestauranter og anløb ved storbyer eller caribiske øer. Det har jeg prøvet, og mit temperament er mere til den familiære stemning, afslappetheden og følelsen af at sejle som i gamle dage, som der er om bord på en båd som Nemesis.

Jeg elsker at høre bølgernes plasken mod skibssiden, mærke vinden, der får sejlene til at blafre og rebene til at slå mod masten, fornemme smagen af saltvand i luften, hyggesnakke med de øvrige gæster, som vi rækker fadene med mad videre til hinanden ved fællesbordet, blive vækket tidligt om morgen ved et kæmpe ’PLASK!’, når en gæst hopper ud til dagens første dukkert, se besætningen sætte sejl, nyde udsigten ind til de klippefyldte, grønne kyster med landsbyer og appelsinlunde, sidde forventningsfuldt og vippe i gummibåden på vej ind til dagens udflugt, hente en kold øl i køleskabet agter og nyde den, mens solen varmer mit ansigt, falde trygt i søvn i kahytten, mens jeg kan høre natteravnene blandt gæsterne snakke dæmpet og le oppe på dækket. Kort sagt: at glemme hverdagen og leve i en boble fuld af lys, varme og livsglæde.

Rejseliv var inviteret af SCIC Sailing.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.