Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Genbrug, graffiti og sjov shopping i Bristol

Sydengelske Bristol har personlighed og en forunderlig, rå charme. Forfald, fashion, funky butikker, bohemer og iværksætteri skaber en lille storby, hvor stemningen er provinsiel i ordets varme betydning og samtidig kosmopolitisk med streetart som signatur-kunstart.

Fra pompøs victoriansk stil til smalle gyder og gader og en livlig havnefront med brede promenader. Bristol er opdelt i flere kvarterer med hver sit særpræg, visuelt og stemningsmæssigt.
Fra pompøs victoriansk stil til smalle gyder og gader og en livlig havnefront med brede promenader. Bristol er opdelt i flere kvarterer med hver sit særpræg, visuelt og stemningsmæssigt.

Hun er i grunden så typisk for sin by, værtinde Amy på Cox & Baloney Tearoom, med sit muntert candyfloss-farvede hår, sigøjnerøreringe og et stort, varmt smil. Ligeglad med, at hendes alder ikke traditionelt er til pink indfarvninger, bobler hun af hjertelighed overfor caféens gæster. Hendes kollega er fra samme ukonventionelle skuffe: ring i næsen, seriøst touperet hår med et Grease-tørklæde viklet om totterne og bundet i en sløjfe i siden. Dertil cyklamenfarvet læbestift til at matche serveringsforklædet med flæser. Bare tag plads, kvidrer hun, om lidt er der dejlig Afternoon Tea. For traditionerne står stærkt, sideløbende med den løjerlige styling.

Amy startede sin forretning med en opsparet kapital på mindre end 1.000 kr., der blev omsat til vintageting, som hun solgte videre, indtil der var nok i kassen til at indrette et lille sted med brugte bøger og tøj samt kaffeservering. En stor succes, der voksede sig til caféen her, indrettet med loppefund, lutter umage kopper og de frodigste opsatser med hjemmebagte kager, smørdryppende scones og god te på sjove, kolonihaveagtige kander. Her mødes tøsegruppen, forretningsfolk, bedstemødre og jazzmusikere, når de vågner op ad dagen. »Alle elsker jo te,« ler Amy og henter en frisk kande dampende Earl Grey i en firkantet kande med guldpynt og eventyrmotiver. Hun er et storartet eksempel på den Bristols nationalsport: at sætte i værk med frisk mod.

Nye idéer overalt

Bristol er en forunderlig stad: så klassisk britisk med tehuse, victorianske bygninger og lange gader af ens, hvide rækkehuse, hvor buede karnapper vender ud mod den lille forhave bag et sort smedejernsstakit.

Men også en by med skrammer efter de finansielt så hårde år, der har efterladt fine klassiske hjem i medtaget stand. Den engelske finanskrise har tydeligvis spist pengene til istandsættelse, og ’upstairs, downstairs’ er ikke mere den herskende livsform. Det kan godt være, at mangen en familie har måttet pantsætte sølvtekanderne og opsige den unge pige, men resigneret har de så sandelig ikke: I Bristol står man sammen om at komme videre, og nye initiativer som Amys spirer frodigt i gaderne. De har endda skabt deres egen valuta, Bristol-Pundet, for at fremme lokal handel og holde pengene inden for bymurene.

Fra pompøs victoriansk stil til smalle gyder og gader og en livlig havnefront med brede promenader. Bristol er opdelt i flere kvarterer med hver sit særpræg, visuelt og stemningsmæssigt.
Fra pompøs victoriansk stil til smalle gyder og gader og en livlig havnefront med brede promenader. Bristol er opdelt i flere kvarterer med hver sit særpræg, visuelt og stemningsmæssigt.

Der er i det hele taget god opmuntring til iværksættere, og byen sprutter af idéer: stumfilmsfestivaller, stand-up, storytelling, filosofikurser, koncerter på havnefronten, litteratur-events, svævende gourmetmiddage i 30 meters højde, ’Festival of the Dead’ i oktober 2017 og Shakespearestykker, der opføres i spark-over-skinnebenet nyfortolkninger. Desuden søndage med spansk brunch og her i 2017 også festivallen ’Celebration of all Things Animated’, eftersom det er i Bristol, at clay animation-fåret ’Shaun’ – Frode Får - bliver til. Man havde endda en hel parade ala ’Cow Parade’ med dekorerede får i gadebilledet. De er siden auktioneret væk til velgørenhed.

