Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fejring af det blå guld

Alle er med, når Løgstør fejrer sin status som Danmarks førende skaldyrsby. Den har taget navn efter blåmuslingen, som siden 1970erne har givet fiskeriet vind i sejlene, og de sidste ti år er sommerens hyldest til den også blevet en turistattraktion, der forvandler Limfjordsbyen til et hyggeligt mini-Skagen.

Der er travlt på havnen i Løgstør når årets muslingefestival denne weekend folder sig ud. Øl og æblemost er typiske ingredienser i muslinger à la Løgstør, som kan ses herover.
Der er travlt på havnen i Løgstør når årets muslingefestival denne weekend folder sig ud. Øl og æblemost er typiske ingredienser i muslinger à la Løgstør, som kan ses herover.

Blåmuslinger. De er overalt i Løgstør, i alle størrelser. I simrende gryder med øl, som souvenir-keramik og kulørt gadekunst langs kajen, som hjerteformet logo på alt fra turistkontoret til strømlinet, permanent vartegn på fire meter i corténstål oven på byens nye rundkørsel ved Toyota-forhandleren.

Havets blå guld kom sent til den lille fiskerby ved Limfjorden, som har levet af skiftende fangsttyper gennem 500 år, men nu er skaldyrene blevet en stor og vigtig del af købstadens identitet.

For snart 12 år siden tog en gruppe lokale borgere initiativ til en sommerlig muslingefestival, der både har sat Løgstør eftertrykkeligt på det kulinariske Danmarkskort, men også har løftet turismen til uventede højder, så der tales om et mini-Skagen, bare med mere ro og mindre mondænitet.

Og det går så godt, at de lokale slet og ret kalder den for Muslingebyen, når den skal gøre lidt stads af sig. Det gør den allerede fra årets første høstdag i begyndelsen af april, som er startskuddet på den store muslingesæson, når Limfjordsmuseets båd bringer tusindvis af de små blå skaldyr ind fra fjorden til havnen. Men det er altså sommerens tredages muslingefestival i juli, der har været med til at gøre byen kendt udenfor Vesthimmerland som rejse-destination.

Drejebroen, th., er stadig i brug, når der sejles ind i kanalen, ligesom i storhedstiden for 150 år siden, hvor op til 3.000 skibe passerede om året.
Drejebroen, th., er stadig i brug, når der sejles ind i kanalen, ligesom i storhedstiden for 150 år siden, hvor op til 3.000 skibe passerede om året.

Det store vendepunkt

Eventyret om byens vækst starter ellers med sild tidligt i middelalderen. Dén historie får vi af skipper på en næsten obligatorisk sejltur op og ned ad den fire km lange Frederik den 7.s kanal, som løber parallelt mellem fastlandet og fjorden. Dels er det en utrolig smuk tur på den 25 meter brede kanal, og dels fortæller kanalen sin egen kulturhistorie om, hvordan Løgstør gik fra at være et bette fiskerleje til en vigtig havneby.

Mens den åbne turbåd ’Grevinde Danner’ glider sagte på det kun tre meter dybe vand, omgivet af naturlige, grønne skrænter og senere strandenge og kalkoverdrev, rulles tiden århundreder tilbage til dengang, hvor det store sildeeventyr stod på. Fra ca. 1100 og op til 1800 var Limfjorden brakvand med sild og laksefisken helt som den primære fangst.

Det store gennembrud, i mere end én forstand, kom i 1825, da man åbnede Agger Tange ved Thyborøn, så det var nemmere for fiskerbåde og handelsskibe at sejle fra Vesterhavet ind i fjorden. Det gav saltvand og dermed andre fangster som fladfisk og ål, men det blev også et andet vendepunkt for det lille samfund.

Kongens kanal

Vi har passeret en af Danmarks sjældne drejebro og er nede og vende ved lodsens og kanalbetjentens hvidkalkede huse med indlagt kaffepause oppe på land, inden turen går tilbage og næste kapitel af Løgstørs historie fortælles.

På grund af det lavvandede Løgstør Grunde havde skibene svært ved at lægge til i byen, så man besluttede at bygge en kanal, som gjorde det nemmere at beholde handlen.

Det tog 400 tyske kanalgravere fem år, men da den var færdig, blev den betragtet som lidt af et stykke ingeniørkunst, og Kong Frederik den 7. beærede byen med sin tilstedeværelse ved indvielsen. Kanalen blev opkaldt efter ham, og i den ånd har den nuværende turbåd fået navn efter hans hustru ’til venstre hånd’.

Når lyset skifter, er der trængsel på havnen.
Når lyset skifter, er der trængsel på havnen.

Det blev en god investering – selv om de svimlende 440.000 rigsdaler for anlægsarbejdet svarer til en Storebæltsbro i nutidens mønt – for den nye kanal genererede den ønskede trafik med op til 3.000 fartøjer om året indtil århundredeskiftet.

Siden blev der skabt en sejlrende gennem Løgstør Grunde og dermed en genvej til havnen, så kanalen blev overflødig og lukket for skibstrafik i 1913. Den blev bevaret af kulturhistoriske årsager, og siden 1958 har det stille vand været fredet som en lille turistattraktion i sig selv.

