Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Geneve er dyreste turistby

København er kommet på top-fem listen over de dyreste byer ifølge Club Sandwich Index'et.

Det går den forkerte vej for København set med turistøjne. For alt tyder på, at det sammenlignet med andre landes hovedstæder er blevet dyrere at være turist i den danske.

Læs også: Vi aner ikke hvad ferien koster

I hvert fald viser det nye Club Sandwich Index 2013 fra Hotel.com, at både København og Stockholm er kommet med på top-fem listen over de dyreste byer at købe en Club Sandwich i - en indikation af hvad det koster at være turist i en by.

Hvor København sidste år lå på en niendeplads, to pladser efter Stockholm er de to byer rykket op på listen som henholdsvis nummer fem og fire efter Oslo, som igen i år er den tredje dyreste by. Og helt i top har Paris i år overladt førstepladsen til Geneve.

Det er søgeportalen Hotel.com, som sidste år fandt på at registrere prisen på en Club Sandwich i 30 hoteller i hver by, og derefter beregne gennemsnittet og på den måde få et eksempel på prisniveauet i den pågældende by.

Sidste år toppede Paris som nævnt, med en gennemsnitspris på 184 kroner for kyllingesandwichen med salat og bacon. 

I år er prisniveauet på sandwich ganske vist faldet i de tre dyreste byer, men det har ikke fået dem væk fra toppen af listen, hvor Geneve topper med 175 kr. I København steg prisen derimod fra 105 kr. i 2012 til 128 kr. i år.

I den modsatte ende af skalaen er gennemsnitsprisen på en Club Sandwich den halve. Her ligger Delhi i Indien, 52 kr., og Mexico City, 61 kr.

Club Sandwich Index 2013
01. - 175 kr. Geneve, Schweiz (2) 
02. - 158 kr. Paris, Frankrig (1) 
03. - 154 kr. Oslo, Norge (3)
04. - 133 kr. Stockholm, Sverige (7) 
05. - 128 kr. København, Danmark (9) 
05. - 128 kr. Rom, Italien (5)    
06. - 119 kr. Tokyo, Japan (4)     
06. - 119 kr. London, Storbritannien (10) 
07. - 118 kr. Sydney, Australien (8)
08. - 114 kr. Hong Kong, Kina (11)
09. - 113 kr. Helsinki, Finland (6)
10. - 107 kr. Seoul, Sydkorea (12)
11. - 101 kr. New York, USA (15)
12. -  97 kr. Moskva, Rusland (17)
13. -  96 kr. Amsterdam. Holland (16)
14. -  92 kr. Berlin, Tyskland (13)
15. -  89 kr. Singapore (21)
16. -  88 kr. Toronto, Canada (19)
17. -  87 kr. Dublin, Irland (20)
18. -  85 kr. Madrid, Spanien (18)
19. -  83 kr. Rio, Brasilien (14)
20. -  73 kr. Beijing, Kina (22)
21. -  68 kr. Buenos Aires, Argentina (24)
21. -  68 kr. Bangkok, Thailand (-)
22. -  66 kr. Bogota, Colombia (23)
23. -  65 kr. Taipei, Taiwan (-)
24. -  61 kr. Mexico City, Mexico (25)
25. -  52 kr. New Delhi, Indien (26)

Placering i 2012 i parentes.
Kilde: Hotel.com Club Sandwich Index 2013

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.