Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gangnam style og urgammel kultur

Millionbyen Seoul i Sydkorea har frit valg på rigtig mange hylder, hvad stemning angår. Fra den myreflittige koreanske dagligdag i smågyderne til stille tehuse, nutidig storbyshopping og det royale liv i paladser så gamle, at de er dekoreret med kinesiske skrifttegn.

Langt størstedelen af den sydkoreanske befolkning bor i Seoul, der er et puslespil af forskellige bydele med hver sin stemning. Over 10 millioner mennesker lever her i koreansk effektivitet, hensynsfuldhed og gamle traditioner. Foto: Credit, Korea Tourism 40
Langt størstedelen af den sydkoreanske befolkning bor i Seoul, der er et puslespil af forskellige bydele med hver sin stemning. Over 10 millioner mennesker lever her i koreansk effektivitet, hensynsfuldhed og gamle traditioner. Foto: Credit, Korea Tourism 40

Akvariet med blæksprutterne har hæderspladsen midt på standen, så man ikke er i tvivl om, at der er saltfriske råvarer i retten med blandet seafood og fintsnittet kål. Sprutterne har gevaldige sugekopper, men retten tilintetgør rygtet om at den slags kød skulle være sejt og gummiagtigt. Imponerende, at man på en arbejdsplads bygget op af kasser, et havebord, nogle tæpper, to gasblus samt en skål til afskårne fiskehoveder kan skabe så velduftende en ret.

Koreanerne kan virkelig noget her, for sammen med en skål dampende ris er måltidet under den blå presenning på Gwangjang markedet en delikatesse, og det aftvinger respekt at overvære madens tilblivelse: Med en sikkerhed, der kan udkonkurrere Gordon Ramsey i hans fine, hvide kokketøj, arbejder den lille,senede koreaner ved sine gryder og pander: En skefuld sesamolie, en anelse mere salt vendes i. Han dufter – lukker øjnene et øjeblik – og tilsætter endnu en kopfuld rød, chilifarvet sauce med finthakket et eller andet, der kunne være forårsløg? Det nytter ikke at spørge ham. Engelsk virker ikke her, og koreansk er svært at forstå, for at sige det mildt. Men hans kropssprog og øjne fortæller en langt mere spændende historie end opskriften: At opleve hans passion foran blusset og hans stolthed, når han med et let buk rækker skålen frem til sin kunde, er den pure livsinspiration.

Et bord, et par gasblus og en flittig koreaner med sans for frisk fisk, blæksprutter og grøntsager. Sådan opstår de lækreste måltider på Gwangjang-markedet.
Et bord, et par gasblus og en flittig koreaner med sans for frisk fisk, blæksprutter og grøntsager. Sådan opstår de lækreste måltider på Gwangjang-markedet.

Vi kan alle lære af et menneske, der – med et antageligvis fasttømret loft over sine muligheder her i livet – brænder for at levere et indbydende måltid til dem, der stopper op ved hans lille markedsbod. Formodentlig har han overtaget hvervet her fra sine forældre, for det er almindeligt, at fag går i arv og familien viderefører den virksomhed, de gamle har banket op.

Start dagen med kål

Gwangjang-markedet er Seouls Torvehaller for den jævne bybo. Man åbner tidligt med morgenmad, der altid inkluderer den koreanske favoritspise, Kimchi. Det er fermenteret eller marineret kinakål med chili. Siden er der gang i gryder og store pander til ved 20-21-tiden om aftenen, hvis der endnu er kunder. I nogle af gaderne er der mere butiksagtige stader med fin konfekt af ris og snacks af frø, mandler og kerner. De honningristede mandler er vidunderlige!

Her er også fristende ruller med hør og råsilke i metermål. Og køkkengrej til koreansk madlavning, bl.a. skarpe knive med store træhåndtag til finhakning af urter og rodfrugter, der er uundværlige i det lokale køkken. Det er billigt og nemt for en hobbykok at blive forført til at stoppe kufferten med fund.

Markedet har en enkel skønhed, takket være de sirligt arrangerede grøntsager, de fremmedartede skaldyr, duftende retter og ikke mindst de mange smil, man møder. De vil gerne sælge, naturligvis, men man kan gå i fred, for et venligt »Nej tak« respekteres uden videre. Og selv i disse djærve omgivelser har konerne i fiskeboden nyvasket hår, der er pænt sat op, og lidt læbestift. Man gør sig umage med livet her i byen.

Rundt i byens mangfoldighed

Storbyen Seoul er fuldkommen som ’alt godt fra havet’-retten fra markedet: en solid portion, sammensat af forskellige ingredienser, der går op i en indbydende helhed. De mange kvarterer har i udpræget grad hver deres sjæl, så det handler om at komme vidt omkring og få spændvidden ind under huden. Heldigvis er taxaer billige og undergrunden fremkommelig med engelsk skiltning.