Og så er her godt med funky butikker, klubber og cocktailbarer på ’hemmelige’ adresser og graffiti på den kunstneriske, mere end den vrantne, måde. Vel at mærke uden at nogen giver køb på gamle dyder som hjemmelavet mad, klassisk musik og glæden ved antikviteter med historie og en udpræget social bevidsthed: Vi kender hinanden – og vi hjælper hinanden.

Længste shoppinggade

Dette sammenhold kan den interesserede turist opleve flere steder i byen, der er opdelt i en håndfuld områder med hver sit særpræg. Nogle bydele har såmænd designbutikker og mærkevareshopping, men det er sjovere at opleve skulder-ved-skulder-trenden i shoppinggaden Gloucester Road, hvorom butiksindehaverne hævder, at den er Europas længste gade med lutter individuelle forretninger. Ikke en eneste lillebitte H&M kan man støve op. Eller Starbucks. Her er mere genbrug og antik end nye sager. Mere lokalt tilvirket brugskunst end massefremstillede dimser. Alt sammen solgt fra forretninger, hvor det ofte er den samme, der står bag disken, laver regnskaber, pudser vinduerne og kører ud med varer.

Og så er der udpræget overvægt af hjemmelavet, lokal mad – og fangst: man nyder gerne et halvt dusin pivfriske formiddagsøsters hos fyren, der står på gaden og vrider dem åbne, lige fra iskasserne, med østerskniv og viskestykke. Er østers ikke lige sagen, så prøv den varme filterkaffe hos ’Cake’ i nr. 215, hvor pigen, der også selv har startet sin café, bor ovenpå og bager med bæredygtige ingredienser. Fair Trade eller lokalt, groft rørsukker. De smukke cupcakes er »yummi«, som hun selv siger. Der er tre store økologiske godbidder for 45 kr., så det er ikke strøgpriser, hvilket lidt smugkikkeri på menukortene i Gloucester Road bekræfter. Det er til at betale, og kvaliteten er ordentlig, for her gør de sig altså umage – og så støtter man det lokale samfund.

Indie-style og kunst for alle

De, der er jagthunde efter antikfund, kan være rigtig heldige her i gaden, hvor flere marskandiser/antik-hybrider er så proppede, at det bugner ud på fortovet. Går man efter noget bestemt, spørger man bare om råd, for hvis den ene ikke har lige det fuglebur eller suppeskeen, som du leder efter, så ved han måske, hvem der har. Her er også selvdesignede tøjmærker til både børn og voksne. Noget mere vellykket end andet. Men meget er totalt cool: ’Indie-style’ kalder man de mange mærker af egen tilvirkning.

Skuespilleren Cary Grant boede om hjørnet for Gloucester Road 112, så naturligvis skal han også op på muren.
Skuespilleren Cary Grant boede om hjørnet for Gloucester Road 112, så naturligvis skal han også op på muren.

Helt oppe i den lidt roligere ende ligger nr. 212, hvor Cary Grant er malet direkte på muren over markisen: »Han gik nemlig i skole lige rundt om hjørnet,« forklarer Sarah Thorpe, der ligesom de fleste andre bor ovenpå sin butik. ’Room 212’ hedder hendes showroom, som er salgssted for masser af tekstilmalere, billedkunstnere, keramikere, smykkekunstnere og derudad. Kelly Blake er på listen med sine flotte dyreprint, kasketter med en dørhammer på pulden og puder formet som fisk, et øjeæble, en menneskehjerne eller to teatermasker. Hun laver også de smukkeste zen-malebøger for voksne. Kreativiteten er uden grænser, for der bor ikke mindre end 112 kunstnere i nærområdet, der er kendetegnet ved et grønt ’GLOS RD CENTRAL’-undergrundsskilt som dem i London. Skønt her ikke er skyggen af undergrundsbane. Kun masser af lokale, der nyder deres gade til fods. Her er levende. Selv på en blyfarvet og kølig dag i det spæde forår er der mennesker i butikkerne og på gaden.

