Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Genoplev Summer of Love i San Francisco

50-års jubilæet for Summer og Love markeres med en række store of små begivenheder i og omkring byen.

Specialudstillingen på de Young-museet i anledning af 50-års jubilæet viser 60er-æstetikken og tidens hippiemode.
Specialudstillingen på de Young-museet i anledning af 50-års jubilæet viser 60er-æstetikken og tidens hippiemode.

Hippietøj på museum

Normalt er de Young-museet kendt for sine malerier af Rembrandt og Picasso, men for tiden pudser museet støvet af og har iklædt sig sit mest farvestrålende kluns til særudstillingen The Summer of Love Experience. Fokus er primært på hippietidens æstetik i form af psykedeliske koncertplakater, Janis Joplins håndtaske og mannequiner iklædt hippiemoden med alt, hvad der hører sig til af trompetbukser, jakker med flæser, lapper og pailletter og spraglede kjoler.

Udstillingen varer indtil den 20. august.

Hvad: De Young Museum

Flower power til fods

Året rundt arrangerer Haight Ashbury Flower Power Tours rundture i kvarteret, der var epicenteret for 60ernes hippiebevægelse. Guiderne Stan og Sunny er begge nogle originaler, der ville have passet godt ind i den tid, og turen til fods fokuserer i lige så høj grad på kvarterets historie som på hippietiden. De forklarer, hvorfor Summer of Love blev til netop her, krydret med underholdende anekdoter, mens man ser de huse, hvor The Grateful Dead og Janis Joplin boede, og hvor den frisindede gruppe The Diggers hang ud. Turen løfter sløret for små levn fra 60erne, såsom LSD-slogans ridset i asfalten, og giver et overraskende fint indblik i arven fra San Franciscos hippier.

Hvad: Haight Ashbury Flower Power Walking Tour

Gåturen med det sigende navn 'Flower Power Walking Tour' byder på en rundvisning i hippiernes højborg, Haight-Ashbury.
Gåturen med det sigende navn 'Flower Power Walking Tour' byder på en rundvisning i hippiernes højborg, Haight-Ashbury.

Comeback 50 år senere

Det var i høj grad musikken, der lokkede horder af unge til San Francisco den sommer, ikke mindst Monterey International Pop Festival, der i juni 1967 var USAs første store musikfestival. Kunstnere som The Grateful Dead, Jimi Hendrix, Janis Joplin og Otis Redding fik deres store gennembrud efter deres optræden. Selv om der kun var plads til 7.000 tilskuere, valfartede op mod 90.000 mennesker til festivalen, og Monterey Pop var inspirationen for Woodstock to år senere. Præcis 50 år efter den oprindelige festival gør Monterey Pop Festival comeback den 16.-18. juni i kystbyen syd for San Francisco.

Hvor: Monterey County Fair Grounds

Hvad kameraet røber

California Historical Society står ofte i skyggen af byens kulturelle sværvægtere, men udstillingen On the Road to the Summer of Love, der finder sted indtil 10. september, er lidt af en juvel. Her får man historien om, hvordan Summer of Love blev til gennem 100 fotos fra perioden taget af 20 forskellige fotografer, der bl.a.viser musikere som The Grateful Dead og Janis Joplin inden de blev stjerner og bannerførere for en hel bevægelse. Der er billeder fra beatgenerationens eksperimenterende dage, Human Be-In i Golden Gate Park, der var forløberen for kærlighedssommeren, og The Diggers’ ceremoni over hippiens død i efteråret 1967, der signalerede begyndelsen på enden for bevægelsen.

Hvad: California Historical Society

Hippietiden forbindesofte med de mange protester, som den kærlighed- og frihedselskende subkultur inspirerede. På California Historical Societys 'On the Road to the Summer of Love'-udstilling er historien bag Summer of Love dokumenteret med billeder taget af 20 forskellige fotografer.
Hippietiden forbindesofte med de mange protester, som den kærlighed- og frihedselskende subkultur inspirerede. På California Historical Societys 'On the Road to the Summer of Love'-udstilling er historien bag Summer of Love dokumenteret med billeder taget af 20 forskellige fotografer.

Gåtur med en hippie

Hvis du foretrækker at udforske byen på egen hånd, så er det med at prøve appen Detour. For fem dollars får man en guidet tur med en lokal ekspert rundt i forskellige storbyer, og en af de bedste af slagsen går gennem Haight-Ashbury, hvor Peter Coyote fortæller om, hvordan kvarteret tog sig ud i midten af 60erne. Han fortæller om Jimi Hendrix’ gratis koncert i parken, om at brødføde unge med hvalkød, om hvordan batikfarvede t-shirts blev til og om at fjolle rundt med Janis Joplin.

Takket være din smartphones GPS passer fortællingen til, hvor du befinder dig, og af og til føles den en time lange tur rundt i kvarteret som en skattejagt, hvor man finder skjulte sager og uventede hjælpere. Det er en intim oplevelse at have Peter Coyotes dybe fløjlsstemme i øregangen tilsat lydeffekter, syrerock og stemmerne fra andre, der oplevede tiden, og Peter Coyote river glansbilledet itu og giver en mere nuanceret beretning om arven fra hippietiden.

Hvor: Begynder i The Panhandle

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.