Smagt til med øl

Vi går fra borde og ned gennem byen med udsigt til den maleriske fjord på den ene side og de lave, velholdte fiskerhuse med røde tegltag på landsiden, som sammen med Hotel du Nord, der ligner noget fra en populær TV-serie, og minder om Skagen – her er bare mere roligt.

Overalt er der muslinger i kog. Der røres i gryderne, helt nøjagtigt to tons i de tre dage Muslingefestivalen varer, og lidt overraskende for dem, som er vokset op med den franske klassiker moules marinière, dampes de her i øl og lokale urter. Forklaringen giver de to frivillige Bruno Jensen og Stefan Bjarnvick:

»En sjat ale giver lidt mere fylde i smagen til vores muslinger,« siger de to herrer om de lokale skaldyr, som har en helt særlig smag af Limfjordens mineraler og næringssalte, men vi ser også Nordjyllands Beredskab blande både hvidvin og kokosmælk i deres suppe i det store feltkøkken på havnen.

Vi må give veteranerne ret efter prøvesmagning, øllet giver noget særligt til retten.

Fødevareturisme

At de små blå skulle gå hen og blive det næste vigtige kapitel i Løgstørs udviklingshistorie, havde ingen forestillet sig. Fjordfolket regnede dem ikke for menneskeføde, de blev brugt som madding og skallerne til vejfyld, indtil Første Verdenskrig satte gang i konservesproduktion af skaldyrene, fordi de egnede sig godt som proviant til soldaterne i skyttegravene.

Siden 1970erne har mange fiskere helt omstillet til muslingefangst – hvilket stadig er det vigtigste på fjorden – men ellers skete der ikke meget for Løgstør.

»For godt 12 år siden var det en by på vej i dvale. En gang imellem kom nogen for at kigge efter sæler ude i fjorden, men ellers havde vi ikke så meget at tilbyde. Vi kunne vælge at være proaktive eller blive faset ud, så vi valgte at brande Løgstør som Muslingebyen, og det har bestemt givet pote med positiv befolkningsvækst og et konstant liv på havnen hele sommeren,« siger turistchef Jimmi Petersen.

Han var med til at tage initiativ til Muslingefestivalen for at ride med på bølgen af fødevareturisme i Nord- og Vestjylland. Og byen blev bl.a. hjulpet godt på vej af kokken Claus Meyer, som faldt for byen og råvarerne til sine TV-udsendelser og senere bog, ’Smagen af Danmark’. Det var med til at sætte skub i Løgstørs berømmelse, så der nu kommer omkring 18.000 gæster om året over en sæson, hvilket er en tredjedel af Skagens sommerbelægning, og det er de ret stolte af.

Nyttehaver til vands

Det er en sand festival i tre dage med åbne kunstatelier langs havnefronten og festtelte med musik og dans. Limfjordsmuseet gør ekstra meget ud af begivenheden ved at have biologer til at fortælle om fjordens dyreliv, hvis man ikke vil nøjes med den permanente udstilling om livet til lands og til vands gennem generationer.

Nede ved kanalens munding, hvor strømmen vender, og der er ly for omskifteligt vind og vejr ude fra Bredningen, oplever vi, hvordan man tilser de maritime nyttehaver. De kaldes Fjordhaverne og er blevet etableret som en del af et større projekt omkring Limfjorden med millionstøtte fra Nordea-fonden.

En tur på Frederik den 7.s Kanal med ’Grevinde Danner’ er en rejse i tiden og historien, somme tider ledsaget af sommerjazz.
En tur på Frederik den 7.s Kanal med ’Grevinde Danner’ er en rejse i tiden og historien, somme tider ledsaget af sommerjazz.

De har til formål at skabe sociale og bæredygtige aktiviteter på havnearealer, der ikke længere benyttes, og her kan man så leje en line og dyrke sine egne muslinger, østers og tang. Ellers bryster Løgstør sig af, at dét, der gør deres mængder af blåmuslinger til noget helt særligt i smag og kvalitet, er, at de ikke er opdrættede, men høstes vilde.

Selv om vi har smagt dem som gadekøkken med stor begejstring, runder vi vores del af festivalen af med middag på en af byens restauranter, den gastronomiske Kanalfogeden. Her er forpagteren Karen Skovsbøll Jensen ikke bange for at udfordre smagsløgene med karry, ingefær eller æblemost, så muslingerne bliver alt andet end traditionelle og dermed passer til det skridt ind i fremtiden, som hele byen har taget.

Rejseliv var inviteret af VisitVesthimmerland og Molslinjen

Det er ikke muslinger det hele, under festivalen er der også demonstrationer i åbning af østers, som ligeledes har været en vigtig fangst i Limfjorden gennem flere hundrede år.
Det er ikke muslinger det hele, under festivalen er der også demonstrationer i åbning af østers, som ligeledes har været en vigtig fangst i Limfjorden gennem flere hundrede år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.