På vej fra lufthavnen præsenterer byen sig flot, men ikke synderlig charmerende. Dertil er den for stor og med for høj en betonrate. Seoul er offer for et århundrede, hvor underskønne huse, paladser og templer blev brændt og jævnet med jorden af utallige rå krige og kampe om herredømmet.

Da militærstyret ophørte i 1980erne og et uprøvet demokrati tog over, var der nok at tage fat på, og byplanlægning stod åbenlyst ikke øverst på to-do listen.

Det gjorde derimod en stålsat ’Lad os så komme i gang’-politik, hvor man kastede sig ud i en vækst og byggerate, der udelukkende lod sig gøre i så opskruet et tempo, fordi koreanerne er ekstremt flittige, fortæller koreanske Kevin, der guider gæster rundt i byen i sin cykeltaxa.

Men efterhånden som man snuser rundt i den ene bydel efter den anden, åbner Seoul for posen med blandede godter: Elegant, interessant ny arkitektur finder man bl.a. i upscale-området Gangnam. Og jeps, det er præcis det, som det rundkindede popfænomen PSY synger om i YouTube-baskeren ’Gangnam Style’. Her er modeller i gaderne og lækker shopping i metropol-atmosfære.

Apquejeong-dong og Cheongdam-dong er fancy shoppingområder i bydelen Gangnam med masser af business og vilde, høje nybygninger. Foto: Korea Tourism
Apquejeong-dong og Cheongdam-dong er fancy shoppingområder i bydelen Gangnam med masser af business og vilde, høje nybygninger. Foto: Korea Tourism

Klassisk skønhed og gamle kulturer er bl.a. samlet inden for resterne af fæstningsmuren fra 1396, hvor royale paladser fortæller om Koreas fortid. Et af de fineste er Changdeokgung- paladset fra 1412, hvor man kan se ind i salen, hvor kongen arbejdede ved sit skrivebord, da Korea endnu var et kongerige. Den sidste kejser, Sunjong, boede her til sin død i 1926.

Her gik man omkring med små skridt i silkedragter under Joseon-dynastiet fra 1392 og helt frem til omkring år 1900. De samme dragter, som mange besøgende ifører sig til lejligheden for at understrege stemningen. En del af paladset er originalt fra tiden inden den japanske besættelse, der ophørte med 2. verdenskrigs afslutning. Men det meste er genopbygget med de klassiske buede tage, for man bryder sig ikke om lige linjer i tagkonstruktioner.

Når foråret kommer

I den nordlige ende af det travle område omkring rådhuset er foråret en gave, for når kirsebærtræerne står pink i maj og de andre træer springer ud, spreder de et forsonligt lysegrønt skær over byen. Selv den store, alvorlige Gwanghwamun Plaza med byens førende kulturhus og teater. Oprindelig løb en flersporet befærdet gade her, men bystyret skabte for nylig pladsen for at få et grønnere Seoul. Så nu slentrer lokale og turister omkring den kolossale statue af kong Sejong den Store: en seriøs herre, takket være hvem det relativt enkle koreanske skriftsprog blev introduceret i 1400-tallet, så alle kunne få en chance for at læse og skrive.

Når sivmåtterne, der beskytter løgene mod vinterkulden, bliver trukket af blomsterkummerne for enden af pladsen, hvor man bag Gyeongbokgung-paladset skimter Koreas ’The Blue House’, hvor præsident Park Geun-hye boede indtil sidste måned, da hun under stor dramatik blev afsat med ordre om straks at pakke sine sager, ja, så er her indbydende og flot.

Ingen steder i storbyen spoleres atmosfæren af overfyldte skraldespande. Gadesnask er ikke-eksisterende i Seoul, heller ikke i de travle gader, hvor der aftenshoppes flittigt.
Ingen steder i storbyen spoleres atmosfæren af overfyldte skraldespande. Gadesnask er ikke-eksisterende i Seoul, heller ikke i de travle gader, hvor der aftenshoppes flittigt.

Vi kan alle lære af koreanerne, for krukkerne får lov at stå i deres pragt, uden at nogen sprayer graffiti på dem eller sætter sig syngende i dem på vej hjem fra en heftig aften. Og fordi der ikke ligger så meget som én tom og krøllet øldåse eller våd avis på hele denne kæmpe plads.

Selv nede ved floden er der ingen, der dumper deres fastfood-bakke efter frokostpausen. En lille håndfuld appelsinskræller under et træ ved vandet udgjorde den samlede mængde af skrald spottet på en hel dags vandring gennem Seoul, for både børn og voksne tager deres to-go-kopper og alt det andet med hjem til egen affaldsspand. Det gør underværker for en by, at selv de fattigste kvarterer med el-ledninger i guirlander på tværs i små gyder aldrig rigtig bliver til slum. For vel er der poser og papkasser ved bagdøren til små butikker og værksteder, men de er nydeligt lukket og stablet.

Skønhed frem for alt

Det er ikke kun bybilledet, der er nydeligt, men også den enkelte koreaner.