Gadekunst for alle

På vej tilbage til midtbyen, den gamle bydel og havnefronten med alle dens gallerier og restauranter glider Gloucester Road over i Cheltenham Road og Stokes Croft-området. Sidstnævnte er en ren karsebakke for liv og gadekunst. Her er godt med værker af internationale graffitiudøvere, sprayet og malet på hvad som helst, som farve kan hænge fast på. Mure, døre, garageporte. Nogle kalder det vandalisme. Andre er mega fans af denne unikke byudsmykning med et budskab. Efterhånden har der bredt sig en forståelse af, at hvis det er kunst, så er det i orden og med til at profilere Bristol som kreativ surdej og turistattraktion. Det svære er naturligvis at afgøre, hvornår sprayeriet er kunst, og hvornår det er grimt klatteri. Den nød har de endnu ikke knækket oppe på Rådhuset. Og mens de drøfter sagen – og smagen – ja, så sprayes og males der videre så det er en sand lyst, endda på mure, der er frigivet til formålet, så det foregår ved højlys dag. Imens tilrettelægger andre iværksættere gode guidede ture, så Bristols gæster kan opleve det hele.

En flok graffitikunstnere har i starten af 2017 afleveret en liste over 56 ønskemure, de gerne vil dekorere, til bystyret.
En flok graffitikunstnere har i starten af 2017 afleveret en liste over 56 ønskemure, de gerne vil dekorere, til bystyret.

Hvor man mødes

Et godt sted at holde pause er in-stedet ’The Canteen’ i Stokes Croft nr. 80, hvor der er kaffe på kanden fra ved titiden og lokal, bæredygtig mad det meste af dagen. De takker først af, når aftenens liveband trækker stikket omkring midnat. Det er mødested for alle typer, aldre og fag og dermed et godt sted at lure Bristol-trends af og få lokale venner. Og så er det super som start på en street art-vandring, for det er lige ved det ikoniske murmaleri kaldet ’Mild Mild West’, malet i 1999 af byens suverænt mest omdiskuterede profil med kunstnernavnet Banksy. Dette ’Teddybjørn mod politi’-billede var hans reaktion på politiets angreb på en gruppe besættere, der festede i forladte bygninger i 90ernes Bristol.

Hvem er så denne Banksy?

Det er utroligt, at det er lykkedes for Banksy, hvis værker eksploderer i pris, når de dukker op på auktioner, at holde sin identitet hemmelig. Eller i det mindste pseudo hemmelig. Det virker faktisk, som om de lokale har lavet en uskreven regel om, at det er sjovere, når vi ikke rigtig ved, hvem han er.

Således ender man med at skrive om denne kunstner, kreative rebel, politiske aktivist, kortfilmsinstruktør og happening-arrangør på et rodsammen af mere eller mindre ubekræftede fakta, rørt op med rygter og byens blandede holdninger til en storyteller, der kan kunsten at lægge et røgslør over alt, hvad han foretager sig. Det holder liv i interessen. Og er, hvem ved, måske også med til at presse prisen op på de af hans værker, der er blevet skrællet af, skåret ud af og pillet ned fra de flader, hvor de oprindeligt blev malet for at ende under hammeren på anerkendte auktionshuse.

Beløb i millionklassen er dog en slat for noget, der er malet med en spraydåse. Selv dukker han aldrig op ved auktionerne, for han finder konceptet kapitalistisk. Ikke desto mindre er et af hans bedst kendte værker – ’Well Hung Lover’ – gengivet på glasbakker og kaffekrus, præcis som etablerede kunstnere, der forefindes på selvsamme måde i de noble museumsbutikker. Det er nemt nok at blive rebel, men åbenbart op ad bakke at forblive en sådan. Men ret skal være ret: Banksy donerede flere mio. kr., som hans værk ’Ruined Landscape’ indbragte på en velgørenhedsauktion på Sotheby’s, til aidsbekæmpelse i Afrika.

Banksy er født i Bristol i 1974 og var teenage-isbryder for firsernes graffititrend. Det er i høj grad ham, der har sat byen på det internationale landkort over gadekunst og inspireret mange andre, hver med sit næb og sin stil. Og det med at være usynlig gør han stadig en dyd ud af. Selv da Banksy i 2009 kom tilbage til Bristol og arrangerede en udstilling på Bristol Museum and Art Gallery med ekstrem kødannelse til følge, var der ikke skyggen af ham selv. Det nærmeste, man kommer ham, er at tage med på en af turene, hvor man får indtryk af ikonet, hans kunst og sjove afkroge af byens historie. Det er i grunden også mere i hans og Bristols ånd at opleve det hele i gaderne end indendørs på et museum.

Rejseliv var inviteret af VisitBritain

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.