Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ferieklar? Her er de lokale priser styrtdykket

Hvis du vil have mest muligt for pengene på ferien, er der god grund til at tjekke valuta og inflation, før du booker rejsen.

Spar Nord har undersøgt, hvad ændringer i valuta og inflation har betydet for nettoprisindekset - og dermed hvor det er blevet billigere at være på ferie.
Spar Nord har undersøgt, hvad ændringer i valuta og inflation har betydet for nettoprisindekset - og dermed hvor det er blevet billigere at være på ferie.

Sangria, solcreme og souvenirs. Der er udgifter nok, selv efter flybilletten til en tiltrængt ferie er bestilt og betalt.

Og derfor kan der være mange penge at hente ved at undersøge, hvor regningerne på alt fra restauranter til supermarkeder er blevet billigere, sammenlignet med hvis man rejste til destinationen sidste år.

Spar Nord har undersøgt, hvad ændringer i valuta og inflation har betydet for nettoprisindekset - og dermed hvor det er blevet billigere at være på ferie.

Topscoreren på listen er De Forenede Arabiske Emirater, hvor priserne er faldet med 13,4 procent. Så hvis det står på din liste over drømmedestinationer, kunne det måske være, du skulle rykke på det.

I top ti finder man derefter USA, Brasilien, New Zealand og Japan. Også Australien og Canada har fundet vej til top ti.

»Det er blevet hele 11,4 procent, 11 procent og 7,1 procent billigere at opholde sig lokalt i henholdsvis Brasilien, New Zealand og Australien. Går man derfor med drømmen om at se Rio de Janeiro, Wellington eller Sydney, kan timingen være god i år,« fortæller cheføkonom hos Spar Nord Jens Nyholm.

»Det er også blevet mere attraktivt at tage uden for Europa, både USA og Canada topper listen over lande med det største fald i valutakursen. Med en prisændring på 11,9 procent i USA reducerer en familie på fire udgifterne med cirka 1200 kroner på en uge, hvis man antager, at der bruges 1500 kroner dagligt,« siger han.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea, mener ikke, at valutaudsvingene som sådan får familier til at skifte rejsedestination. Men hvis man allerede har reduceret sine ønskerejsemål til to-tre stykker, kan det måske være en hjælp.

»Når man snakker i familien om det, at noget er blevet dyrere, og noget er blevet billigere, så bliver det mere konkret. Og hvis man nu vakler mellem to drømmerejsemål, så kan det være, at valutaforskydninger betyder, at man vælger det ene frem for det andet,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Spørgsmålet er så, om ferien egentlig bliver billigere, når man tager til et sted, hvor priserne er røget lidt ned - eller om man bare sætter forbruget tilsvarende op?

»Måske har man en lille smule højere forbrug, men der er altså grænser for, hvor mange øl man kan drikke, eller hvor mange måltider man kan spise på en dag. Men man vælger måske et lidt mere luksuriøst hotel, end man plejer, hvis man pludselig har råd til en stjerne mere,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Men det er altså ikke kun prisfald, der er sket det seneste år. Listen afslører også, at der er lande, hvor de lokale priser er steget siden sidste år.

Det gælder eksempelvis Egypten, Mexico, Tjekkiet, Bulgarien og Kroatien.

»I den helt anden ende ligger Egypten med den absolut højeste prisstigning på hele 22,5 procent, hvilket skyldes, at en galoperende inflation har ædt alle fordele af en faldende valuta og mere til,« siger cheføkonom Jens Nyholm.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.