Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fem lokale oplevelser fra Rhodos’ ukendte sider

Rhodos er meget mere end overrendte strande og all inclusive. Rejseliv guider til fem autentiske oplevelser.

Det sydligste punkt på Rhodos er kendt som et paradis for kitesurfere.
Det sydligste punkt på Rhodos er kendt som et paradis for kitesurfere.

1. På urbant spor af Mussolini

Man kan stadig finde levn fra den kaotiske og krigsprægede periode under Mussolinis styre flere steder på øen.
Man kan stadig finde levn fra den kaotiske og krigsprægede periode under Mussolinis styre flere steder på øen.

Mellem Første og Anden Verdenskrig var Rhodos i en kort periode under belejring af Mussolinis fascistiske styrker. Og faktisk kan man stadig finde levn fra den kaotiske og krigsprægede periode flere steder på øen. Ét af dem er det forladte lazaret ved Eleousa. Engang en moderne institution til bekæmpelse af sygdomme, i dag en samling uhyggelige spøgelsesbygninger med afskallet tapet, murbrokker og graffiti på væggene. Udforskningen foregår på egen hånd med kameraet i hånden.

Hvor: Eleousa

2. Cruise langs vestkysten

På østsiden af Rhodos finder man alle de lækre sandstrande, hvor ferieglade turister på skift slår sig ned i strandstole. Men vestsiden af øen er anderledes. Øde, ikke overfyldt med hoteller. De rå klipper står blottet langs kysten, og bølgerne står højt ind over de smalle stenstrande. Det blæser kontinuerligt så meget på vestkysten, at strandene aldrig er mere end to meter brede. Bølgerne æder landet.

Ved Monolithos midt på øen slår hovedvejen et knæk indad. Havudsigten forsvinder for en kort stund, og asfalten tager os ind mellem granitklipperne. Snart er vi dog tilbage ved kystlinjen og fortsætter mod turens mål: Prasonisi.

Det sydligste punkt på Rhodos er kendt som et paradis for kitesurfere, og man forstår med det samme hvorfor. Prasonisi er udformet som en tynd tange, hvor havet kaster sine vilde og ofte flere meter høje bølger ind over sandet.

Vi parkerer vores bil et stykke fra stranden med udsigt over tangen, hvorfra vi nyder lidt medbragt frokost.

Hvor: Hele vestkysten langs hovedvejen (90 km)

3. Lodret op og ned

Der er også rig mulighed for at være aktiv på Rhodos – der er fx mulighed for at klatre, og det er naturen på Rhodos ganske speciel til.
Der er også rig mulighed for at være aktiv på Rhodos – der er fx mulighed for at klatre, og det er naturen på Rhodos ganske speciel til.

På den aktive side tilbyder Rhodos mere end blot det store vandland i Faliraki. På vej mod netop Faliraki kan man tage en afstikker mod bjergene og parkere på en støvet holdeplads. Herfra er der mulighed for at klatre. Man går på en smal bjergsti med udsigt over vandet, indtil man kommer til dagens 30 meter lodrette klatrevæg. Naturen her er ganske speciel at klatre rundt i. Det handler om at bruge naturens naturlige greb og lommer i klipperne. Hvis man har mod på det, kan man også rapelle ned fra bjerget.

Hvor: Faliraki

4. Kvindebagerierne

Siden 2005 har en gruppe kvinder fra Apollona haft en lille agroturistisk bager i bjergbyen med målet om at styrke den lokale økonomi. Og nu, mere end ti år efter, har gruppen ekspanderet til to butikker. Det er dog ikke blevet et mindre autentisk foretagende af den grund. Når man ankommer til butikken i Apollona, kan man være heldig at møde synet af fire kvinder, der er pakket ind i bageklæder, i gang med at ælte dej. De smiler bredt, men har svært ved at gøre sig forståelige på engelsk. Lokalet består af bageri og butik i ét. Herfra sælges brød, kager og lokale specialiteter.

Hvor: Apollona og Rhodos by

5. Udsigten fra bjergkirken

En stentrappe markerer de sidste trin op til kirken, hvorfra både øst- og vestbredden kan ses blot nogle hundrede meter væk.
En stentrappe markerer de sidste trin op til kirken, hvorfra både øst- og vestbredden kan ses blot nogle hundrede meter væk.

Ikke langt fra kvindebageriet ligger Kameiros. Og tæt ved Kameiros ligger den lille, hvide kirke Monastery of Taxiarchis og gemmer sig. Fra parkeringspladsen går man ti minutter ned gennem skoven. Pludselig går det en smule opad, klippesten kommer til syne, og man kan begynde at spotte gedeafføring på jorden. En stentrappe markerer de sidste trin op til kirken, som ligger og troner midt på en klippetop. Fra plateauet kan øst- og vestbredden ses nogle hundrede meter væk. Blæsten i træerne lyder som havets brusen, men det er også den eneste forstyrrelse, der er på toppen.

Monastery of Taxiarchis kan vist godt betegnes som det mest stille og afsides sted på øen.

Hvor: Monastery of Taxiarchis

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.