Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Europa har fået nok af turister

Nok er nok. Sådan har flere europæiske lande meldt ud i forbindelse med den stigende turisme.

Mange lokale ved Europas største turistdestinationer er trætte af de mange besøgende.
Mange lokale ved Europas største turistdestinationer er trætte af de mange besøgende.

I Danmark er vi glade for de mange turister, der kommer til landet. Det betyder bl.a. en stigning i vores økonomi og flere arbejdspladser. Noget, flere andre europæiske lande ligeledes har nydt godt af. Men nu siger mange af dem stop. De lokale beboere har simpelthen fået nok af de voldsomme mængder turister og føler sig overrendt. Det har resulteret i protester, demonstrationer og – i de slemmeste tilfælde – overfald på uskyldige turister.

Det er særligt Italien og Spanien, der er overrendt, herunder især Venedig og Rom for Italiens vedkommende og Barcelona og Mallorca i Spanien. I Venedig modtager man hvert år 20 mio. turister, og i Spanien kom der sidste år hele 75,6 mio. turister til landet. Noget, der har fået de lokale på gaden: Både i Barcelona og på Mallorca, der er et af danskernes favoritrejsemål, har der været protester. Det er dog heldigvis ikke noget, man oplever har haft betydning for de rejsende dertil, fortæller TUIs pressechef, Nikolai Johnsen:

»De her protester er et udtryk for, at der har været stor efterspørgsel til de pågældende rejsemål fra hele verden og Europa. Men modstanden de enkelte steder er ikke noget, der påvirker efterspørgslen. I Mallorca ser vi den i et mindre omfang, end vi f.eks. gør i Barcelona,« siger han.

Stadig positivitet over for turisterne

Man skal altså ikke være bange for at tage på ferie til f.eks. Mallorca, selv om der lige nu er meldinger om protester mod turisme, mener Nikolai Johnsen. For selv om der er nogle, som protesterer, er det kun én stemme i debatten, forklarer han, og der er et langt overvejende flertal, der stadig er glade for turismen, fordi den fortsat skaber arbejdspladser.

»De fleste forstår godt, at turismen er nødvendig. Når det så er sagt, er der nogle, som ser problemer i turismen og gerne vil sikre, at pengene går de rigtige steder hen. Og her kan man som rejsende gå op i sit rejsebureaus bæredygtighedspolitik og spørge dem, om man ansætter lokal arbejdskraft, bruger lokale råvarer osv., så man sikrer, at man støtter lokalt,« fortæller Nikolai Johnsen.

Fremtiden skal ordnes politisk

I bl. a. Italien forsøger man at komme de lokales frustrationer i møde på et politisk plan. I Venedig vil man indføre et forbud mod nye overnatningsmuligheder i centrum, i Milano har man forbudt gadekøkkener og selfiestænger, og i Rom vil man gøre en aktiv indsats for at forbedre turisternes opførsel, bl.a. ved at indføre et alkoholforbud på gaderne om aftenen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.