»Vi sætter en ære i at se godt ud, og skønhedsindustrien er bombastisk. Der bliver brugt formuer på det ydre,« forklarer en sød guide, der er i fyrrerne, men ligner en kvinde på 25 år. Det er der måske en grund til, tænker man, når hun fortæller, hvordan plastikkirurgiske klinikker ligger tæt som mælkebøtter i bydelen Gangnam, som koreanere og skønhedsturister hjemsøger af samme grund.

»Botox og småkorrektioner er lige så almindelige som at gå til tandlæge. Så vil du have rettet noget, er Seoul stedet: De har bare så meget rutine,« ler hun.

Bukchon Hanok-landsbyen er så hyggelig, at man fristes til at se sig om efter en ejendomsmægler. Stilen er, som den har været i hundreder af år, og de private småhuse hører til de dyreste boliger i det indre Seoul.
Bukchon Hanok-landsbyen er så hyggelig, at man fristes til at se sig om efter en ejendomsmægler. Stilen er, som den har været i hundreder af år, og de private småhuse hører til de dyreste boliger i det indre Seoul.

Men uanset om der er brugt knive til at rette på udseendet eller ej, er det overordnede indtryk i de fleste af Seouls gader udpræget velplejet: nyvasket og stylet hår, lækkert tøj – ikke nødvendigvis dyrt, men rent, strøget og sammensat med omhu - og pudsede sko uden skævtrådte hæle. De gør sig simpelt hen umage, og unge koreanske mænd, der trænger seriøst til en frisør, kan tælles på en hånd sådan en dag.

Liv langs floden

Et af de steder, hvor alle disse pæne mennesker flokkes i sommerhalvåret, er byens hotspot, Cheonggyecheon Waterway, der er otte km flod med stier langs bredden. Den skyller frem ved Cheonggye Plaza og er et vellykket tiltag for byens visuelle fremtoning. Oprindelig var floden oppe fra bjergene nemlig en udfordring, for til tider gik den over sine bredder, og i tørke var stanken forfærdelig. Det blev besluttet at smide beton i flodsengen, lave en vej der og lede vandet uden om byen. Så var dét flod-bøvl slut, mente man. Det var sådan set også rigtigt nok, men den landingsbane-agtige sag midt i byen, var træls at se på. Så for nylig åbnede projektet Waterway som et frisk åndehul og er populært til gåture og hygge med kaffe, vin eller øl fra egnens mikrobryggerier. Og flaskerne, ja, dem tager de med sig hjem bagefter. Så her er altid indbydende at holde timeout.

Flodens fremspring er tæt ved et ganske andet område, nemlig Bukchon Hanok Village, der er en tidslomme med byhuse i smuk klassisk stil som for 600 år siden. Her boede det bedre borgerskab, der arbejdede på paladserne. Og skønt det kunne ligne en sydkoreansk version af Frilandsmuseet, er det private boliger, og kvarteret lever som altid.

»Disse huse er meget kostbare, for det er individuelle hjem, som de så ud til starten of 1900-tallet,« forklarer cykelguide Kevin og peger på et skilt, som flere ejere har sat op på deres facade: ’Silence Please’, står der. For beboerne blev svært trætte af turister, der kikkede ind af vinduerne og snakkede højt. Man er hjertelig velkommen til at gå tur i gaderne – men respektér lige privatlivets fred.

Bag paladsets mure

Det fascinerende ved Seoul er, at skønt byen på bl.a. IT, design, kunst og musik er pænt fremme ved nettet, så er urgamle traditioner samtidig hverdagskost. Lige så forbløffet man i Danmark ville blive, hvis ens fødselsdagsgæster ankom i kyse og ulden folkedragt fra Amager, Langeland, eller hvor de nu stammer fra, lige så naturligt er det her at klæde sig i den farvestrålende Hanbok-dragt ved f.eks. bryllupper og nytårsfejringer. Også det kinesiske nytår, for man går ikke ned på fester i Seoul.

Mange koreanere finder det vildt sjovt at blive fotograferet med nordeuropæere iført den klassiske klædedragt.
Mange koreanere finder det vildt sjovt at blive fotograferet med nordeuropæere iført den klassiske klædedragt.

Ikke alene er der flere Hanbok-forretninger og systuer i byen, der er også udlejninger, så alle kan gå på paladsbesøg i de farvestruttende dragter. Og herrerne iføres hatte, der afspejler datidens højere sociale lag. De er farligt besværlige at have på i blæsevejr, men flot ser det ud.

Når man går rundt i Changdeokgung-paladset i en Hanbok, føler man sig vældig høj og lys, sammenlignet med de sirlige, sorthårede koreanere, der ligesom matcher arkitekturen. Man kan derfor af samme grund opleve at blive jagtet som selfie-vildt af lokale, der anser det nordeuropæiske look for et eksotisk indslag på deres Instagram-profil. »Sig kimchim,« ler de. Det betyder marineret kål og er – åbenbart – hvad man siger her i stedet for ’Cheese’. Man lærer nyttige ting bag paladsets mure i Seoul.

Rejseliv var inviteret af Finnair og Korean Tourism Office

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.